Kursus i ikonmaling

 

4 dage med fred i dit sind...
Alle kan lære at male en ikon - det er min påstand og det er min erfaring.  Der kræves ingen forkundskaber - kun din lyst og vilje!

Vi starter hver kursusdag med meditation og bøn, inden vi fordyber os i det "at skrive en ikon".  Du lærer ikonmaleriet fra bundet - på oprindelige måde.
Det indebærer at vi maler på en gessobehandlet, massig lindetræsplade - og vi bruger ægtempera farver, som du selv blander.


Vi bestemmer sammen hvilken ikon du skal male.

Hold 953: 17.-20. september    Tisvildeleje                      Uge 38

Hold 954: 23.-27. oktober          Sandavagur                  Færøerne

Hold 955: 19.-22. november      Tisvildeleje                   Uge 47

 

2016

Hold 156:  14.-17. Januar         Tisvildeleje                    Uge  2

Hold 157:  17.-20. marts          Tisvildeleje                    Uge 11
Internat: 18.-22.maj               Nøssemark,                  Sverige

Hold 158:  25.-29. maj             Farsund                           Norge
Hold 159:  9.-12. juni               Tisvildeleje                    Uge 22
weekend:6.,7.,13.,14. august  Tisvildeleje

Hold 160: 24.-28. august         Torshavn                      Færøerne
Hold 161: 22.-25. september     Tisvildeleje
Hold 162: 24.-27. november       Tisvildeleje

 

 

Alle dage undervises fra kl. 10.00 til 17.00.  Der er kun 4 deltagere på hvert hold i Tisvildeleje.

Alle materialer indgår i prisen, du skal kun medbringe pensler, pipette, blandeskål og et åbent sind…

Din tilmelding er endelig når jeg har modtaget et depositum på kr. 500. 

Indbetales på konto nr. 4845 3450026158.

Har du lyst og brug for 4 dage med fred i sindet - så er dette kursus måske noget for dig!

Kontakt mig på mail: anne-marie@valton.dk hvis du vil vide mer.

En lille smule udenfor min komfortsone

Et kursus i portrætskulptur

I weekenden deltog jeg i et kursus i portrætskulptur.  Noget helt og aldeles nyt for mig.  For mange, mange år siden gik jeg en vinter til ler - det blev til en lille skulptur af en nøgen kvinde og en blomsterkrukke med vinranker.  Vi prøvede også at dreje et krus eller to, det var jeg ikke særlig god til, og det fængede mig heller ikke rigtigt.
For et stykke tid siden så jeg dette kursus i Helsinge, arrangeret af Kunsthus 51 i Tisvildeleje, og fik med det samme lyst til at deltage.  3 dage til at skulpturere en levende model i ler, altså kun ansigtet..

Pudsigt som jeg var lidt urolig på vej derhen, tanker som:  "Hvor gode er de andre, falder jeg helt udenfor, kan jeg overhovedet finde ud af det, kender de andre hinanden" osv. osv.  dukkede op på en lang snor. Men forholdsvis hurtigt fik jeg fat i Mig Selv - og grint lidt af hele tankerækken, som jo er fuldstendig uden betydning og berettigelse.

Første dag fik vi lavet en grundform og vor model var tilstede den sidste time.  Der blev taget en masse mål, så vi kunne gå i gang med at få hovedform på plads, og placering af øjne, næse, mund, tindinger, kindben mm.  Det var svært at se hvordan det nogensinde skulle komme til at ligne den dejlige model.

De fleste andre deltagere havde heller ikke prøvet at lave portrætskulptur tidligere så vi var alle lige på det punkt.  En ting slog mig, og det er hvor enormt høje krav vi stiller til os selv.  Jeg gør i alle fald.  Hvordan kunne jeg dog tro at jeg ville kunne lave en skulptur som var rigtig i dimensjonene og vellignede, den aller første gang jeg prøvede det?

Og  jeg måtte også minde mig selv om at dette gerne skulle give glæde, og ikke frustrationer!  Virkelig en øvelse i at ikke tage tingene så alvorligt og huske at grine ad det hele.
Den første dag tog jeg ikke noget foto, men det gjorde jeg dag nr. 2.  Da så mit portræt sådan ud:

 

 

Dette ligner jo virkelig en gammel kone - og det er modellen bestemt ikke.  Flere sagde at det jeg var i gang med jo var et selvportræt, på et tidspunkt lignede det mig selv - lidt... 

Jeg kunne godt se fejlene, men noget andet er at få formet det rigtige - i ler.

 

Her er et foto af min model - og modellen på den tredje og sidste dag:

 

 

Nemt at se fejlene! Der mangler hår på baghovedet - det havde jeg ikke begyndt på endnu,, næsen er for lang, hagen for spids  øret for stort! bl.a.  Nogle timer senere var tiden gået og vi skulle i gang med at udhule det hele så kunstværket ikke blev sprængt under brænding (om 3 ugers tid).

 

Dette var meget lærerigt.  Jeg var god til at se detaljer synes jeg, efter års ikonmaling.  Men at forme med hænderne er noget helt andet  end at male med en lille pensel, i alle fald for mig. Og det er jo også noget helt andet at forme i ler efter levende model end efter et foto... Men sjovt - det var det!

 

 

 

Sådan blev det endelige resultat.  Jeg har lidt ler tilbage. Muligvis må jeg tage mig sammen til at få lagt lidt mere hår på - hvordan laver man vellignende hår i ler?  

 

Tak til Jeanette for god undervisning!



Jeg har aldrig været alene..

Efter flere dage med voldsom regn, kom det gode vejr med den røde fuldmåne.

Vi har været virkelig flittige, fra tidlig morgen til 6 tiden om aftenen har Erik sat døre og vindue i, beklædt væggene og sat loft- og fodlister op. Jeg har malet vinduer og indfatninger, kørt affald væk og så har jeg holdt...

Bygningen mellem de to hytter nærmer sig sin afslutning!

Søndag formiddag holdt vi fri, for at se om kantarellerne på vores sted var kommet.  Det var de!

Så kan fryseren igen blive fyldt op!

Ind i mellem har jeg taget mig tid til at male på min ikon, "The Virgin of the Passion".

Denne gang har jeg givet mig selv opgaven at gengive ikonen så præcist som muligt.

Jeg elsker denne ikon, hvor Maria  kysser Barnet, med næsen begravet i Hans hår...

Originalen fra begyndelsen af 1500 tallet hænger på St.Katharina klosteret på Sinaihalvøen.

Tættere kan de næsten ikke komme hinanden.

Tænker på om jeg langt om længe er parat til at slippe overbevisningen om at det at jeg følte meg forladt og overgivet til slægtninge som barn skal følge mig resten af livet?

Jeg er parat!

DET fortæller Maria mig.

Jeg ER ikke, og har aldrig været alene.

Endelig - tilbage til mine pensler...

I et hjørne af min have blomstrer de mest fantastiske hortensiaer.  I dette specielle hjørne får blomsterne  mange forskellige nuancer af rød som gradvist går over i blå.  Altså - farverne imellom rød og blå er mine yndlinge.
Det er de farver jeg prøver at gengive i nogle af mine ikoner.

Nu er jeg i dag gået i gang med en ny Maria Eleousa.  Dvs. ny og ny, det er den Maria jeg selv har tegnet og den Maria som hænger i Dragsmark Kirke...  Jeg har malet den i utallige udgaver, jeg har malet den på bestilling  mange, mange  gange.
Og nu - hvor jeg endelig har tid til at male igen (byggeprojekter har taget lidt af min tid)  er det denne Maria jeg har valgt at male. Min favorit selvfølgelig...

Sandsynligvis bliver den fremherskende farve ikke denne røde.
Men nok mere over i denne blå:

 

 

som går over i en lilla som ligner farven på denne smukke blomst:

 

eller denne:

 



Med årene er "min" Maria blevet lysere og lysere - og det finder jeg helt naturligt.  Hun står for mig i dag som MEGET lys og i lysblå/lilla nyancer.

Det virker meget fjernt for mig at igen male Maria i dybrøde farver.  Det er ok med mig. 
Dette er min original - den første udgave af min helt egen Maria, som jeg tegnede og malede under vejledning af Alexander Wikstrøm på Valamo Klostret.  Jeg elsker hendes udtryk, men tænker at jeg denne gang vil male hende noget lysere i tøjet.

 



Velkommen Maria - min helt egen moder. 

Tak for at du altid minder mig om at der er kærlighed til mig -  til evig tid, og at der INTET er at frygte!

..at åbne døren til mit indre.

Nå for tiden er jeg med i en pilgrimsvandring.  En pilgrimsvandring på nettet.
Vandringen heter: Rummet inne i deg - et hellig fristed.  Vandringen ledes af Marie Ek Lipanovska.

Mit ur ringer nu 5 minutter i 7 hver morgen i 40 dager.
Så kan jeg være klar til vandringen/meditationen starter 7.00.

Og jeg - som elsker at sove lenge.  Det har vært perioder for nylig hvor jeg slet ikke kunne sove.  Nu er jeg heldigvis kommet forbi det, og sover rigtig godt.  Og så velger jeg å bli vekket tidlig?  Ja, det gjør jeg.  Og jeg holder utrolig mye av det.

Inn i mellom er det sånn at tingene synes at stå stille.  Et slags tomrum i venten på at det nye skal finde sted.  Der har jeg stått et stykke tid.  Nå er det på tide å komme mig videre.

Så kom denne opfordring til "pilgrimsvandring på nettet" og det havde jeg faktisk ventet på.

I dag var dag nr. 7. Men det er nå dagen i går jeg vil skrive litt om.  Den handlet nemlig om å være opmerksom på "att se tvärs igenom det yttre och in till din nästas innersta i dina möten."
Og for meg handlet det også  om å se tvers gennom mitt ytre og inn i mitt inderste...

Takk for at jeg får lov til å åpne mine øyne - enda litt mere!  For at jeg igjen skal være opmerksom på tanker og symboler og påmindelser av alle slag.
Jeg leser hver morgen i en bog af Eileen Caddy (medstifter af Findhorn) som heter "Opening doors within" (passer serdeles fint med titlen på vandringen).
I går var det min fødselsdag, og hele familien kom til brunch.  Så jeg misset (ikke pilgrimsvandringen) men min sedvanlige stille morgenstund hvor jeg mediterer og læser..
Så i dag , den 26.juli læste jeg Eileens tekst for den 25.  Den berørte meg stærkt.
Jeg fik lyst til å dele den med alle...
Så jeg lavet en lille video hvor jeg læser gårsdagens tekst.
Her kommer den:

 

 

 

 

En velsignet dag.

Jeg lægger fremtiden i Guds hænder

LEKSJON 194
Jeg legger fremtiden i Guds Hender. 

Dagens tankegang tar nok et steg mot snarlig frelse, og dette er forvisst et gigantisk sprang! Dets rekkevidde er så stor at det setter deg ned like foran Himmelen, med målet i sikte og hindringene bak deg. Din fot har nådd de grønne enger som hilser deg velkommen til Himmelens port – fredens stille sted, der du i visshet kan avvente Guds siste steg. Så langt fra jorden vi har kommet nå! Så nær vi er vårt mål! Så kort den gjenstående ferden er! 

Godta dagens tankegang, og du har lagt bak deg all engstelse, alle helvetes avgrunner, depresjonens store mørke, alle tanker om synd, og de ødeleggelser som skylden forårsaket. Godta dagens tankegang, og du har befridd verden fra alt fangenskap ved å løsne de tunge lenker som stengte dens dør til friheten. Du er frelst, og din frelse blir således den gave som du gir til verden fordi du har fått den. 

Ikke et eneste øyeblikk kan man oppleve mismot, kjenne smerte eller føle savn. Ikke et eneste øyeblikk settes sorgen i høysetet for å tilbes med trofasthet. Selv det å dø er ikke mulig et eneste øyeblikk. Således blir hvert øyeblikk som du gir til Gud når det passerer, mens du allerede har gitt Ham det neste, en stund der du befries fra sorg, fra smerte og til og med fra døden selv. 

Gud holder din fremtid slik Han holder din fortid og nåtid. De er ett for Ham, og derfor skal de være ett for deg. Men i denne verden synes det som om tidens gang er virkelig. Og derfor blir du ikke bedt om å forstå den mangel på rekkefølge som faktisk finnes i tiden. Du blir bare bedt om å gi slipp på fremtiden og legge den i Guds Hender. Og du vil se ved din opplevelse at du også har lagt fortiden og nuet i Hans Hender – for fortiden vil ikke straffe deg lenger, og frykt for fremtiden vil nå bli meningsløs. 

Sett fremtiden fri. For fortiden er borte, og det som er nuet – befridd fra nedarvet sorg og elendighet, smerte og savn – blir det øyeblikk da tiden unnslipper illusjonenes trelldom der den haster videre i sin ubarmhjertige, uunngåelige gang. Da blir hvert øyeblikk, som var slave under tiden, forvandlet til et hellig øyeblikk – der det lys som ble holdt skjult i Guds Sønn, frigjøres for å velsigne verden. Nå er han fri, og hele hans herlighet lyser over en verden som er befridd sammen med ham for å dele hans hellighet. 

Hvis du kan se dagens leksjon som den befrielse den virkelig er, vil du ikke nøle med stadig å bestrebe deg alt du kan for å gjøre den til en del av deg. Når den blir en tanke som styrer ditt sinn, en vane i ditt utvalg av problemløsninger, en metode til rask reaksjon på fristelse – da utbrer du din lærdom til verden. Og etter hvert som du lærer deg å se frelsen i alt, vil verden på samme måte oppfatte at den er frelst. 

Hvilken uro kan vel plage ham som legger sin fremtid i Guds kjærlige Hender? Hva galt kan vel ramme ham? Hva kan gi ham smerte eller opplevelsen av å tape noe? Hva kan han frykte? Og hva kan han betrakte med annet enn kjærlighet? For han som har unnsluppet all frykt for fremtidig smerte, har funnet veien til fred i nuet – og vissheten om en beskyttelse som verden aldri kan true. Han føler seg sikker på at hans oppfattelse kan være feilaktig, men han vil aldri mangle korrigering. Det står ham fritt å velge om igjen når han er blitt villedet, og å endre innstillingen i sitt sinn når han har gjort feil. 

Legg således din fremtid i Guds Hender. For slik ber du om at minnet om Ham skal vende tilbake, for å erstatte alle dine tanker om synd og ondskap med kjærlighetens sannhet. Tror du verden kunne unngå å forbedres ved dette, og at enhver levende skapning ikke ville reagere med helbredet oppfattelse? Den som setter sin tiltro til Gud, har også lagt verden i de Hender som han selv har henvendt seg til for omsorg og trygghet. Han legger bort verdens syke illusjoner sammen med sine egne, og gir dem begge sin fred. 

Nå er vi i sannhet frelst. For i Guds Hender hviler vi ubekymret, sikre på at bare godhet kan tilfalle oss. Hvis vi glemmer det, blir vi vennlig beroliget på nytt. Hvis vi aksepterer en uforsonlig tanke, vil den straks erstattes med kjærlighetens avspeiling. Og hvis vi fristes til å angripe, skal vi be Ham Som våker over vår hvile, om å treffe det valg som legger fristelsen langt bak oss. Verden er ikke lenger vår fiende, for vi har valgt å være dens venn.

Soothe my Sorrow

Dette er ikonen jeg er i gang med at male i øjeblikket.

Jeg valgte den - måske først og fremst fordi jeg ikke havde set den før og fordi historien bag den, er interessant.

Her er hvad jeg ved om den:

Det er en typisk russisk ikon, som i følge traditionen blev bragt til Moskva af kossakkerne i 1640.  Den blev plasseret i St.Nicholas kirke Pupyshi i Moskva hvor den var årsag til mange mirakler, specielt under pesten i1771.

Ikonen udtrykker Marias dybe lidelse når hun ser sin søn blive uretfærdigt korsfæstet på Golgata.

Maria tager alles sorg på sig,her holder hen sin højre hånd ved tinningen, ser lidt trist og tænksom ud, medens Jesus nærmest flyder frit i hendes maforion (kappe) unden at blive støttet af hendes arm som normalt.

Han holder en skriftrulle hvorpå det står forkortet:

"Døm retfærdigt og vis nåde"

(Judge righteous judgement and act mercifully and magnanimously).

Maria- sorgernes Moder- og alle de som sørger er hendes favorit børn...

Jeg tænker hun er vor alles Moder - om vi sørger eller ikke.

Jeg nyder at være i gang med en ny ikon - og takker for den  glæde og fred det giver mig.