6. okt. 2014

Frygten som forsvandt - igen...

 
Det var en voldsom vind - dagen før vi skulle afsted...


Afsted på en lang vandring, med al bagage på ryggen, jeg har ikke veid min rygsæk, men med vand er det nok 12 kg.
Det er i overkant...
Men min kære rygsæk sidder som hørte den til min krop, så det føles ikke så tungt.
Dette indlæg handler om bekymring.
Fordi vinden har været så kraftig de seneste dage, ville mine tanker meget gerne fortælle mig om hvor farligt det ville blive.. der oppe i bjergene, på stejle, smalle stier, med afgrunden på den ene side.

 
"Læs lidt i din bog", sa Erik.
Ok - jeg ved det jo godt, der ER intet at frygte, men den kom alligevel igen - frygten for højder og  også frygten for min fysiske formåen...om jeg overhovedet kunne klare at gennemføre turen.
Så frem med den lille bog jeg har valgt at tage med på rejsen:"Healing the Unhealed Mind" af Kenneth Wapnick.


Altså, hvis jeg vælger Jesus som min lærer i stedet for egoet, er der INTET i verden  som kan påvirke mig...
Så er der kun en ting at gøre. Jeg må vælge igen. 
Og jeg valgte igen. Jeg valgte igen og igen. Jeg tillod ikke mine tanker om "turens farer" at komme igen.
Morgenen var fyldt med sol og næsten vindstille.
Sækken på, og op i højderne...
Det var fantastisk. Vejret, vinden..  Vinden havde vendt- vi havde medvind...!

Jeg fik også lavet en lille balance på et af de højeste punkter.

Godt nok var jeg forpustet i de stejleste stigninger, men jeg nød udsigten og den smukke natur. Jeg gik, et skridt ad gangen, opmærksom...


Tvers over øen... Glæde når vi kunne se havet på begge sider.
På et tidspunkt snublede jeg, og jeg indså at jeg måtte sætte hænderne ned i nogle arrige, stikkende planter. Ingen vej tilbage - au for den! Uopmærksom.
Jeg lod  det være, skyllede med vand-og gik  videre. Smerten var væk efter nogle minutter, (mærkerne er der dog endnu)

En perfekt dag - det var det. Og så lærerig på mange måder.

Chora - fra vor lejlighed:

Hvor enkelt livet er - når jeg vælger at være i NUET.

15. sep. 2014

Et kursus i ikonmaling - lidt ud over det sædvanlige...

 
Fra venstre:  Leika, Torfrid, Marit, Eir, Bjørk og Jensia

Jeg synes det er så stort - at få lov til at slutte et kursus af, i så smuk en kirke som kirken på Mykines.

Her lavede vi vor helt egen afslutning - ledet af Marit som valgte de salmer vi skulle synge (bl. Leid milde ljos som jeg kender fra Norge) og så sluttede vi af med fælles Fadervor.  Og alle de smukke Kristus ikoner lyste oppe ved altret - så forskellige og alligevel den samme...

7 hele dage tilbragte vi sammen - 7 forskellige kvinder. Vi blev under denne uge som til en slags fælles krop - stærke morgenmeditationer, tid tilbragt i stilhed og også til tider nogle frustrationer over at penslen ikke rigtigt ville som hovedet tænker.
Alle deltagere malede St. Katharina Klostrets udgave af Kristur Pantokrator - den smukkeste der findes.  Her er min egen udgave:
Intensitet - nøgleord på kurset...


Hvor var det lærerige dage.  På alle måder lærerige.  Det var dage med stor accept fra alle om at acceptere det der var og er. Her var hjælp og omsorg for hinanden i rigt mål.
Der var megen latter og sang - og en helt speciel måde at synge på - de færøske kvinder har.  Det skal bare det til, at en enkelt nynner en lille strofe (som regel Torfrid) og så sætter hele forsamlingen i glad og højlydt sang.  Hvor er det skønt at opleve!!! Ren glæde. Tak for det.

Og så var der naturen.  Et helt kapitel for sig.  Så vildt og så smukt.  Så skiftende - fra tæt, tæt tåge, for så et øjeblik senere at se solen komme fra, tågen lette og alt blive lyst...

Mykinesbygd


Dagene gik så alt for hurtigt - og fuldstændig gnidningsløst.  Alle ting passede sammen - vi passede sammen.  Tilfældigt sammensat ville nogle måske sige - men jeg forsikrer at INGENTING er tilfældigt.  Vi  var blevet bragt sammen, fordi hver og en havde noget at lære af de andre  og at  lære ud  til os andre.
Nogle dage blev lange - vi blev fanget ind i ikonens selve energi. Som n af kursusdeltagerne sagde den sidste dag - "Jeg kan MÆRKE Kristus energien!"  Det kunne vi alle - mere eller mindre bevidst.

Lyset på Mykines er helt specielt - muligvis kan du fornemme  det på nogle af disse billeder..
 I huset til venstre Kristians hus (også gæstehus) malede vi...


Kirken i midten...

 
Det var svært at slippe ikonerne om eftermiddagen - enkelte dage blev der malet til klokken var over 18.  




Og så har jeg ingen billeder på min telefon fra vore middage, som vi skiftevis spiste i Bjørks og Marits hyggelige  huse. Det hele fungerede bare så perfekt - og jeg er taknemmelig for at dette kursus kunne lade sig gennemføre!



Hvis nogen skulle foreslå et kursus i ikonmaling på Mykines en dag - ville jeg være være tilbøjelig til at sige JA!!

Og helikopterturen både ud og hjem var et helt eventyr i sig selv - ren glæde...
kan ses her:helikoptertur


14. aug. 2014

Hva vil jeg egentlig med livet?

 
Tja, hvad vil jeg med livet mon?  Hvad vil jeg - hvad er livet til for? Gjør jeg det jeg vil? Vil jeg det jeg gjør?  Vil jeg mere enn det jeg gjør?  Gjør jeg mere enn det jeg vil?
 
Det er da helt utrolig hvor mange spørgsmål som bliver stillet inne i mit hode.  Hvor mange tanker som kan drøne rundt hvis jeg bare gir fritt spill!  Og det gjør jeg jo også - ofte.  Det er helt vilt forstyrrende og ikke særlig gavnlig.
Men kanskje skulle jeg prøve å svare på noen av spørsmålene - en gang for alle.  Når de så er besvart - så er jeg færdig med det.  Og hvis  spørsmålene  skulle komme igjen - så VET jeg at de er blitt besvart en gang - nemlig den 14.august 2014.
 
Hva vil jeg med livet?
Jeg vil bare  leve mit liv.  Jeg vil våkne opp hver morgen i taknemlighet over at jeg stadig er i live og at jeg har fått enda en dag å leve i.  Og jeg husker at takke min Gud for det.  Og jeg husker at lægge dagen i hans hænder. 
Jeg vil leve i glæde.  Jeg husker at jeg selv vælger.
 
Hva vil jeg - hva er livet til for?
Mit liv er til for - når jeg har våknet om morgen og konstatert at jeg stadig er i live - å fylle mit liv med akkurat det jeg kan og vil.  Fylle livet med det som gjør meg glad og det som gjør andre glade.
Jeg vil la mitt hjerte veilede meg.  Jeg vil leve fra mit hjerte.
Og ikke noensinne ta overilede beslutninger, men lytte indad og høre hva som bliver sagt.
Det er mit liv til for.
 
Gjør jeg det jeg vil?  
JA, jeg gjør det jeg vil. Jeg gjør det mit hjerte og min mavefornemmelse forteller meg.
Jeg vil ALDRI mere ha vondt i maven fordi jeg er i gang med noe som jeg vet jeg  EGENTLIG ikke skulle gjøre...
 
Vil jeg det jeg gjør?
JA, når jeg gjør noe  er det 100%.  Jeg er tilstede i det jeg gjør med hele meg. Jeg ønsker meg ikke andre steder hen er der jeg er.  Jeg ønsker ikke å beskjæftige meg med noe annet end det jeg gjør... 
 
Vil jeg mere enn det jeg gjør?
Noen ganger vil jeg mere enn det jeg gjør. Men så bliver det på en vis satt en stopper for det - får ikke gjort alt det jeg vil.  Jeg må se litt på balancen i mit liv.  Tingene skal passe.  Jeg skal jo ikke gape over mere enn det jeg kan overkomme.  Men på aller forunderligste vis bliver tingene reguleret sådan at det passer fuldstændig.
Jeg havde her på sensommeren villet alt for meget.  Mit program var alt for fyldt op. 
Men "pludselig" havde jeg så alligevel fri - hm - når jeg ikke selv kan finde ud af det så har jeg andre som hjælper med det. Tak engle!!
 
Gjør jeg mere enn det jeg vil?
NEJ!  Det er det faktisk helt slut med.  Jeg har godt nok gjort meget mere enn det jeg vil i mit liv.  Det bliver man syg af.  Det ved jeg.  En meget dårlig ide at blive ved med at gøre ting man ikke har sitt hjerte 100% med i. 
Derfor er det vigtig at jeg tænker mig godt om før jeg siger ja til noget som helst.  Jeg vil ikke blive ved med at stå i en situation hvor jeg skal noe som jeg helst ikke vil.
SLUT med det.
 
 
 
Og hvad gør jeg så?
Tja, f.eks. går jeg en tur langs stranden med Anton.  Lille Anton som altid er glad - specielt glad er han når han kan løbe efter mågerne på stranden. 
 
Og jeg går bare der og kikker - ud på havet og på alle de smukke sten, og på bølgerne som aldrig bliver trætte af at rulle in på stranden.  De gør det bare.
Jeg gør det også bare. Går langs stranden og med vind i håret og finder nogle sten som råber på at blive lagt ovenpå hinanden...  Vent lidt Anton!
 
 
 



 Så kan vi gå videre - her står en lille nisse og kikker ud over havet... fuldstændig i fred - og bare er...


29. jul. 2014

We are not here to ignore the illusion - we are here to heal it


Please join me in this prayer:


Dear God,

 For the children of Gaza and for the children of Israel,
for the leaders in their right mind and for the leaders who are not,
may Your Light pour forth
upon a darkened place.
Work a miracle
and end the war,
end the violence,
end the hatred
that has engulfed two peoples ...
who are One in You.
Lift their relationship
to divine right order,
out of darkness and into Light,
out of war and into peace,
out of fear and into Love.
Heal all hearts
of judgement and blame.
May insanity end,
and forgiveness prevail.
Touch them all, dear God,
and us.
Amen


~ Marianne Williamsen

15. jul. 2014

Enter with love the temple of the heart...


 
 




"Ramana's Song" by Kirtana - just wonderful.

Lyrics:

Why do you seek the path that leads away
Deeper into the woods
When home is your aim
Why do you pitch your tent on foreign land
Turn toward the Self
Go back the way you came

Enter with love the temple of the heart
Heart is the holy sanctum where I reside
Offer to me the ruby of your mind
That is the sweetest offering
A mind that has died

Be still and know that I AM
I AM that I AM
Be still and know that I AM
I AM that I AM

Knowing the world of form to be a dream
Fashioned from consciousness
Mind is quelled
Everything that is
Is only Self
How can you be attracted or repelled?

Give up for good tomorrow which is false
Immerse yourself and dwell in the heart instead
And in the presence of that holiness
Do not even raise your head

Be still, know that I AM
I AM that I AM
Be still, know that I AM
I AM that I AM

Though you may run to the end of the earth
In an effort to find the Self
Your search is in vain
Like looking for the necklace that never left your neck
Why not end this ceaseless strain

Enter with love the temple of the heart
Heart is the holy sanctum where I reside
Offer to me the ruby of your mind
That is the sweetest offering
A mind that has died

Be still, know that I AM
I AM that I AM
Be still, know that I AM
I AM that I AM

10. jul. 2014

I dag vil jeg ikke lave en fløjtenes fis.


Min mentale faste viste med stor tydelighed en regel jeg har lavet for mig selv. Det ser ud til at det er en vigtig regel for mig.  Eller skal jeg sige VAR en vigtig regel.  Jeg har bestemt mig for at fjerne den regel - for den er totalt ubrugelig.

Det er denne regel: Hver dag, det meste af din vågne tilstand, er det vigtig at du beskæftiger dig med noget af betydning.

"Noget af betydning" indebærer en kæmpestor vifte af ting jeg kan holde på med i løbet af en dag.  For mig har det bl.a. været følgende:

Havearbejd, vask af tøj, klippe den busk der trænger, fjerne nogle døde blomster, male videre på en ikon, begynde på en ny ikon, skrive et blogindlæg, poste noget interessant på Facebook eller G+, læse i Kurset, læse videre i den bog jeg har begyndt på, vaske Anton, handle ind til aftensmad,  tilgive at jeg har taget på i vægt, overveje om jeg skal rulle en tur på skøjter, eller cykle en tur... jamen listen er uendelig - uendelig siger jeg.

Selv om jeg giver hver dag til Gud, er jeg ikke i stand til at holde fast i det, jeg skal jo leve siger mit ego, ting skal laves siger det, du kan ikke kun sidde i en gynge og kikke på bjergene...

Jo, det vil jeg prøve i dag.  Ikke sidde i gyngen - men pakke en strandtaske og bare ligge ved stranden for mig selv og glo ud over havet.










9. jul. 2014

Mental faste i 7 dager


7 dages mental faste bestemte jeg mig for - inspireret af Lisa Natoli, og en slags "opskrift" af Emmet Fox (som jeg slet ikke kender...)
Jeg skulle til Norge i en uges tid - så jeg syntes at ideen var perfekt - min mentale faste begyndte et par dage inden vi tog afsted til vor hytte på Signebøenfjellet syd for Halden.
Jeg havde modstand faktisk på slavisk at skulle følge Emmet Fox's anvisninger - jeg havde ikke engang læst dem må jeg indrømme.
Så jeg "designede" min egen faste - og det er jeg godt tilfreds med!

Efter at have læst og ikke mindst praktiseret Et Kursus i Mirakler de sidste 12 år, har jeg i virkeligheden været på en slags mental faste det meste af de 12 år. Men ideen fangede mig fordi jeg syntes det kunne være interessant at intensivere denne "faste".



 
 
Og hvad er det så for en slags faste er der nogle der har spurgt mig...  Det vil jeg  prøve at forklare her. Der er altså ikke ret meget hokus pokus i det...  For mig drejer det sig om 3 ting:
 
  1.  Jeg starter min dag ( straks jeg slår øjnene op-eller så hurtigt jeg husker det) med at takke min Gud for at jeg fået endnu en dag som jeg kan vælge at fylde med det jeg holder aller mest af.   
  2. Jeg beder om hjælp til  gennem hele dagen, at observere mine tanker - og at minde mig selv om at jeg kun accepterer de tanker jeg deler med Gud.   I Et Kursus i Mirakler siger Jesus at GLÆDE er min funktion. Det er jeg med på!  Hvis jeg observerer den mindste snert af noget som ikke er glædeligt og som  gør mig urolig - beder jeg om hjælp til at lade tanken passere - uden at tage stilling til den.
  3. Jeg slutter min dag med at takke for den hjælp jeg har fået gennem hele dagen og i vished om at jeg har beskæftiget mig med det som var fuldstændig rigtigt for mig på denne dag.  
Under opholdet i Norge har jeg afsluttet læsningen af "The End of Death" af Nouk Sanchez.  Det har været utroligt hjælpsomt og noget af en øjenåbner for mig.  Specialt emnet om mit specielle forhold til kroppen er bare brilliant!
 
Jeg er fuldstændig klar over hvor meget jeg elsker min krop.  Bare den mindste lille ting som er i vejen - så får det min fulde opmærksomhed.  En lille splint i fingeren, et myggestikk der kradser, en ukendt plet på mit ben - sådanne ting sætter straks gang i en masse tanker... som INTET har med glæde at gøre, men KUN bekymring!! Jeg ønsker det ikke!
Det jeg gør, er at huske (igen) at give kroppens hensigt til Gud
Jeg lader mig narre hele tiden med hensyn til kroppen.  Jeg ønsker over alt på jorden at den skal  være sund og rask, smuk og ikke blive ældet for hurtigt, bevare sin smidighed og elastisitet.  Men egoets plan har kun et mål: døden.  Det troede jeg på - lige så sikkert som amen i kirken - jeg skal dø.  En gang i mellem ønsker jeg faktisk at dø - tænk på freden - og at jeg kommer hjem til GUD!!  Det er en stor tiltrækning. 
Og se så på den anden side:  Jeg ønsker at leve med en sund og smuk krop der intet fejler... 
Prøv lige at se - disse to ting kan jo ikke forenes! 
 
MEN - hvis jeg nu giver kroppen hensigt til Gud - ja så kan den ikke bedrage mig. Kroppens helse bliver garanteret, (men vel at mærke hvis det overhovedet ikke er snert af kropsidentifikation i mig). 
 
Perhaps you do not realize that this removes the limits you had placed upon the body by the purposes you gave to it. As these are laid aside, the strength the body has will always be enough to serve all truly useful purposes. The body's health is fully guaranteed, because it is not limited by time, by weather or fatigue, by food and drink, or any laws you made it serve before. You need do nothing now to make it well, for sickness has become impossible.  W-136.18
 
Yet this protection needs to be preserved by careful watching. If you let your mind harbor attack thoughts, yield to judgment or make plans against uncertainties to come, you have again misplaced yourself, and made a bodily identity which will attack the body, for the mind is sick. W-136. 19:1-2
 
Det kræver vist flere indlæg - dette er kun mine foreløbige tanker om emnet...
 
 
Her er for øvrigt et link til Emmet Fox og en en gratis PDF fil med hans fil:
The Seven Day Mental Diet: How to Change Your Life in a Week.