Ja, jeg tror faktisk på det er muligt at manifestere ting i denne verden - ved at tænke positivt, være og blive ved med at være overbevist om effekten; altså at TRO det er muligt. At det er muligt at genvinde helbred, få nogle flere penge, finde en bedre bolig eller en ny ven.
Men hvorfor er det lige at jeg skulle ønske at noget specielt skulle manifesteres for mig? Det er primært fordi jeg tror det ville gøre mig mere lykkelig. Jeg ved det er muligt, men er det varigt?
Disse tanker bliver jeg fanget i, igen og igen.
Men den egentlige grund til at jeg skulle ønske noget manifesteret er at jeg helt har glemt at det jeg tror mangler - jamen det har jeg jo allerede!!
Hvem er det som har brug for flere penge, bedre helbred osv. for at være lykkelig? Korrekt - der er kun et svar og det er mit ego. Det er mit ego som ønsker det her. Den del af mig som tror jeg er adskilt fra min Kilde og som har glemt hvem jeg i virkeligheden er.
Det med at visualisere er et smart trick af egoet - det får dig nemlig væk fra Nuet og det forhindrer dig i at rette dit focus indad.
Og så længe jeg bliver ved med at lede udenfor mig selv for det jeg tror mangler , så bliver jeg ikke i stand til at opdage min naturlige arv, som er Guds rige.
Og hvor er Guds rige? I Lukas Evangeliet 17:21 står der: "Heller ikke skal de sige: Se her eller se der er det! For Guds rige er inden i jer".
Nu er det ikke fordi jeg læser meget i Biblen - men for en gangs skyld er der overensstemmelse mellem Biblen og Et Kurs i Mirakler. Kurset siger: T-4.VI.7:7-8 " Fordi du er Guds Rike, kan jeg føre dig tilbage til dine egne skabelser. Du genkender dem ikke nu, med det som er blevet adskilt findes der fortsat".
På denne måde prøver egoet at holde sig i live. Egoets mantra er "Søg og find ikke". Det kan godt være at det jeg visualiserede og manifesterede binger mig lykke,men før eller senere vil det som er manifesteret ud fra frygt (separationens illusion) bibringe en eller anden form for lidelse, og det er dermed ikke varigt. Så er det sådan set ikke meget værd...
Altså - ligemeget hvad det er jeg søger udenfor mig selv - det vil aldrig bringe mig fred på den lange bane..
Dette er også et tema Nick Arandes bringer op i sin bog: "What happens when you let God?"
Der er forskel på visualisering og det engelske ord visioning (brug af ret syn) Brug af ret syn er modsat visualisering, fordi det her ikke handler om billeder af noget vi ønsker, men vi tillader billeder til naturligt at optræde på vor "skærm" når vi er bevidst opmærksomme. For at sige det enkelt: Du spørger ikke Gud om det du ønsker; med du gør dig selv tilgængelig så Gud kan bruge dig. Denne process er ikke bare nemmere - den er naturlig.
Forskellen på visualisering og retsyn - er simpelthen at retsyn helt mangler forventninger. Her overlader jeg det bare - i fuld tillid til Gud. Det lyder jo enkelt - så det vil jeg gøre.
LET GOD!!