20 års jubilæum II - min plan.

 Der blev et meget skarp skel før og efter diagnose og operationer. I foråret 2002, købte vi hus i Tisvildeleje, et funkishus fra 30’erne, som skulle gennemgå en grundig renovering.  Som bestilt var huset  færdig til indflytning den dag jeg blev opereret gang nr. 2. Så når jeg kom hjem fra hospitalet havde familien sørget for flytning! Jeg kom hjem til et nyt hus, hvor alle møbler var på plads, alt i køkken og bad, kælder og førstesal - jamen de havde haft travlt… og der var faktisk ikke ret mange ting jeg selv synes jeg skulle ændre på. Hvor var det bare en glædens dag!

Hospitalets plan

Denne plan gik kort fortalt ud på at jeg skulle have 23 strålebehandlinger.  Der var for lang ventetid på Herlev, så man foreslog mig at det skulle foregå i Hamborg  i stedet for, 5 gange om ugen, fri til hjemrejse i weekenden, og så tilbage igen.  Det lød alt for besværligt, så jeg ville heller vente til der var plads på Herlev. Der var over en måneds ventetid, men så kunne jeg nyde vort nye hus, stranden og havet og skoven lige udenfor døren!!

Strålingen gik som denslags gør. Ikke specielt sjovt sted at være. Jeg blev slemt forbrændt på brystbenet og under brystet, men det var jo småting alt taget i betragtning! Talkum og aloevera hjalp noget, tiden hjalp mest.  Når dette kapitel var overstået, skulle jeg i gang med antihormoner, og jeg var nu tilknyttet Hillerød hospitals onkologiske afdeling.Man har et fuldstændig fastlagt skema over hvordan sådan en efterbehandling skal foregå, alt efter knudens størrelse og dysplasigrad (hvilket stadie kræften var på) og spredning.  Jeg var over overgangsalderen, og siden kræftformen var østrogenpåvirkelig, var det jo en fordel.  Men altså: antihormoner, dvs. Tamoxifen i 5 år. Fem!! Ok - jeg gjorde som de sagde - i hvertfald for et stykke tid.

Min plan

Min egen plan gik som jeg skrev tidligere, at finde alt detr gode jeg kunne gøre for mig selv.  Jeg var klar  over nu, at jeg i hele mit liv havde sørget for at alle andre havde det godt, fra famile og venner til passagererne ombord på SAS fly hvor jeg jo havde tilbragt 27 år af mit liv. Det første jeg gjorde var at melde mig til et hold med meditation og yoga på Svanecentret her i Tisvildeleje. Samtidig med det startede jeg også et forløb med Nordlysmassage, 12 + 1,en  healingmassageform kombineret med selvudvikling, det foregik også på Svanecentret med Pernille Kondo.

Jeg fik akupunkturbehandling i nogle få måneder en gang om ugen, for at styrke min krop, og jeg fik lagt en kostplan hos Horneman-Thielcke Klinikken.  Anne-Grete sørgede også for at jeg fik de rigtige kosttilskud med vitaminer og mineraler, så jeg var fyldt op på alle mulige måder.  Kostplanen blev lagt efter min + - balance, og jeg fulgte den slavisk i et par år.

Jeg deltog i et forløb i Kræftens bekæmpelse, kaldet stifinderdage. I forløbet indgik også meditation. En af dagene skulle vi tegne vor oplevelse, og jeg husker så godt min modstand på det.  Jeg som ikke kunne tegne! Men jeg gjorde det - og det blev til denne tegning:

Lige præcis den tegning blev afgørende for resten af mit mit liv.  Jeg sidder i meditation, med Kristus bagved mig, over mit hoved en smuk elipseformet “regnbue”/aura. Med min tegning kom denne smukke sang: 

Bred dina vida vingar 
O Jesus over mig 
Och låt mig stilla vila 
I ve och väl hos dig…

https://youtu.be/_21AfBmKxbQ

Findes der tilfældigheder?

Denne tegning viste jeg til Pernille Kondo, hun mente det lignede en moderne ikon.  Ikon tænkte jeg, hvad er det egentlig?  Omtrent på samme tid havde jeg blandt mange andre, en drøm om at en som hed Abraham skulle hjælpe mig. Jeg vidste ikke med hvad.  Nogle få dage efter den drøm, kom der et brev til mig fra Nordlyscenteret i Silkeborg. Det var en invitation til at deltage i et kursus i ikonmaling.  Undervisningen var ved Søster Abraham! Det var jo en klokkeklar besked om at det var noget jeg skulle deltage i.  5 dages undervisning i ikonmaling. Det var som at komme hjem.

Fortsættelse følger.

20 års jubilæum - del I

 I rigtig lang tid har jeg været i tvivl om jeg skulle skrive dette blogindlæg.  Og jeg har udsat det, igen og igen.  Jeg har ikke været helt sikker på om det har nogen værdi i virkeligheden, eller om det har nogen interesse.  Men som I kan se, så besluttede jeg mig for at skrive dette indlæg. Det jubilæum fejrer jeg i år, fordi det nu er 20 år siden jeg fik diagnosen brystkræft. 20 år er lang tid. Om jeg den gang troede på jeg skulle leve 20 år efter? Det kan jeg ikke svare på.  Jeg tænkte simpelthen ikke så langt frem i tiden!

Beskeden

Den dag jeg skulle have svar på hospitalet var Pernille med mig, og vi var ved rigtig godt mod, men et sted i mig vidste, at den lille kul jeg kunne mærke, nok var brystkræft. Men når ordene var sagt - og de hang der i luften - så var jeg som frosset, og uendelig trist.  Jeg husker det som var det i går. Alt gik stærkt, få dages ventetid til operation, dagene var fyldt op med forberedelse, fysisk og psykisk. Knuden var lille, så jeg ville få en brystbevarende operation.  De ville lave en skildvagtsoperation, dvs. at jeg fik kontrastvæske, så man kunne se hvilke lymfekirtler som lå lige efter knuden, altså hvor den ville sprede si, altså  hvis kræften havde spredt sig.  Det er jo rigtig smart,  så kunne de fjerne de kirtler lige med det samme under operationen.

Operationen

Alt gik godt. ingen spredning til de 3 lymfekirtler som blev fjernet. Men alas; 10 dage efter kom beskeden om at der alligevel var spredning, og jeg skulle opereres igen.  Det blev jeg 14 dage efter, og det gik også godt. 23 kirtler fjernet, som senere viste sig at være raske - alle sammen!!

Livet efter...

Det slog mig næsten ud, at jeg skulle opereres igen.  Men så var det at jeg virkelig vågnede op.  Jeg vandrede rundt nede på engen i Annisse og græd, og råbte og bad til Gud. Som jeg sagde til Ham, Gud altså, jeg har altid troet på dig men ikke rigtigt haft brug for dig.  Nu må du vise du er der, for nu har jeg brug for dig! Jeg blev fuldstændig klar lige der, efter min samtale med Gud.  Jeg besluttede at tage ansvaret for mig selv, og finde ud af hvad jeg skulle stille op. Forude ventede 26 strålebehandlinger og 5 år med antihormoner..

Jeg lavede en liste over alle de gode ting jeg ville gøre for mig selv. Den var lang den liste! Yoga, meditation, akupunktur,  kostomlægning og massage. Tanken om at jeg fra nu af, hver morgen skulle vågne op, og så komme i tanker om at jeg havde kræft, var ikke rar.  At jeg hver morgen skulle vågne op og tro at jeg nok skulle dø af det.  Det fik mig til at beslutte, at sådan skulle det ikke være.  Jeg blev nødt til at finde en måde at bekæmpe min frygt og angsten for at dø. 

Hvor skal min hjælp komme fra?

Min hjælp kom i mange forklædninger og ad mange veje.  Men den kom!  Først kom den fra min (afdøde) mor, som kom til mig i en meditation med en besked.  Hun kom gående mod mig nede på stranden hvor jeg sad, smilende med denne besked: "De skal ikke bekymre dig om dagen i morgen Anne-Marie". Det var det hele.  Jeg syntes jeg kendte ordene, gik hjem og fandt min bibel (fra søndagsskolen i Tabernaklet) med akkurat det vers selvfølgelig.

Når jeg nu havde fat i Biblen, tænkte jeg at jeg ville finde min fars yndlingssalme, noget med.. hvor skal min hjælp komme fra... og fandt Salme 121. 

121 Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? 2 Fra Herren kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. 3 Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; 4 nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. 5 Herren er den, som bevarer dig, Herren er din Skygge ved din højre; 6 Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; 7 Herren bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; 8 Herren bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!

Så min Gud, min mor og min far var med mig, og min frygt den fortog sig! Jeg kunne vågne op om morgenen og være glad, jeg havde en opgave foran mig som jeg gik ind i med liv og sjæl - og det er helt sandt! Jeg havde en plan og den fulgte jeg. 

Planen i al sin enkelthed var at sige ja til livet - og det, det måtte indebære. Jeg havde fået en gave.

Fortsættelse følger...

  

Tak til Dig som inspirerer mit sind

 Jeg har forberedt to lerreder, 50 x 70 cm.  Det er en meget stor dimension i min verden.  De er begge malet knald røde i bunden, og så ventede jeg. bare på hvad der skulle ske med dem.

Det ved jeg nu.

Den første jeg gik i gang med blev en Kristus, som stille og rolig viste sig undervejs i processen. De af jer som har været på kursus her hos mig ved, at jeg undervejs "snakker" med mine ikoner, det er noget som kommer helt naturligt.  Sådan også med denne Kristus. Der er blevet rettet og fortalt og givet anvisninger undervejs.  Dette er det foreløbige resultat.

Jeg ville så gerne skive en tak og vise min kærlighed, men jeg har ikke rigtig ord for det - eller de rigtige ord... Men som du kan læse her nedenfor - blev disse ord givet til mig!

Forlaget Lemuelbooks har nettop udgivet en ny bok: Sufi-Perler, af Hazrat Inayat Khan, oversat til dansk af Erik Stinus ((1934-2009). Lars Muhl havde lavet et opslag på Facebook om  bogen, som han har skrevet forordet til.  Jeg bestilte den med det samme og fik den leveret 2 dage efter. 

Lars Muhl skriver på bagsiden:

    

"Denne lille perle af en bog er svaret på enhver pilgrims og ethvert søgende menneskes bøn. Og det af den simple grund, at dens ord taler så rent til hjertet, at selv det mest forhærdede hjerte må kapitulere overfor dens stille kraft."

Bogen indeholder Khans universelle sufi-budskab, delt op i tre hovedafsnit: Gayan, som betyder sang, Vadan Guddommelig Symfoni, og Nirtan Sjælens Dans. Teksterne er  også klacificeretyderligere i f.eks. Alapa, Improvisation, Boula - Sangtekst,  og Gayatri - Hellige sange, bønner.

Efter at have læst Lars Muhls forord, slog jeg vilkårlig op i bogen.  Jeg blev nærmest lammet...

På side 190 stod de ord, som jeg ønskede jeg havde været i stand til at formulere, men ikke har været i stand til:

Du som inspirerer mit sind, du som vederkvæger mit hjerte, du som helbreder min ånd, 

 Din nærhed løfter mig fra jord til himmel, 

 Dine ord strømmer som den hellige flod, 

 Din tanke vælder frem som en guddommelig kilde, 

Dine nænsomme følelser vækker sympatien i mit hjerte 

 Elskede læremester, selve dit væsen er tilgivelse. 

 Dit gennemtrængende blik spreder tvivlens og frygtens skyer; 

 Al uvidenhed svinder bort i din lysende nærhed; 

 Et nyt håb tændes i mit hjerte, når jeg indånder din fredfyldte atmosfære. 

 O inspirerende Vejleder på livets forvirrede stier, 

 Hos dig modtager jeg velsignelser i overflod.

AMEN

Bogen kan bestilles hos lemuelbooks.dk

                 

Kærlighed er: at slippe frygten

Hvis jeg ønsker fred, interesserer jeg 

mig kun for at give. Jeg skal ikke prøve på at opnå noget, eller tænke på hvorfor jeg ikke opnår det. For at 

opnå fred i dit sind kan du gøre følgende: 

Læg al din opmærksomhed i at give, og hav ikke noget ønske om at skulle få noget fra eller ændre  en anden person.

For en gangs skyld - et nytårsfortsæt...

 

De sidste mange dage har jeg vågnet om natten med en følelse af vrede - ikke engang en lille vrede - men en stor.  Jeg har brugt dagene til at finde ind til hvorfra denne vrede stammer, og tænker jeg har svaret.

Det handler om følelsen af at friheden og glæden syntes at være fjernet, og ikke kun handler det om mig, det handler om mine nærmeste, familie og venner, det handler om mit nærmiljø  min kommune, det handler om Danmark, det handler om europa og det handler om hele verden! Det er store kræfter som er på spil.

Men hvad er det som har ændret sig? Det ser ud som om det er en massepsykose, frygten og vreden har fået overtaget.  Jeg er glad for at jeg har forstået det er det,som sker i mig og omkring mig.  Så er der nemlig en mulighed for at gøre noget ved det.  Jeg er godt klar over jeg ikke kan ændre på ret meget udenfor mig selv. Men det er heller ikke nødvendig.  Men jeg kan ændre på mine handlingsmønstre og mine egne tanker og måden jeg ser verden på.  

Jeg blev fanget i dette Corona spil, jeg tog hurtigt beslutningen om at IKKE ville vaccineres, jeg ville IKKE være bange for at blive smittet og jeg tog mine egne forholdsregler. Det er også gået rigtigt godt, i november 2021 blev jeg testet positiv, med en forholdsvist mildt sygdomsforløb og nu er jeg stort set som før.  Dog har jeg lagt mærke til at min glæde, min glæde ved livet, ved naturen ved alt og ingenting er dæmpet en hel del.  Hvad sker der? Ja, jeg er blevet voldsomt påvirket af den energi som er i hele vort samfund; angsten for sygdom og død, angsten for frihedsberøvelse, der er angst og vrede i begge "lejre", og jeg er blevet påvirket af det hele. Jeg har simpelthen ikke været vågen nok.  Det blev jeg klar over den nat hvor vreden var størst! VÅGN OP!

Så nu er jeg vågen, helt vågen. Jeg har for en gangs skyld lavet et nytårsfortsæt. 

    Intet kan forstyrre min glæde og fred

Tænk jeg havde glemt det, midt i dette cirkus, og jeg var blevet en aktiv deltager. Nej, jeg vil ikke lade noget forstyrre min glæde.  Jeg er herre over mine tanker, jeg bestemmer. Så nu handler det om både at våre meget årvågen overfor det som foregår i mit sind, men sandelig også udenfor.  Det handler nu for mig om at jeg IKKE hele tiden synes jeg skal opdateres om de nyeste "afsløringer" om det jeg anser som Covid-løgnen, eller om antal smittede osv.osv.  Det er helt og aldeles unødvendigt.  Det er slut med Twitter opdateringer, og nyheder.  Det er alt sammen bare gentagelser i forskellige forklædninger.

Jeg vil leve i GLÆDE.  Det kan jeg, uafhængigt af smittetal og antal personer i respirator.  Nu skal jeg virkelig igen tage fat på og finde det som gør mig glad igen. Tænk at jeg kunne glemme? Jeg har slet ikke fået malet så meget som jeg plejer, ikke øvet mig i øjne og nye folder, mine daglige gåture er blevet kortere, (det er muligvis pga. at jeg lå lidt for længe med feber) kort sagt har jeg ladet mig påvirke i ALT, ALT for høj grad af verden omkring mig, og glemt at holde fast i mig Selv.

 Det har været en gave at jeg fik taget mig sammen til at lave en ny omgang af "mine" mirakelkort.  Er det ikke helt vildt skønt, at nettop i dag skal jeg i gang med kort nr. 15 som lyder sådan her:

I mig findes et sted uberørt af verden.

" I mig findes et sted hvor jeg kan beslutte mig for fred. I mig findes en beslutningstager.  Hwer er vejen til mit højeste Selv, evigt og uforanderligt og kun kærlighed og fred.  I alle situationer og til alle tider kan jeg finde det sted hvor freden og glæden er.  I dag vil jeg minde mig selv om at: I mig findes et sted uberørt af verden".

Tak kære Gud for mit liv, tak for at jeg er blevet mindet om at jeg selv er herre over mine tanker og mit liv. 

I nat starter et nyt år.  Et år i glæde og fred venter os alle - hvis det er det vi vælger.

Godt nyt år!

Kærligste hilsner

Anne-Marie

Det Hellige Forhold

“Jesus does not exist in my relationship with you. He exists in my mind. The holy relationship is not my relationship with you with bells going and angels singing. The holy relationship is my joining with Jesus in my mind. Once I am with him, all my relationships become holy." ~ Ken Wapnick

Sommerens skytsengel

Efter utallige forsøg med at tegne den nye skytsengel, er jeg nu kommet så langt at jeg er klar til at "prøvemale" den skytsengel, som deltagerne på ikonkurset i juli skal male.

Foreløbig er jeg kun lige begyndt - jeg tænker det bliver godt.

Skytsengel

Jeg poster det her på denne min blog, siden jeg fortiden har problemer min min hjemmeside www.ikonmaling.dk.  Jeg er ikke helt klar over hvad problemet er - det er forhåbentligvis forbigående...

Ikkonen skal males i tetrachrome, dvs. jeg bruger kun fire farver, og det er titanium hvis, engelsk rød, oxydgul og mars sort.

Nu vil jeg ud for at nyde det gode vejr, galleriet har jo haft åbent i dag lørdag, som altid fra 13-16.

God weekend!!