Skridtet ind i ikonernes verden påvirkede mig mere end jeg troede var muligt. Jeg var klar over, allerede på kurset med Søster Abraham, at det her var noget jeg skulle beskæftige mig med resten af mit liv. Som jeg skrev i går, var det som at komme hjem. Men jeg havde jo hverken tegnet eller malet overhovedet inden, alligevel var det virkelig bekendt for mig, og min glæde over at jeg kunne frembringe noget somMaria med barnet og så en Maria Magdalena.Jeg syntes dengang at det nærmest var et mirakel der var sket, jeg viste mine ioner til alle jeg kunne kom til.
Jeg gik i gang med at finde materialer til selv at lave ikonplader, købe gesso og harelim, for at lave pladerne korrekt. og så male. Gentage og gentage - og forære ikoner til familie og venner som hele tiden mente det var smukt det jeg lavede. Jeg var vildt entusiastisk og troede også selv det var noget helt specielt jeg var i gang med :-)
I alle fald var det specielt, det som ikonmaleriet og ikonerne gjorde ved mig. En usigelig fred fulgte med. Og glæde! Jeg gentog de samme motiver igen og igen, ændrede på farver og udtryk, de fleste ikoner jeg kunne finde af Maria, ja der syntes jeg hun så så trist ud, men det gør mine udgaver af Maria aldrig. Mangehar spurgt mig om jeg ikke bliver træt af at gentage det samme igen og igen - og svaret er nej. Der har hele tiden været udvikling i mit ikonmaleri.
Til udlandet for at lære mere...
Jeg fandt hurtigt ud af at der ikke rigtigt var så meget mere at lære i Danmark. Jeg fandt ud af at det finske ortodokse Nya Valamo klostret havde undervisning i ikonmaling. Rigtig ikonmaling som foregik ved brug af æg tempera. (Søster Abraham brugte guache farver) . Jeg fik en meget flot julegave af Erik det år. Et ophold i udlandet med undervisning i ikonmaling efter frit valg. Da havde jeg allerede fundet Valamoklostret og jeg tog afsted efter nytår på min første ikonuddannelses rejse.Vi skulle forberede os hjemmefra ved at tegne en Maria i helfigur ikke noget med at kopiere)
Det er ingen overdrivelse at sige at jeg var ovenud lykkelig for mit resultat. Jeg bare eeelsker denne min første rigtige Maria. Den har jeg så malet i, jeg ved ikke hvor mange udgaver, den ene smukkere end den anden,for jeg blev ved og ved med at gentage, en smule bange for at "det ville gå væk" - det at jeg kunne male. Var det rigtig at jeg kunne? Ja, det var det, ikke bare kunne jeg, det blev jo også bedre og bedre for hver gang. Jeg var nu sikker på at jeg havde været ikonmaler i et tidligere liv. Det er blevet til mange rejser efter denne første - men det vender jeg tilbage til.
Caminoen- den første... 2004
På et tidspunkt begyndte ordet camino og pilgrimsvandring at fylde i mit sind. Jo, det var det jeg skulle nu. Vandre, se om jeg kunne, nu når jeg var ved at "komme til mig selv" igen. Men et nyt selv...Jeg talte med min Pernille om Caminoen og vi besluttede os til at tage afsted- Vi skulle gå de sidste 120 km til Santiago de Compostella. Vi øvede ikke meget, Vi tog bare afsted, med en god rygsæk og nye støvler. Vi havde dog også et par klip/klappere hver. Det var en uforglemmelig oplevelse. Dagen hvor vi tog de første skridt på Caminoen glemmer jeg aldrig! Også her var fornemmelsen at jeg havde været der før. Genkendelse og tårer over endelig at være tilbage! Det var hårdt. Det var regnfuldt. Vi havde vabler - store vabler!!! Vi var sultne og vi var våde og vi var kolde. Vi var jublende glade! Vi var det hele faktisk! Og som altid når vi er sammen kan vi også grine, så tårerne triller og vi tisser i bukserne. Så er alt som det skal være. Vi fik en svingom på et ældrecenter vi blev inviteret ind i i Portomarin tro jeg det var, altså - det var en fest!
Vi fik vort bevis, vi blev nævnt ved messen, og jeg havde virkelig følelsen af at være fuldstændig tilbage til normalen, friskere end nogensinde før i mit liv.! Tak kære Gud! Og tak for dig Pernille!
Spedbarnbehandler
Svanecentret i Tisvilde tilbød en ny uddannelse og det var med stor entusiasme jeg meldte mig som deltager. Det var lærerigt. Ud over spædbarnsmassage,indehold undervisningen læren om Facie release, akupressur og Kraniosakral terapi. Det var en ret omfattende uddannelse. Samtidig skulle jeg også tage forløbet med anatomi, fysiologi og sygdomslære - det hørte med. Det blev en dejlig tid, med mange nye, dejlige bekendskaber.
Jeg begyndte at praktisere sammen med Pernille, som havde taget en uddannelse som Zoneterapeut.
Til eksamen på anatomikurserne tog jeg en af mine ikoner med. Der var mange som var vildt nervøse og jeg tænkte det kunne hjælpe med Marias energi.
En af de andre deltagere - Christiane Zeuten. spurgte mig med det samme om jeg ikke ville komme til hendescenter i RødeKro og undervise i ikonmaling? Christiane var Nordlys massageterapeut bl.a. "Christiane - jeg er jo begynder - det kan jeg da ikke", mente jeg. Men hun fik mig overtalt. Et weekendkursus i hendes dejlige center med 8 deltagere som alle malede Maria Kazanskaya, gik rigtig godt. Christiane kan jeg takke for at jeg begyndte at undervise og i de mange efterfølgende år underviste, første hjemme i Tisvildeleje men senere også i Norge og Sverige og på Færøerne. Jeg skylder dig en stor tak Christiane - du skønne, skønne kvinde.
Christiane mistede livet i 2009 på Air France flyet som forulykkede på vej fra Brasil til Paris.
RIP kæreste Christiane
Efter et stykke ti, hvor jeg både behandlede spædbørn og underviste i ikonmaling, forstod jeg at jeg skulle vælge. Jeg bad om hjælp til at finde ud af hvad jeg skulle gøre. Det gik helt af sig selv. Pludselig var min afalebog med spædbørnbehandling nærmest tom - men mine kurser i ikonmaling havde venteliste! Det var en meget nem beslutning så. Jeg droppede spædbørnene og valgte ikonerne. Jeg var aldrig i tvivl om mit valg.
Fortsættelse følger
