Hvis jeg var præst - min juleprædiken...til mig selv.

Det kan synes som om tingene er vendt på hovedet i denne tid.   Adventstiden - der hvor jeg venter på Kristi komme, er hos os blevet fyldt med gøremål af så mange slag, at de fleste af os kan have tendens til helt at glemme hvad det egentlig er vi venter på. Jeg skal tænke mig om, så selve julebudskabet ikke bliver glemt!
Vigtigere end nogensinde er det at jeg sænker farten, trækker vejret dybt og venter i stilhed. Det er vigtigere end nogensinde at jeg ser nøje på hvad jeg har gang i og at jeg vender blikket indad i stedet for udad.

"Tegnet er en stjerne. Julens TEGN er en stjerne, et lys i mørket.  Se det ikke udenfor dig selv, men skinnende i Himlen indeni dig, og accepter den som et tegn på at tiden for Kristi komme er her." 

Dette er et citat fra Et Kursus i Mirakler, og det er sådan jeg gerne vil have min jul skal være, og en jul som varer hele året rundt. Alle har brug for denne stjerne, lyset i mørket. og hvor fint, når jeg er i stand til at se dette lys som skinner i os alle!  Jeg behøver ikke at lede efter lys og fred nogen steder, det hele er helt genialt placeret inden i hver og en af os, men det er et sted vi ikke ville drømme om at lede - hvis vi ikke havde fået en ledetråd af Jesus.

Kristi fødsel gentages en gang om året, d.v.s. i vore sind bliver vi hvert eneste år mindet om at Han fødes!  Universet åbner sine arme og sender lys og kærlighed ned til os i denne tid. Det eneste jeg skal gøre er at lade lys og kærlighed fylde mit hjerte så det kan åbnes helt. I tillid åbner jeg op for lyset og kærligheden, så det kan skinne videre ud i verden.

Jeg skal ikke gøre mig fortjent til denne kærlighed, det er ellers noget jeg har troet næsten hele mit liv.   Hvor svært kan det være? Ja, det er nettop svært fordi jeg har på fornemmelsen at jeg ikke helt fortjener Guds kærlighed. Min bøn er at denne overbevisning nu helt forsvinder. Kærlighed er IKKE noget jeg skal gøre mig fortjent til! DET ER NOGET JEG HAR!!
Med Helligåndens hjælp tilgiver jeg mig selv for at se mig selv som uværdig.

Men hvad med al elendigheden jeg ser rundt omkring mig? Hvad med krig og terror, naturkatastrofer og sygdom? Hvordan kan jeg snakke om lys og kærlighed når verden ser sådan ud?  Jeg kan ikke se det på anden måde.  Den eneste vej ud af mørket er jo at gå mod lyset selv.  Den eneste vej er at formidle kærlighed og lys til mine medmennesker, og at sende kærlighed og lys til verden.

Mit lille bidrag er at male ikoner.  Jeg håber på at formidle kærlighed og fred i mine ikoner.  Det er det de viser mig, og det giver mig styrke og tro på at der intet er at frygte.

En jul i fred og glæde
og et nyt år  hvor verden bliver et bedre sted at være

Det ønsker jeg for os alle.

💗💗💗💗💗

Årets julesang: Klik her:   DET HANDLER OM DIG - Nina Luna

DET HANDLER OM DIG
- Nina Luna

Sneen falder stille udenfor og jeg ved
Dagen her i dag den er der noget særligt ved
Hjertet banker hurtigt og mit ur går i stå
Prøv en gang at tænk på alle de ting vi skal nå
Midt i det hele der husker jeg
Det handler slet ikke om mig
Nej

Sneen falder stille udenfor og jeg ved
Dagen her i dag den er der noget særligt ved
Hjertet banker hurtigt og mit ur går i stå
Prøv en gang at tænk på alle de ting vi skal nå
Midt i det hele der husker jeg
Det handler slet ikke om mig

Det handler om dig
Den dag du blev mennesker
Kom i din herlighed (din herlighed)
Det handler om dig
Den da da du kom herned
Tog fred og kærlighed med
Julen handler, handler om dig Jesus

Lille barn i krybben med en fremtid så stor
Tænk at du vil frelse alle mennesker på jord
Rundt om træet går jeg mens jeg tænker på dig
Takker dig for livet du har givet til mig
Midt i det hele der husker jeg
Det handler slet ikke om mig

Det handler om dig...

 

Det er NU det gælder...

Jeg overgiver mig til det som er.

Pludselig stod det hele og det hele helt klart for mig. Det er kun nuet som gælder.
Hvor jeg i årevis og meste af tiden har tænkt og troet at bare jeg tilgav noget mere, bare jeg kom af med min skam og tilgav min synd, bare jeg tilgav mine  medmennesker og tilgav mig selv SÅ skete miraklet...
Der manglede ligsom bare den sidste bid, så gik det hele op i en højere enhed.

Jeg skulle måske læse lidt mere i Kurset, kikke på lidt flere videoer med alle de kloge lærere, praktisere lidt mere, meditere lidt mere osv. osv.  Listen over det jeg syntes jeg manglede var faktisk uendelig lang!

Indtil det i et splitsekund gik op for mig at jeg faktisk INTET mangler, og intet mangler at gøre.  Jeg er jo selveste det jeg søger.  Det jeg søger er HER og NU og ikke en gang ude i fremtiden, når jeg er blevet "bedre" til det ene eller andet.  Kors hvor har jeg i virkeligheden holdt mig selv for nar.

Det er SLUT med det! Jeg skal ikke længere vente på at nogle ting forandrer sig, eller at jeg forandrer eller forbedrer mig sådan at det hele ændres. Nu forstår jeg hvad Eckhart mente...

ALT er tilgængelig lige NU.

Jeg kan vende mig om - og gå hjem...

Har du det ikke også sådan en gang i mellom - eller næsten hele tiden?
Jeg længes hjem - til Gud.
Egentlig ved jeg det, har sagt det til mig selv mange, mange gange, at det er selve
ønsket om genforening som forhindrer mig i at nå noget som helst...

Jeg har ikke hørt nogen forklare det så klart som Rupert Spira i denne video.

Jeg er jo selve det jeg længes efter.. Lyt selv:

 Klik her: Turn your longing around...

Vi søger alle efter den samme ting - vi kalder det bare en masse forskellige navn...  Han siger det så klart Rupert Spira synes jeg.

"GOD" is a religious name for happiness...

Klik her:  Happiness is what I seek..

Og til sidst en meditation om det at være bevidst om det vi oplever. Han taler om nuet, om tiden, rummet, tanker - ja alt vi kan være bevidst om.  Han taler om alt det som er foranderligt og om det uforanderlige.

Alt jeg oplever er jeg bevidst om.Klik her: Det jeg oplever er jeg bevidst om...


Dette har jeg virkelig haft så godt af at høre. Takk Rupert!!

God weekend til dig der læser.

Alle kan lære at male en ikon!

Jomfru Maria - undervejs...

Ja, det er så min påstand.  Det er noget jeg har sagt i alle de år jeg har undervist i ikonmaling, når nogen kommer og siger: jamen jeg kan ikke tegne, jeg har aldrig malet o.s.v.

Det havde jeg heller ikke når jeg første gang var på kursus.  Jeg troede heller ikke jeg kunne tegne eller male.  Men i virkeligheden var jeg ret god til det.  Men jeg havde faktisk gennem hele livet fået indpodet (af andre og mest mig selv) at jeg ikke kunne...

Min første ikon så selvfølgelig ikke ud som den jeg nu maler efter 12 års træning, men jeg var simpelthen så glad for den og alt hvad den har betydet for mig.  

Jeg vidste med det samme at det var dette jeg havde søgt, at det var ikonmaling jeg skulle beskæftige mig med resten af mit liv.  Og sådan er det...

Pga. et afbud er der en ledig plads på kurset fra den 24.-27.november, den kan blive din.

Elsk dig selv som din næste...

Vi er alt for mange som ender  stressede, deprimerede og til sidst udbrændte. Hvordan kan jeg opdage hvor jeg er på vej hen? Hvordan standser jeg op i tide?

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv.  Jeg opdagede lidt for sent hvor jeg var på vej hen.  Eller, jeg kan også sige at det var lige på det tidspunkt hvor jeg var parat til at se hvor det bar hen.  Det kunne have været anderledes tænker jeg, hvis jeg bare havde lært en lille smule om medfølelse med mig selv. Nogle mennesker skal altså lære tingene "the hard way".  Jeg var så en af dem.  Men det er ikke nødvendigt at skulle lære tingene på den måde.  Det er muligt at stoppe op i tide og sadle om!  Og hvordan gør jeg så det? 

Det kan jeg gøre hvis jeg holder op med at ignorere alle de signaler som kroppen giver mig, og holder op med at sige "det skal nok gå" til mig selv.  Hvordan giver jeg mig selv medfølelse og plejer mig selv i denne situation?
I stedet for at dømme og kritisere mig selv for det jeg ikke helt formår, og der jeg kommer til kort, så betyder selv-medfølelse at jeg er god og forstående mod mig selv når jeg står ansigt til ansigt med personlige nederlag. Jeg fornægter ikke de signaler kroppen giver mig, jeg lytter! Det er  vigtigt at kikke på om jeg prøver at dulme signalerne ved at "præmiere" mig selv med f.eks. mad, alkohol eller indkøb...   Hvorfor tror jeg at alt skal være perfekt?  At jeg skal være perfekt?

Det vigtigste jeg kan gøre i denne situation er at vise mig selv selv-medfølelse, at værdsætte og acceptere at jeg kun er et menneske og at jeg er perfekt akkurat sådan som jeg er. Det kan være jeg ændrer levevis som gør at jeg bliver mere sund og glad, men det gør jeg fordi jeg holder af mig selv og ikke fordi jeg synes jeg er værdiløs som jeg er...
Måske er det vigtigste at acceptere at jeg er menneskelig, jeg er ikke et supermenneske. 
Jeg vil møde modgang og jeg vil mislykkes, jeg vil møde sorg og tab af kære og nogle gange ikke leve op til mine idealer.  Men sådan er det jo at være menneske, sådan er det for os alle! Jeg vil favne mig selv, som Maria favner sit barn.

Det er vigtigere end nogensinde at jeg åbner mit hjerte,  overfor mig selv og mine medmennesker.  Jo mere jeg er i stand til at åbne mit hjerte, jo lettere er det også at vise mig selv medfølelse.

JEG ELSKER OG VÆRDSÆTTER MIG SELV OG ALLE MINE MEDMENNESKER.

Kære Gud:
Hjælp mig til at se kærlighed og uskyld i mig selv og alle mine medmennesker bag den maske som vi alle bærer.
Amen.

Overlever jeg - eller lever jeg?

 

Forleden var det international tilgivelsesdag. For mig er det tilgivelsesdag hver eneste dag.  Det er i alle fald min intention, det er ikke altid jeg lykkes...

I går var det kræftoverlevelsesdag. Jeg er en af dem som har hatt kræft.  Jeg liker slett ikke betegnelsen kræftoverlever.  For mig siger ordet ingenting egentlig.  Det er så begrænsende. En kræftoverlever kan også være en tidligere kræftpasient som ligger  for døden, eller en som  har overlevet de 5 år som er normalt for å bli kaldt frisk.

Etter at have overstået de 2 operationer og 24 strålebehandlinger blev jeg også betegnet som rask.  Til lykke - du er nå rask.  Jo takk!  Jeg følte mig ikke syg inden, men mørbanket og utilpass bagefter  det var jeg. Specielt var det ikke sjovt at skulle forholde sig til 5 år med antihormoner, som var "standard" i mit tilfælde.  Men når jeg kom helt til hægterne - og fik taget styringen over mit eget liv igen, droppet jeg antihormonerne, selv om min onkolog (lad mig se dig i kærlighed) mente mine chancer for at overleve ville falde meget hvis jeg stoppede.

Jeg synes aldrig jeg har kæmpet.  Jeg har bare grebet livet an på en anden måde end før. Jeg har fundet ud af hvad som er godt for MIG.  Jeg har sat mig selv i første række og undersøgt nøje alle de gode ting jeg overhovedet kunne finde - som kunne være til nytte.

Den største hjælp jeg fandt var GUD.  Nå havde jeg brug for Gud og heldigvis var Han der for mig.  Så kunne det ikke gå helt galt. 
Min mor kom til meg med et gullkorn i en meditation: "Ikke bekymre deg om dagen i morgen!"
Sådan ja!  Når jeg ikke bekymrer meg om fremtiden - kan jeg leve fuldt og helt her og nå.

Alle mine gode tiltag førte mig frem til bogen "Et Kursus i Mirakler" som er en ny slags bibel, uden den træning af sindet som den indebærer, var jeg ikke den jeg er i dag og der jeg er i dag.  Jeg er dybt taknemlig for at bogen krydsede min vej.

Omtrent samtidig begyndte jeg at male ikoner - og som de fleste ved optager det en stor del af mit liv.

Så set lidt fra oven - er det nemt at få øje på hvad diagnosen kræft satte i gang hos mig. En helt ny måde at leve på - først og fremmest uden frygt.

Jeg vil ikke kalde mig selv  kræftoverlever.  Jo, jeg har overlevet kræft  indtil nu, men det er da også så mange andre ting jeg har overlevet!

Fundet i Wikipedia: "Some people reject the term survivor as being a narrow conceptualization of highly variable human experiences. Alternatives include alivers and thrivers, which put emphasis on living as well as possible, despite limitations and disability, This idea of survivorship emphasizes and values longevity of life after diagnosis, while overlooking issues of quality of life.^[3]".

Dette er jeg enig i - og jeg vil heller kaldes levende end kræftoverlevende.  Jeg er levende - rett og slett! 



og tak kjære Gud og hurra for det!

Ja, jeg er veldig glad i oppmerksomhet... Takk alle sammen!!

Så veldig deilig å få så mye oppmerksomhet - bare fordi jeg fyller 67.  Nå er jeg skikkelig pensjonist - både på dansk og norsk.

Tusen takk til alle dere som sendte meg fødselsdagshilsen på Facebook og Messenger, på telefon og SMS.  Jeg er veldig heldig synes jeg!

Dagen blev afsluttet med en lille intimkoncert med Findlay Brown i Pakhuset på Tisvildeleje Station.
Smuk oplevelse!
Lyt til "Come Home" her: