..at åbne døren til mit indre.

Nå for tiden er jeg med i en pilgrimsvandring.  En pilgrimsvandring på nettet.
Vandringen heter: Rummet inne i deg - et hellig fristed.  Vandringen ledes af Marie Ek Lipanovska.

Mit ur ringer nu 5 minutter i 7 hver morgen i 40 dager.
Så kan jeg være klar til vandringen/meditationen starter 7.00.

Og jeg - som elsker at sove lenge.  Det har vært perioder for nylig hvor jeg slet ikke kunne sove.  Nu er jeg heldigvis kommet forbi det, og sover rigtig godt.  Og så velger jeg å bli vekket tidlig?  Ja, det gjør jeg.  Og jeg holder utrolig mye av det.

Inn i mellom er det sånn at tingene synes at stå stille.  Et slags tomrum i venten på at det nye skal finde sted.  Der har jeg stått et stykke tid.  Nå er det på tide å komme mig videre.

Så kom denne opfordring til "pilgrimsvandring på nettet" og det havde jeg faktisk ventet på.

I dag var dag nr. 7. Men det er nå dagen i går jeg vil skrive litt om.  Den handlet nemlig om å være opmerksom på "att se tvärs igenom det yttre och in till din nästas innersta i dina möten."
Og for meg handlet det også  om å se tvers gennom mitt ytre og inn i mitt inderste...

Takk for at jeg får lov til å åpne mine øyne - enda litt mere!  For at jeg igjen skal være opmerksom på tanker og symboler og påmindelser av alle slag.
Jeg leser hver morgen i en bog af Eileen Caddy (medstifter af Findhorn) som heter "Opening doors within" (passer serdeles fint med titlen på vandringen).
I går var det min fødselsdag, og hele familien kom til brunch.  Så jeg misset (ikke pilgrimsvandringen) men min sedvanlige stille morgenstund hvor jeg mediterer og læser..
Så i dag , den 26.juli læste jeg Eileens tekst for den 25.  Den berørte meg stærkt.
Jeg fik lyst til å dele den med alle...
Så jeg lavet en lille video hvor jeg læser gårsdagens tekst.
Her kommer den:

 

 

 

 

En velsignet dag.

Jeg lægger fremtiden i Guds hænder

LEKSJON 194
Jeg legger fremtiden i Guds Hender. 

Dagens tankegang tar nok et steg mot snarlig frelse, og dette er forvisst et gigantisk sprang! Dets rekkevidde er så stor at det setter deg ned like foran Himmelen, med målet i sikte og hindringene bak deg. Din fot har nådd de grønne enger som hilser deg velkommen til Himmelens port – fredens stille sted, der du i visshet kan avvente Guds siste steg. Så langt fra jorden vi har kommet nå! Så nær vi er vårt mål! Så kort den gjenstående ferden er! 

Godta dagens tankegang, og du har lagt bak deg all engstelse, alle helvetes avgrunner, depresjonens store mørke, alle tanker om synd, og de ødeleggelser som skylden forårsaket. Godta dagens tankegang, og du har befridd verden fra alt fangenskap ved å løsne de tunge lenker som stengte dens dør til friheten. Du er frelst, og din frelse blir således den gave som du gir til verden fordi du har fått den. 

Ikke et eneste øyeblikk kan man oppleve mismot, kjenne smerte eller føle savn. Ikke et eneste øyeblikk settes sorgen i høysetet for å tilbes med trofasthet. Selv det å dø er ikke mulig et eneste øyeblikk. Således blir hvert øyeblikk som du gir til Gud når det passerer, mens du allerede har gitt Ham det neste, en stund der du befries fra sorg, fra smerte og til og med fra døden selv. 

Gud holder din fremtid slik Han holder din fortid og nåtid. De er ett for Ham, og derfor skal de være ett for deg. Men i denne verden synes det som om tidens gang er virkelig. Og derfor blir du ikke bedt om å forstå den mangel på rekkefølge som faktisk finnes i tiden. Du blir bare bedt om å gi slipp på fremtiden og legge den i Guds Hender. Og du vil se ved din opplevelse at du også har lagt fortiden og nuet i Hans Hender – for fortiden vil ikke straffe deg lenger, og frykt for fremtiden vil nå bli meningsløs. 

Sett fremtiden fri. For fortiden er borte, og det som er nuet – befridd fra nedarvet sorg og elendighet, smerte og savn – blir det øyeblikk da tiden unnslipper illusjonenes trelldom der den haster videre i sin ubarmhjertige, uunngåelige gang. Da blir hvert øyeblikk, som var slave under tiden, forvandlet til et hellig øyeblikk – der det lys som ble holdt skjult i Guds Sønn, frigjøres for å velsigne verden. Nå er han fri, og hele hans herlighet lyser over en verden som er befridd sammen med ham for å dele hans hellighet. 

Hvis du kan se dagens leksjon som den befrielse den virkelig er, vil du ikke nøle med stadig å bestrebe deg alt du kan for å gjøre den til en del av deg. Når den blir en tanke som styrer ditt sinn, en vane i ditt utvalg av problemløsninger, en metode til rask reaksjon på fristelse – da utbrer du din lærdom til verden. Og etter hvert som du lærer deg å se frelsen i alt, vil verden på samme måte oppfatte at den er frelst. 

Hvilken uro kan vel plage ham som legger sin fremtid i Guds kjærlige Hender? Hva galt kan vel ramme ham? Hva kan gi ham smerte eller opplevelsen av å tape noe? Hva kan han frykte? Og hva kan han betrakte med annet enn kjærlighet? For han som har unnsluppet all frykt for fremtidig smerte, har funnet veien til fred i nuet – og vissheten om en beskyttelse som verden aldri kan true. Han føler seg sikker på at hans oppfattelse kan være feilaktig, men han vil aldri mangle korrigering. Det står ham fritt å velge om igjen når han er blitt villedet, og å endre innstillingen i sitt sinn når han har gjort feil. 

Legg således din fremtid i Guds Hender. For slik ber du om at minnet om Ham skal vende tilbake, for å erstatte alle dine tanker om synd og ondskap med kjærlighetens sannhet. Tror du verden kunne unngå å forbedres ved dette, og at enhver levende skapning ikke ville reagere med helbredet oppfattelse? Den som setter sin tiltro til Gud, har også lagt verden i de Hender som han selv har henvendt seg til for omsorg og trygghet. Han legger bort verdens syke illusjoner sammen med sine egne, og gir dem begge sin fred. 

Nå er vi i sannhet frelst. For i Guds Hender hviler vi ubekymret, sikre på at bare godhet kan tilfalle oss. Hvis vi glemmer det, blir vi vennlig beroliget på nytt. Hvis vi aksepterer en uforsonlig tanke, vil den straks erstattes med kjærlighetens avspeiling. Og hvis vi fristes til å angripe, skal vi be Ham Som våker over vår hvile, om å treffe det valg som legger fristelsen langt bak oss. Verden er ikke lenger vår fiende, for vi har valgt å være dens venn.

Soothe my Sorrow

Dette er ikonen jeg er i gang med at male i øjeblikket.

Jeg valgte den - måske først og fremst fordi jeg ikke havde set den før og fordi historien bag den, er interessant.

Her er hvad jeg ved om den:

Det er en typisk russisk ikon, som i følge traditionen blev bragt til Moskva af kossakkerne i 1640.  Den blev plasseret i St.Nicholas kirke Pupyshi i Moskva hvor den var årsag til mange mirakler, specielt under pesten i1771.

Ikonen udtrykker Marias dybe lidelse når hun ser sin søn blive uretfærdigt korsfæstet på Golgata.

Maria tager alles sorg på sig,her holder hen sin højre hånd ved tinningen, ser lidt trist og tænksom ud, medens Jesus nærmest flyder frit i hendes maforion (kappe) unden at blive støttet af hendes arm som normalt.

Han holder en skriftrulle hvorpå det står forkortet:

"Døm retfærdigt og vis nåde"

(Judge righteous judgement and act mercifully and magnanimously).

Maria- sorgernes Moder- og alle de som sørger er hendes favorit børn...

Jeg tænker hun er vor alles Moder - om vi sørger eller ikke.

Jeg nyder at være i gang med en ny ikon - og takker for den  glæde og fred det giver mig.

Jeg lægger fremtiden i Guds hånd

Hvis jeg er i stand til at acceptere denne ide, bliver jeg fri for angst og tanker om synd og skyld.
Det er umuligt at føle sig deprimeret eller føle sorg, når jeg ikke bekymrer mig om fremtiden!

Det er en glimrende ide at observere sine tanker... Så hver gang jeg tager mig selv i at bekymre mig om fremtiden siger jeg til mig selv:

Jeg lægger fremtiden i Guds hænder.

Det er det aller tryggeste sted den kan ligge.  Og jeg? Ja, jeg bliver fri til at leve her og nu.

***

Påskebudskabet 2

Dette er en personlig besked om opstandelsen fra Jesus til Helen Schucman (som kanaliserede Et Kursus i Mirakler) .

I Urtexten   er det besked nr. 19. fra 2. oktober 1976.

Was There a Physical Resurrection?

My body disappeared because I had no illusion about it. The last one had gone. It was laid in the tomb, but there was nothing left to bury. It did not disintegrate because the unreal cannot die. It merely became what it always was. And that is what "rolling the stone away" means. The body disappears, and no longer hides what lies beyond. It merely ceases to interfere with vision. To roll the stone away is to see beyond the tomb, beyond death, and to understand the body’s nothingness. What is understood as nothing must disappear.

I did assume a human form with human attributes afterwards, to speak to those who were to prove the body’s worthlessness to the world. This has been much misunderstood. I came to tell them that death is illusion, and the mind that made the body can make another since form itself is an illusion. They did not understand. But now I talk to you and give you the same message. The death of an illusion means nothing. It disappears when you awaken and decide to dream no more. And you still do have the power to make this decision as I did.

God holds out His hand to His Son to help him rise and return to Him. I can help because the world is illusion, and I have overcome the world. Look past the tomb, the body, the illusion. Have faith in nothing but the spirit and the guidance God gives you. He could not have created the body because it is a limit. He must have created the spirit because it is immortal. Can those who are created like Him be limited? The body is the symbol of the world. Leave it behind. It cannot enter Heaven. But I can take you there anytime you choose. Together we can watch the world disappear and its symbol vanish as it does so. An then, and then… I cannot speak of that.

A body cannot stay without illusions, and the last one to be overcome is death.

 

This is the message of the crucifixion; there is no order of difficulty in miracles.

 

This is the message of the resurrection: Illusions are illusions. Truth is true. Illusions vanish. Only truth remains.

These lessons needed to be taught but once, for when the stone of death is rolled away, what can be seen except an empty tomb? And that is what you see who follow me into the sunlight and away from death, past all illusions, on to Heaven’s gate, where God will come Himself to take you home.

October 2, 1976  

Påskebudskabet

Eg ser at du e trøtt
men eg kan ikkje gå
alle skrittå for deg
Du må gå de sjøl
men eg vil gå de med deg
Eg vil gå de med deg

Eg ser du har det vondt
Men eg kan ikkje grina
Alle tårene for deg
Du må grina de sjøl
Men eg vil grina med deg
Eg vil grina med deg

Eg ser du vil gi opp
Men eg kan ikkje leva
livet for deg
Du må leva det sjøl
Men eg vil leva med deg
Eg vil leva med deg

Eg ser at du er redd
Men eg kan ikkje gå
i døden for deg
Du må smaka han sjøl
Men eg gjer død til liv, for deg
Eg gjer død til liv for deg
Eg e død til liv for deg
Eg har gjort død til liv for deg.

~Bjørn Eidsvåg

Klik her for at lytte:  

Eg ser med Bjørn Eidsvåg

God påske

Tandlæsning, kontrol og angst for fremtiden

Tandlæsning

For nogle måneder siden var jeg til tandlæsning hos Dorte Bredgaard.  Jeg havde læst om hendes arbejde på Facebook - og jeg syntes det var så spændende at det måtte jeg prøve.  Ikke fordi der var noget i vejen med mine tænder som sådan...
Der blev taget grundige fotos af mine tænder, og så gik Dorte ellers i gang med at fortælle om mine tænder - og om mig.
Under samtalen kom Dorte med spørgsmålet om jeg havde behov for kontrol? Hm, tænkte kort over det og mente at det havde jeg haft tidligere i mit liv, men synes overhovedet ikke jeg sådan havde behov for kontrol...

I dette blogindlæg vil jeg fortælle om 2 specifikke hændelser...

Jeg har for nylig været på ferie på Kap Verde.  En solrig og varm oplevelse, netop det vi kom for.  Det var et stort hotel med rigtig mange gæster.
Selvfølgelig kan det mærkes, det at jeg færdes blandt mange mennesker, jeg som er vant til at være kun to  det meste af tiden! En lille smule uro i luften, auraen bliver påvirket...og jeg.
Det var en morgen i morgenmadsrestauranten at jeg fik den veldige AHA oplevelse...
Jeg bliver opmærksom på at jeg, uden at vide det, faktisk havde rubriceret og nationalbestemt rigtig mange af hotellets gæster.  Det drejer sig her om familieforhold f.eks.  Her var bedstefar og bedstemor af sted, havde de søn eller datter med? Nej, det måtte være søn, de havde samme næse ... Var det to søstre fra Finland som var af sted, eller var det simpelthen to vennepar? Her var mor og datter fra Sverige, en venindeflok, et ældre ægtepar fra Tyskland og et nygift par fra Frankrig..
Hvis jeg ikke kunne se nationaliteten på ansigtsform eller farve, var det jo enkelt at lytte til sproget.
Det gik med et op for mig at jeg simpelthen havde sat en rigtig stor del af de mennesker som sad i nærheden af os i bås.  Jeg havde lavet kasser til at putte dem i, hver i sin kasse...
Hold da op ! Det interessante i det var, at jeg ikke indtil da havde været klar over hvad jeg egentlig havde gang i.  Det var som om det var noget der skete, fuldstændig ubevidst.
Og  jeg blev også  klar over at det ikke var noget nyt i mit liv...

I alle de år jeg fløj i SAS havde jeg jo gjort det samme.  Alle passagerer blev "scannet" på vej ind i flyet så jeg viste hvem der var hvem, hvilken nationalitet, hvem rejste alene, hvem var sammen, var de i familie, var det forretningsforbindelser, var det politikere, var det sportsfolk, hvis det var sportsfolk, var det basketballspillere (de var jo så høje alle sammen) eller fodboldspillere,  eller var det  medlemmer af et orkester, klassisk eller pop?  Forstår I?
Min første tanke var, at det er nok noget alle gør...
Jeg vidste heller ikke at jeg gjorde det.  Men nu, nu ved jeg at det er det jeg gør.
Og - jeg gør det jo for at have kontrol Dorte!  Jeg måtte simpelthen kontrollere alt og alle, vide det hele for at være sikker... Jeg, som troede og påstod at det med kontrol - det havde jeg ikke brug for!

Dette er jo også en helt sikker måde at adskille mig på.  Mig - og så alle de andre.. I årevis har jeg studeret og praktiseret Et Kursus i Mirakler.  En af lektionerne er: "Jeg vil ikke dømme noget af det der sker". Jeg har troet - at jeg klarede det sådan nogenlunde...Bare set, og accepteret det der er.  Men ubevidst har jeg altså kontrolleret og rubriceret tusindevis af mennesker uafbrudt.
Det var lidt af en øjenåbner.  Jeg er taknemmelig over at have fået øje på denne måde at agere på.  Det er sådan jeg er.  Nu ved jeg det.  Og det er ingen grund til at fordømme mig selv for det.  Jeg ser bare at det er sådan - og så griner jeg godt nok ad det!  Tænk hvor trættende! Et kæmpe arbejde - jeg nu tænker på at give slip på.  Nu må de klare sig selv...Og jeg kan holde fri.

Jeg takker Dorte for at have bragt dette på banen.. det med blottede tandhalse - som tyder på at man har brug for at have kontrol. TAK ! 
Det kan tydeligt ses både på nr. 2 tand i overmunden, til venstre (min højre) og også på tænderne i undermunden.

Der er intet at frygte...

En af mine yndlingslektioner i Kurset er denne: Lektion 48 - Der er intet at frygte.  Jeg ved, at hvis jeg føler frygt er det fordi mine tanker er ude i fremtiden og og jeg kan forestille mig all verdens ting.
Så hver gang jeg oplever frygt, kan jeg sige til mig selv: Der er intet at frygte, nuet er den eneste tid der eksisterer.

Jeg står foran store forandringer i mit liv lige nu.  Vort hus er sat til salg, og vi har købt en grund i nærheden hvor vi vil bygge et nyt hus.  Den dag dette blev bestemt, hvor slutsedlen var skrevet under, fik jeg umanerlige smerter i min tand nr. 7 i overmundens højre side.  Jeg kunne overhovedet ikke tygge i den side, den var ekstremt følsom overfor tryk.  Hm...
Følsomheden og smerten i tanden varede nogle dage.  I går fortalte jeg om det i vor lille AKIM gruppe, om at jeg er sikker på det har med  frygt at gøre.  Vi (min mand og jeg) har allerede haft diskussioner om det nye hus, placering, udseende, osv. osv. så sikkert er det en blanding af frygt for fremtiden og også om jeg kan blive hørt tilstrækkeligt, at jeg ikke lader mig køre over, at jeg tager min plads!
Når jeg vågnede i morges var smerten  pist væk.  Intet spor.  Tak for det!!

Der er nemlig intet at frygte - fremtiden vælger jeg at lægge i Guds hænder.  Et øjeblik havde jeg taget fremtiden tilbage - men nu er den på plads der hvor den hører hjemme igen.

I GUDS HÆNDER.