Jeg er tidligere- og nu igen blevet opfordret til at undervise online. Det har jeg overhovedet ikke været interesseret i. Men så, med et - er situationen for os alle blevet en anden. Derfor har jeg nu fået ideen til at lave en serie videoer, hvor jeg vil vise alle trin i frembringelsen af en ikon. Det er gratis at følge med...
Ærkeenglen Rafael stod aller først - selvfølgelig, det er den engel der skal males, helbredelsens og healingens engel. Rafael betyder ” Gud har helbredt.” Rafael er menneskehedens vogter. Det betyder at han oftest hjælper til både når vi healer os selv, men også hjælper de mennesker der healer andre. Han fungerer her oftest, som så mange af englene, som en slags transformator -“energibro” hvor energien kan flyde til os mennesker i forhold til de dimensioner som energien kommer fra. Rafael karakteriseres ofte som en engel, der er stærkt knyttet til alle de skytsengle som omgiver os.
Jeg er allerede gået i gang med at tegne Rafael. Når tegningen er færdig vil jeg starte med at male, og optage processen på video.
Hvis du vil være med i en fælles appel til ærkeenglen Rafael, så er det en god ide at følge min blog, tilmeld dig ved at "rulle" helt nederst på forsiden nederst på dette link: http://www.ikonmaling.dk
På den måde vil du få besked i din mail når jeg poster den første, og efterfølgende videoer.
Indledende øvelser - ærkeenglen RafaelMangler du en plade at male på kan du købe en "prøveplade" i birketræsfiner som er gessobehandlet. Du skal selv slibe den - prisen er kr 100 + forsendelse. Send mig en mail hvis du vil bestille sådan en.
De rigtig gode lindetræsplader kan du købe her i min lille butik..
Jeg glæder mig til at være sammen med dig i denne process.
Velkommen!
Det er nu 1 år siden vi flyttede fra vort hus på Dyrekærskellet i Tisvildeleje- for at bo midlertidigt i Rågeleje. Denne midlertidiige bopælhar vi haft nu i 1 år. Vi har været super heldige med dette lejemål, lejen er lav, vi kan bo så længe vi vil og sidst men ikke mindst har vi nogle virkeligt dejlige naboer. Vi vil savne dem når vi flytter om nogle måneder.
Nu begynder vores hus at tage form. Det er nu det begynder at rykke!
I næste uge sker der virkelig meget. Elektrikeren kommer for første gang, og VVS manden kommer for at sætte varme på. Det indebærer også at vi nu endelig skal tage stilling til hvor alle kontakter og el stik skal placeres. Det kan jeg godt begynde at svede lidt over. Beslutninger, beslutninger. Det er jeg vist ikke så god til alligevel. Vi har taget virkelig mange beslutninger, og nu kommer det sidste seje træk... og om ikke så længe kommer maleren også på banen, altså den indvendige maler. Udvendig må vi vente til der bliver varmt i vejret dvs april-maj.
Vi har fået et super fint forslag til ny anlæggelse af haven, men når det kommer til stykket, er jeg lidt en kylling, (eller meget). Jeg kan godt li det er lidt vildt og ikke for friseret, så jeg har svært ved at skulle gi grønt lys til at skrælle jorden væk og plante helt nyt. Det går ikke.. Vi får tage et skridt ad gangen. Foreløbig har vi fundet ud af indkørslen og indgangspartiet. Resten må komme hen ad vejen.
På lørdag kommer skovfolkene igen. Der er en kæmpestor silkefyr som skal væk. jeg kan godt se at den jo tager alt for meget lys, og skygger på vore solpaneler, det er i alle fald ikke hensigtsmæssigt. Den har været beskåret for nogle år siden kan vi se, det bliver sjældent pænt. Der er heldigvis en masse andre træer tilbage...
Et så stort skift som vi nu er i gang med er ganske afslørende, hvis man, som jeg observerer indad, tanker og følelser. Jeg synes selv jeg er god til at bevare min ro, selv i stormvejr, men ser nu at der er enkelte ting jeg ligsom har holdt skjult for mig selv. Bl.a. det at jeg i bund og grund er perfektionist. Er tingene ikke helt som jeg synes, bliver jeg urolig. Tag nu f.eks. haven. Den ligner nu er frygtelig rod, fordi noget jord er gravet væk langs med huset, der ligger materialer og "roder" næsten alle vegne, og jeg vil jo så gerne have det pænt og ryddeligt og blomstrende og smukt! Det er det bare ikke - overhovedet. Jeg vil også gerne at det HURTIGT bliver et glansbillede igen - det kan bare ikke lade sig gøre. Og så mærker jeg denne uro - tydeligt!
Heldigvis er det også sådan at jeg ved at jeg kan bede om hjælp til at se på min uro, og så kan jeg med fordel gentage lektionen fra Et Kursus i Mirakler for nogle dage siden, nemlig lektion 34:
Jeg kan se fred i stedet for dette
Jeg kan vælge at erstatte følelsen af uro og bekymring med fred. Jeg afsætter nogle minutter,, lukker øjnene og gentager for mig selv:
Jeg kan erstatte mine urolige tanker om byggeriet, med fred.
Fred i sindet er et indre anliggende!
Jeg vil tilbringe dagen i dag i fred og kærlighed.
Det er rigtig lang tid siden jeg har givet lyd mig her på min blog. Jeg har tænkt at skulle skrive - mange gange, men så er jeg gået helt tør for bogstaver. Og tvivlen som kom: "Har jeg i virkeligheden noget at byde på overhovedet? Er der nogen som gidder læse det jeg skriver?" osv osv. Tankerne er mange. Jeg har f.eks. tænkt at jeg savner mit "gamle" kontor på Dyrekærskellet, at jeg ikke kan li' at bruge min nye (bærbare) computer, at jeg bedre kunne li' den gamle. Ja, der er mange tanker og undskyldninger.
Men i dag har jeg altså besluttet mig til at skrive lidt. Selv om jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive om. Det har været mange grå dage synes jeg og lidt tunge, vejret har ikke været lyst. Det påvirker mig at himmelen er dækket af et lavt, sammenhængende skydække, det virker trykkende. Men her til morgen kunne jeg se en smule blåt udenfor! Hurra, den blå himmel er der endnu!
Min morgenmeditation var i dag med temaet: "A loving heart" - smukt og meget givende. (Tamara Levitt, Daily Calm).
Facebook mindede mig om et billede jeg postede for 6 år siden, nogle kloge ord fra Osho:
Og det hele passer så fint sammen med dagens lektion i Et Kursus i Mirakler: "Gud er i alt jeg ser". Som Jesus siger i teksten: Forsøg så, i dag, at begynde at lære hvordan du kan se på alle ting med kærlighed, taknemlighed og med et åbent sind.
Det er det jeg beslutter mig for i dag.
I dag vil jeg fokusere på at møde alle med kærlig venlighed.
Det var helt specielt glædeligt at få bestilling på en ny ikon- en dåbsikon som skal til Norge.
At få et lille billede af den lille fyr som skal have ikonen i dåbsgave, er simpelthen så stort.
Jeg prøver nu ikke at få det lille barn på armen til at ligne - men han er i tankerne.
Så enkelt livet er. Nu er der intet at bekymre sig om. Jeg har bekymret mig nok, føler jeg. Det fører INGEN vegne. Jeg har till tider bekymret mig om vort nye hus og byggeriet. Arbejdet med fundamentet er endnu ikke afsluttet - det er jo ferietid og det mærkes.
Det jeg holder mig til, er at huset er lover færdigt i midten af november. Jamen så er det jo det. Hvad der sker og hvornår det sker er ikke i mine hænder - jeg kan tage det helt med ro og slippe alle bekymringer.
Jeg nyder at have al den tid i verden jeg kan ønske mig. Jeg har frihed til at vælge lige præcis det jeg ønsker at fylde min dag med - og det gør jeg så.
Dagen starter for tiden med en kort meditation som jeg finder i en app på min telefon "Daily Calm" akkurat passe til mig. Jeg har tid til at male, når jeg har lyst til det, tid til at gå ture med Anton. Jeg kan vælge at gå i skoven, eller langs vandet. Jeg kan vælge at kombinere de to. En tur gennem skoven, ned til stejlepladsen, langs stranden til Helenekilde og så op ad Slugtvej, over banen og hjem til Aspevej. Det tager ca. 1 time. En dejlig tur som kan vandres begge veje. Jeg har friheden til at vælge, alt efter vejr og vind. SKØNT!!
Enkelte dage vælger jeg at starte med yoga på stranden her i Rågeleje, andre dage en tur til reformer træning. I midten af august starter træningen i Studie 1A i Skærød igen, "effektiv træning" - virkelig effektivt! Det foregår hver fredag. Er vejret godt (ikke FOR godt) bliver der også tid til en runde på golfbanen, når jeg har lyst til det. Jeg har det virkelig godt med at få rørt min krop tilstrækkeligt, den nyder det faktisk. Alle mine dele, arme og ben fungerer som de skal. :-) Hovedet ved jeg ikke helt, jeg husker ikke helt så godt - men pyt med det. Godt jeg har min kalender på min iphone siger jeg bare!
Nåh, det var bare en kort opdatering som jeg havde lyst til at dele.
Livet er godt - jeg lægger fremtiden i Guds hænder, det aller bedste sted den kan ligge.
For ca. 17 år siden var jeg på kursus i at lave min egen hjemmeside. Dengang fantes der ikke wordpress, blogger og andre nemme skabeloner, så det hele skulle programmeres fra bunden, i et program som hed Notetab Light. Det kom der en fin hjemmeside ud af synes jeg. Den handlede om det at få brystkræft, om hvordan det påvirkede mig, om hvad jeg foretog mig, for at, som jeg tænkte, øge mine muligheder for at overleve. Og så syntes jeg det var smart at kunne henvise til min hjemmeside, og så behøvede jeg ikke at tale så meget om det. Addressen var valton.dk.
Nu er denne hjemmeside gammel og tung. Jeg har overhovedet ikke brug for den mere, den har tjent sit formål. I øvrigt er det 3 år siden jeg har opdateret den, men den har stadig en hel del besøgende.
I mellemtiden har jeg lavet en blog om ikonmaling - en anden om lidt mere personlige ting, om hvordan jeg griber mit liv an. Den havde adressen mirakelkursus.dk.
Nu er tiden inde til at rydde op i tingene, og give slip på alt det gamle som jeg ikke har brug for mere. Det sker ved at jeg nu har slettet min hjemmeside om brystkræft, og så har mirakelkursus skiftet navn til valton.dk. Sådan - og ved du hvad? Det føles helt fantastisk dejligt.
Vi er jo som bekendt ved at bygge nyt hus.Det er som om hele livet, på en vis starter helt forfra, på mange måder. Der er blevet ryddet op i møbler og bøger, tingel og tangel, arvestykker fra min mor og fra Eriks mor, sportsrekvisitter, gammelt outdated golfudstyr, fiskegrej, dykkergrej, cykkeludstyr, ruulleskøjter, andre skøjter, skiudstyr til langrend og alpint, tennis- badminton og squashketchere - listen er i virkeligheden uendelig lang. Tænk at få muligheden for at starte forfra. Alt det der ikke mere er brug for, har vi givet slip på, noget er solgt og andet er givet væk eller kørt på lossepladsen.
Det bliver spændende at pakke vor container ud om nogle måneder, og se hvad der er tilbage! Jeg er sikker på at der stadig er nogle ting som alligevel ikke skal med ind i det nye hus.
Jeg tror det er virkelig befordrende, sådan at flytte nogle gange i livet, så vi ikke gror helt fast, det kan være en stor hjælp i at komme videre, og få fjernet de slør som fortiden danner for ens øjne.
I disse dage er vi hunde passere for Jakob og Birk, Antons fætre i Annisse Nord. Her er helt perfekt at være i denne varme, ude på terrassen har vi en dejlig, sval swimmingpool vi hopper i, med jævne mellemrum.
Og jeg har så fået ordnet op i endnu et kapitel af mit liv, og jeg er tilfreds med forenklingen!
Det er nu snart 4 år siden vi tog beslutningen om at sælge vort hus på Dyrekærskellet i Tisvildeleje. Beslutningen blev truffet, fordi vi havde fundet den skønneste grund på Aspevej, et sted hvor der ville være mulighed for at renovere et gammelt udhus til atelier/galleri, og hvor det gamle faldefærdige hus kunne rives så vi kunne bygge et nyt, mindre hus. Et hus som egnede sig lidt bedre til at blive gammel i...
At vejen skulle blive så lang, det havde vi aldrig drømt om. Vi havde troen på at vort dejlige hus, kunne sælges indenfor en overkommelig tid. Der tog vi fejl. Interessen var der, men hver gang der var en interessert køber, kom der noget i vejen. Vi har været nødt til at sætte prisen ned i flere omgange, den første udbudspris var ejendomsmæglerens bud, ikke vores. Det skulle vise sig at interessen for et funkishus fra 30'erne ikke hitter i sommerlandet. Det ligner ikke et sommerhus, det har nok været den største "fejl" ved huset.
Skuffelsen
Det har været "lige ved og næsten" et par gange, og skuffelsen når det alligevel ikke blev til et salg, var stor. Vi var til sidst kommet derhen at vi havde givet det en frist, hvis det ikke blev solgt inden fristen, ville vi i stedet sælge Aspevej igen og blive boende på Dyrekærskellet. Det er i sig selv ikke nogen straf, huset er fantastisk, men det er for stort synes vi, og for koldt om vinteren og haven er på 2000 kvm. så der er lidt at holde. Nå man bliver ældre (ja, det er rigtig, jeg er blevet ældre!) er det smart at tage nogle forholdsregler i tide, som f.eks. have et hus man kan blive gammel i, hvor den som bliver tilbage, hvis en af os skulle dø først kunne blive siddende uden problemer. Det hele var tænkt godt igennem. Vi havde bare ikke troet det kunne tage så lang tid...Det har tæret lidt på kræfterne. Folks evige, velmenende spørgsmål om hvordan det gik med salget. At vedligeholde to ejendomme på en gang. En gang i mellem var jeg ved at opgive hele molevitten, jeg var ved at opgive håbet. Jeg har bedt til Gud, jeg har visualiseret, jeg har skrevet og jeg har drømt.
Og jeg har mærket at jeg var så urolig indeni, jeg, som troede det var umuligt, igen at mærken sådan en uro. Men den har jeg haft.
Den nye have
Jeg træder et skridt tilbage
På et tidspunkt i efteråret blev det helt klart for mig at jeg jo havde sat mig helt op i førersædet og kørt afsted. Havde jeg lyttet indad til hvad det var vi skulle? Det tror jeg ikke. Begejstringen tog overhånd og handlekraftige som vi begge er, var det nye hus vort i løbet af 10 dage. Men jeg havde glemt at træde et skridt tilbage og mærket helt efter. Så det gjorde jeg i efteråret. Jeg trådte tilbage, og tænkte jeg måtte lade Guds vilje ske. Jeg var villig til at give slip på hele molevitten, og overlade styringen til Ham. Lad din vilje ske, kære himmelske far.
Var det her at der skete en forandring?
Åbningen
I begyndelsen af december havde vi en fremvisning som var virkelig positiv i følge ejendomsmægleren. Det havde vi også haft før. Men det viste sig at det denne gang muligvis kunne være alvor! Den potentielle køber var særdeles begejstret for huset, og specielt beliggenheden. (på en lille bakketop, for enden af en blind vej, totalt ugeneret og med udsigt til Hesselø!) Købsaftale blev underskrevet inden jul. og salget var endelig i midten af januar. Det var først der, det rigtig gik op for mig at nu, nu kunne jeg glæde mig. Juhu, denne gang var det sandt og virkeligt! Huset skal overtages den 15. marts.
I mellemtiden...
Hvor skulle vi bo i mellemtiden? Lige inden jul mødte jeg et par af Eriks barndomsvenner i Helsinge, som fortalte de havde et hus i Rågeleje som stod tomt. Erik kontaktede dem straks, og wupti, så havde vi et fint lille sommerhus at låne så længe vi ville, fra hvornår det passede os. Vort hus er nu pakket ned i en 30 fods container, bortsæt fra vor seng, en sofa og nogle stole, og vi er flyttet til Rågeleje. Vort nye hus (som Erik selv har tegnet) er ved at blive rentegnet på tegnestuen til Scanwoo, som skal bygge vort nye bjælkehus. Så er det at vente på byggetilladelse og vi regner med at det endelig byggeri kan starte efter sommerferien, så vi kan holde jul i vort nye hus.
Rågeleje
Pakket og klart
Det gik forholdsvis hurtigt at få hele vort hus pakket ned i en container. Tak for hjælpen Pernille og Henrik, Mynthe og Kajsa!!
Nogle ting er flyttet med til Rågeleje, resten er i containeren og nogle ting på Aspevej, lidt møbler er overtaget af Pernille, noget er solgt eller givet væk.
Det nye hus
I løbet af kort tid, bliver det gamle hus revet ned. Byggestrøm og el er etableret. Huset er ved at blive rentegnet, et fint lille hus på kun 120 kvm. i et plan, med solcelleanlæg og fjernvarme, og gulvvarme i alle rum.
De fleste valg af materialer er på plads, gulve, døre og vinduer, tegl og farver på det ydre.
Nu er vi i gang med at beslutte os for køkkenet og badeværelser...
Tid til hvile
Jeg har i lang, lang tid haft meget om ørerne. Både med min egen undervisning, udstillinger, workshops og ikonværksted, og med grupper vedr. Et Kursus i Mirakler.
Nu vil jeg tillade mig at hvile, og ikke lave en fløjtenes fis et stykke tid. Jeg har opdaget Netflix, og jeg har lige set "Outlander" færdig. Jeg får mindre og mindre dårlig samvittighed, over at bare flyde på sofaen. Jeg behøver ikke at have gang i noget uafbrudt. Det er helt ok ikke at gøre noget.
I begyndelsen af april tager jeg igen til Athen til George Kordis Iconography Center, på kursus i en uge. Athen i April - bedre kan det ikke blive! og denne gang tager Erik med på rejsen - vi bliver der i 14 dage. Livet er GODT!!
