Tandlæsning
For nogle måneder siden var jeg til tandlæsning hos Dorte Bredgaard. Jeg havde læst om hendes arbejde på Facebook - og jeg syntes det var så spændende at det måtte jeg prøve. Ikke fordi der var noget i vejen med mine tænder som sådan...
Der blev taget grundige fotos af mine tænder, og så gik Dorte ellers i gang med at fortælle om mine tænder - og om mig.
Under samtalen kom Dorte med spørgsmålet om jeg havde behov for kontrol? Hm, tænkte kort over det og mente at det havde jeg haft tidligere i mit liv, men synes overhovedet ikke jeg sådan havde behov for kontrol...
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om 2 specifikke hændelser...
Jeg har for nylig været på ferie på Kap Verde. En solrig og varm oplevelse, netop det vi kom for. Det var et stort hotel med rigtig mange gæster.
Selvfølgelig kan det mærkes, det at jeg færdes blandt mange mennesker, jeg som er vant til at være kun to det meste af tiden! En lille smule uro i luften, auraen bliver påvirket...og jeg.
Det var en morgen i morgenmadsrestauranten at jeg fik den veldige AHA oplevelse...
Jeg bliver opmærksom på at jeg, uden at vide det, faktisk havde rubriceret og nationalbestemt rigtig mange af hotellets gæster. Det drejer sig her om familieforhold f.eks. Her var bedstefar og bedstemor af sted, havde de søn eller datter med? Nej, det måtte være søn, de havde samme næse ... Var det to søstre fra Finland som var af sted, eller var det simpelthen to vennepar? Her var mor og datter fra Sverige, en venindeflok, et ældre ægtepar fra Tyskland og et nygift par fra Frankrig..
Hvis jeg ikke kunne se nationaliteten på ansigtsform eller farve, var det jo enkelt at lytte til sproget.
Det gik med et op for mig at jeg simpelthen havde sat en rigtig stor del af de mennesker som sad i nærheden af os i bås. Jeg havde lavet kasser til at putte dem i, hver i sin kasse...
Hold da op ! Det interessante i det var, at jeg ikke indtil da havde været klar over hvad jeg egentlig havde gang i. Det var som om det var noget der skete, fuldstændig ubevidst.
Og jeg blev også klar over at det ikke var noget nyt i mit liv...
I alle de år jeg fløj i SAS havde jeg jo gjort det samme. Alle passagerer blev "scannet" på vej ind i flyet så jeg viste hvem der var hvem, hvilken nationalitet, hvem rejste alene, hvem var sammen, var de i familie, var det forretningsforbindelser, var det politikere, var det sportsfolk, hvis det var sportsfolk, var det basketballspillere (de var jo så høje alle sammen) eller fodboldspillere, eller var det medlemmer af et orkester, klassisk eller pop? Forstår I?
Min første tanke var, at det er nok noget alle gør...
Jeg vidste heller ikke at jeg gjorde det. Men nu, nu ved jeg at det er det jeg gør.
Og - jeg gør det jo for at have kontrol Dorte! Jeg måtte simpelthen kontrollere alt og alle, vide det hele for at være sikker... Jeg, som troede og påstod at det med kontrol - det havde jeg ikke brug for!
Dette er jo også en helt sikker måde at adskille mig på. Mig - og så alle de andre.. I årevis har jeg studeret og praktiseret Et Kursus i Mirakler. En af lektionerne er: "
Jeg vil ikke dømme noget af det der sker". Jeg har troet - at jeg klarede det sådan nogenlunde...Bare set, og accepteret det der er. Men ubevidst har jeg altså kontrolleret og rubriceret tusindevis af mennesker uafbrudt.
Det var lidt af en øjenåbner. Jeg er taknemmelig over at have fået øje på denne måde at agere på. Det er sådan jeg er. Nu ved jeg det. Og det er ingen grund til at fordømme mig selv for det. Jeg ser bare at det er sådan - og så griner jeg godt nok ad det! Tænk hvor trættende! Et kæmpe arbejde - jeg nu tænker på at give slip på. Nu må de klare sig selv...Og jeg kan holde fri.
Jeg takker Dorte for at have bragt dette på banen.. det med blottede tandhalse - som tyder på at man har brug for at have kontrol. TAK !
Det kan tydeligt ses både på nr. 2 tand i overmunden, til venstre (min højre) og også på tænderne i undermunden.
Der er intet at frygte...
En af mine yndlingslektioner i Kurset er denne: Lektion 48 -
Der er intet at frygte. Jeg ved, at hvis jeg føler frygt er det fordi mine tanker er ude i fremtiden og og jeg kan forestille mig all verdens ting.
Så hver gang jeg oplever frygt, kan jeg sige til mig selv: Der er intet at frygte, nuet er den eneste tid der eksisterer.
Jeg står foran store forandringer i mit liv lige nu. Vort hus er sat til salg, og vi har købt en grund i nærheden hvor vi vil bygge et nyt hus. Den dag dette blev bestemt, hvor slutsedlen var skrevet under, fik jeg umanerlige smerter i min tand nr. 7 i overmundens højre side. Jeg kunne overhovedet ikke tygge i den side, den var ekstremt følsom overfor tryk. Hm...
Følsomheden og smerten i tanden varede nogle dage. I går fortalte jeg om det i vor lille AKIM gruppe, om at jeg er sikker på det har med frygt at gøre. Vi (min mand og jeg) har allerede haft diskussioner om det nye hus, placering, udseende, osv. osv. så sikkert er det en blanding af frygt for fremtiden og også om jeg kan blive hørt tilstrækkeligt, at jeg ikke lader mig køre over, at jeg tager min plads!
Når jeg vågnede i morges var smerten pist væk. Intet spor. Tak for det!!
Der er nemlig intet at frygte - fremtiden vælger jeg at lægge i Guds hænder. Et øjeblik havde jeg taget fremtiden tilbage - men nu er den på plads der hvor den hører hjemme igen.
I GUDS HÆNDER.
