I dag vil jeg ikke lave en fløjtenes fis.

Min mentale faste viste med stor tydelighed en regel jeg har lavet for mig selv. Det ser ud til at det er en vigtig regel for mig.  Eller skal jeg sige VAR en vigtig regel.  Jeg har bestemt mig for at fjerne den regel - for den er totalt ubrugelig.

Det er denne regel: Hver dag, det meste af din vågne tilstand, er det vigtig at du beskæftiger dig med noget af betydning.

"Noget af betydning" indebærer en kæmpestor vifte af ting jeg kan holde på med i løbet af en dag.  For mig har det bl.a. været følgende:

Havearbejd, vask af tøj, klippe den busk der trænger, fjerne nogle døde blomster, male videre på en ikon, begynde på en ny ikon, skrive et blogindlæg, poste noget interessant på Facebook eller G+, læse i Kurset, læse videre i den bog jeg har begyndt på, vaske Anton, handle ind til aftensmad,  tilgive at jeg har taget på i vægt, overveje om jeg skal rulle en tur på skøjter, eller cykle en tur... jamen listen er uendelig - uendelig siger jeg.

Selv om jeg giver hver dag til Gud, er jeg ikke i stand til at holde fast i det, jeg skal jo leve siger mit ego, ting skal laves siger det, du kan ikke kun sidde i en gynge og kikke på bjergene...

Jo, det vil jeg prøve i dag.  Ikke sidde i gyngen - men pakke en strandtaske og bare ligge ved stranden for mig selv og glo ud over havet.

Mental faste i 7 dager

7 dages mental faste bestemte jeg mig for - inspireret af Lisa Natoli, og en slags "opskrift" af Emmet Fox (som jeg slet ikke kender...)
Jeg skulle til Norge i en uges tid - så jeg syntes at ideen var perfekt - min mentale faste begyndte et par dage inden vi tog afsted til vor hytte på Signebøenfjellet syd for Halden.
Jeg havde modstand faktisk på slavisk at skulle følge Emmet Fox's anvisninger - jeg havde ikke engang læst dem må jeg indrømme.
Så jeg "designede" min egen faste - og det er jeg godt tilfreds med!

Efter at have læst og ikke mindst praktiseret Et Kursus i Mirakler de sidste 12 år, har jeg i virkeligheden været på en slags mental faste det meste af de 12 år. Men ideen fangede mig fordi jeg syntes det kunne være interessant at intensivere denne "faste".

 

 

Og hvad er det så for en slags faste er der nogle der har spurgt mig...  Det vil jeg  prøve at forklare her. Der er altså ikke ret meget hokus pokus i det...  For mig drejer det sig om 3 ting:

 

1.  Jeg starter min dag ( straks jeg slår øjnene op-eller så hurtigt jeg husker det) med at takke min Gud for at jeg fået endnu en dag som jeg kan vælge at fylde med det jeg holder aller mest af.   
2. Jeg beder om hjælp til  gennem hele dagen, at observere mine tanker - og at minde mig selv om at jeg kun accepterer de tanker jeg deler med Gud.   I Et Kursus i Mirakler siger Jesus at GLÆDE er min funktion. Det er jeg med på!  Hvis jeg observerer den mindste snert af noget som ikke er glædeligt og som  gør mig urolig - beder jeg om hjælp til at lade tanken passere - uden at tage stilling til den.
3. Jeg slutter min dag med at takke for den hjælp jeg har fået gennem hele dagen og i vished om at jeg har beskæftiget mig med det som var fuldstændig rigtigt for mig på denne dag.  

Under opholdet i Norge har jeg afsluttet læsningen af "The End of Death" af Nouk Sanchez.  Det har været utroligt hjælpsomt og noget af en øjenåbner for mig.  Specialt emnet om mit specielle forhold til kroppen er bare brilliant!

 

Jeg er fuldstændig klar over hvor meget jeg elsker min krop.  Bare den mindste lille ting som er i vejen - så får det min fulde opmærksomhed.  En lille splint i fingeren, et myggestikk der kradser, en ukendt plet på mit ben - sådanne ting sætter straks gang i en masse tanker... som INTET har med glæde at gøre, men KUN bekymring!! Jeg ønsker det ikke!

Det jeg gør, er at huske (igen) at give kroppens hensigt til Gud

Jeg lader mig narre hele tiden med hensyn til kroppen.  Jeg ønsker over alt på jorden at den skal  være sund og rask, smuk og ikke blive ældet for hurtigt, bevare sin smidighed og elastisitet.  Men egoets plan har kun et mål: døden.  Det troede jeg på - lige så sikkert som amen i kirken - jeg skal dø.  En gang i mellem ønsker jeg faktisk at dø - tænk på freden - og at jeg kommer hjem til GUD!!  Det er en stor tiltrækning. 

Og se så på den anden side:  Jeg ønsker at leve med en sund og smuk krop der intet fejler... 

Prøv lige at se - disse to ting kan jo ikke forenes! 

 

MEN - hvis jeg nu giver kroppen hensigt til Gud - ja så kan den ikke bedrage mig. Kroppens helse bliver garanteret, (men vel at mærke hvis det overhovedet ikke er snert af kropsidentifikation i mig). 

 

Perhaps you do not realize that this removes the limits you had placed upon the body by the purposes you gave to it. As these are laid aside, the strength the body has will always be enough to serve all truly useful purposes. The body's health is fully guaranteed, because it is not limited by time, by weather or fatigue, by food and drink, or any laws you made it serve before. You need do nothing now to make it well, for sickness has become impossible.  W-136.18

 

Yet this protection needs to be preserved by careful watching. If you let your mind harbor attack thoughts, yield to judgment or make plans against uncertainties to come, you have again misplaced yourself, and made a bodily identity which will attack the body, for the mind is sick. W-136. 19:1-2

 

Det kræver vist flere indlæg - dette er kun mine foreløbige tanker om emnet...

 

 

Her er for øvrigt et link til Emmet Fox og en en gratis PDF fil med hans fil:

The Seven Day Mental Diet: How to Change Your Life in a Week.

 

http://www.spiritualawakening.org.uk/wp-content/uploads/videos/Emmet%20Fox%20The%20Seven%20Day%20Mental%20Diet%20.pdf

 

 



It is all about balance...rocks and mind

Some weeks ago I found some "stacked stones" at the beach.  I HAD to touch - I was sure they were glued together.. They were not, and fell over, I felt really bad about it!

My latest rock balance at the beach of St. Helene

That was the start for me... I had to try to balance rocks too.  Luckily, I live near a beach where there are plenty of stones!

I usually go for a walk with my dog Anton each morning - after my morning meditation.  Some days I change this.  No meditation before the walk.  But meditation during the walk, i.e.  I stop if I notice a stone that is calling my name. And then I spend some time balancing ... This is as good a form of meditation as any. Meditation is for me connectiong with the place within where total silence abides.

With the rocks it is a question of finding that special point where you instantly know - it clicks - like the "master of balance art"  Michael Grab explains here:

“The most fundamental element of balancing in a physical sense is finding some kind of ‘tripod’ for the rock to stand on. Every rock is covered in a variety of tiny to large indentations that can act as a tripod for the rock to stand upright, or in most orientations you can think of with other rocks.

By paying close attention to the feeling of the rocks, you will start to feel even the smallest clicks as the notches of the rocks in contact are moving over one another. In the finer point balances, these clicks can be felt on a scale smaller than millimeters.

Some point balances will give the illusion of weightlessness as the rocks look to be barely touching. Parallel to the physical element of finding tripods, the most fundamental non-physical element is harder to explain through words. In a nutshell, i am referring to meditation, or finding a zero point or silence within yourself. Some balances can apply significant pressure on your mind and your patience. The challenge is overcoming any doubt that may arise.”

I found Michael Grab when I googled "balance art" and this guy is a total genius I think.

For me  it is not all about balancing rocks.  It is about balancing my mind..

Mission completed

Vemodigt at tage afsked med Radoslav. 11 dage sammen, intenst 5-6 timer hver dag, så kommer man tæt på hinanden.

Radoslav har boet 5 år i Toledo i Spanien, hvor han arbejdede som ikonmaler i et kunstgalleri.  Hans kone og 2 drenge blev i Bulgarien.Han har  været på længre ophpold i Jerusalem på scholarship, og også boet på St. Katharinaklostret over en længre periode, malet ikoner der og studeret de gamle.

Hans foretrukne teknik er nok den jeg kom hertil for at lære, nemlig Sinai forgyldning, har aldrig set ordet på dansk, på engelsk heder det Sinaitic gilding. 

Udover at fortælle mig  om forgyldning og ikonmaleri, har vi talt rigtigt meget om Bulgarien og forholdene her, om bulgarsk  historie, om landets nuværende regering, om protesterne, om de private vagtværn (et af landets største problemer) og om tiden med kommunisme og omvæltningerne efter murens fald og åbningen til vest. 

Jeg kommer hjem, fyldt med nye indtryk, og med ny viden på flere områder end jeg havde forestillet mig.

Radoslav spurgte om jeg havde lært det jeg forvventede når jeg kom, og jeg svarede helt ærligt, jeg ved ikke hvad jeg forventede, jeg kom ligsom helt blank og åben, villig til at tage det ind som blev givet.  Og det har jeg gjort.

Selvfølgelig, hvis vi nu havde været flere på et hold, havde jeg også haft muligheden for noget mere socialt...En gang i mellem var jeg lidt alene.  Men kors hvor er det også lærerigt!  At jeg er i stand til at minde mig selv om at jeg ALDRIG er alene, selv om det synes sådan, og ikke forfalde til selvmedlidenhed.

Kære venner - hvad er problemet? Mens jeg skriver dette, har jeg indtaget en salat med fire forskellige oste, og er i gang med at spise en Seabass på dampet spinat med kartoffelmos...  

Jeg har lige afsluttet et kursus med eneundervisning af en af verdens førende ikonmalere når det gælder Sinai forgyldning.  Er det ikke stort?

Nu kan jeg næsten ikke vente med at komme hjem og prøve det jeg har lært. Og muligvis kan jeg videregive min  nyvundne viden til de næste hold som kommer for at lære ikonmaling hos mig.

Jeg vil gøre mit aller bedste.

Med venlig hilsen fra Sofia og hundeparken... Med træer fyldt med uldne armbånd, som bulgarerne hænger i træene efter at have gået med dem fra den 14. februar... Det er en bøn om glæde, fred og velstand. En levn fra gammel tro, siger Radoslav.

Suppekøkken...

Det fik jeg ikke fortalt igår, men min morgenkirke var i går omdannet til et serveringssted.  Store gryder med suppe var stillet op, der var kurve med brød, og vandflasker til uddeling.

Det begyndte sandsynligvis efter messe, dvs. Efter jeg var gået...  Som jeg har fortalt, er der megen fattigdom her, og der er nogle, rigtig, rigtig rige.

"We have many, many criminals" siger Radoslav... Forskellen på før og nu, er at mange af dem sidder i parlamentet og regeringen.  Her har været voldsomme protester mod den siddende koalitionsregering. Hver eneste dag i over et år har menneskemengder mødtes foran parlamentsbygningen i protest.  I begyndelsen op mod 40 000 mennesker, i går var der måske 100...

I dag begyndte jeg langt om længe på grafittoen. Forsigtig ridse linjer på Ærkeenglen Gabriel, med mere eller mindre tryk, finde de vigtige linjer....

 Der ser helt uoverskueligt ud.  Men som jeg plejer at sige - en ting ad gangen, ikke fokusere på hele ikonen, men tag en detalje ad gangen.

Her har jeg begyndt på den del af tøjet som hænger over armen.  

Jeg liker denne formen.  Det minder mig om selve livet,  sådan som vi er.  Det minder mig om Ikke at lede efter kærlighed og lys udenfor mig selv.  Kærligheden er i mig, kærlighedens er i dig. Kærligheden er det du er.  Den lyser ud af dig.  Akkurat som Gabriel her, lyset kommer indefra.

Hvor er det skønt med sådan en påmindelse!

Minutiøst arbejde.  Mærker jeg er lidt nervøs for ikke at gøre det godt nok.  Føler mig som en skolepige... Radoslav er så god til at opmuntre og siger hele tiden, det retter vi, det ordner vi, kunsten er at få det til at se ud som om "fejlene" var med vilje og bruge dem i det videre arbejde.

Kan du se fejlene her?

Det kan jeg heller ikke!

I morgen går det videre, Maria Magdalena venter også.  Men først Gabriel.

Nogle af mine Kremer pigmenter er ubrugelige siger Radoslav.  De er for sandede... Det vidste jeg godt.  Jeg har nu investeret i en slags tempera pasta, som skulle være bedre. Bare nogle få farver som er gode idet mindste til ansigt og hænder.

...Og min lærer er i gang med at kopiere et par vigtige ikonbøger samt en stor samling ikonfotos til mig.  Jeg er vel nok heldig!

Frygten er væk.

Hvilken frygt? Svært at sige.

Men frygten kom lidt snigende den anden dag her. Når jeg skulle finde vej igen til Radoslav.

Der er mange tiggere her.  Der er mange hjemløse. Der er i det hele taget mange mennesker.

Husk på jeg bor i Tisvildeleje!

Jeg havde fordomme forstår jeg nu. Bulgarere, forbrydere og tyveknægte?  Bunder i min totale uvidenhed om landet jeg er kommet til og dets indbyggere. Det er jeg lidt flov over.  Men nu er det fortalt.

Stille og rolig har frygten sluppet.  Jeg låser ikke døren til mit værelse når jeg skal på toilettet (som jeg deler med andre), 

Jeg tror ikke længere at enhver som går bagved mig er i færd med at stjæle min rygsæk. Jeg tror ikke det er usikkert at tage metroen, eller at jeg bliver overfaldet hvis jeg går gennem "hundeparken".

Jeg har bedt om hjælp til at kikke på min frygt og mine fordomme. Bare observere og være i det.

Jeg har tændt et lys i  min kirke hver morgen med en bøn om hjælp og fred.

Nu færdes jeg frit og i glæde.

 TAK kære Gud.

I dag tog jeg Metroen til stationen som hedder Den Europæiske Union. Gik gennem parken og hen til Radoslav. Han kom mig i møde.

Vi har poleret Gabriel med agatsten, ( det kan man godt også på imiteret guld).

Radoslav har vist mig hvordan grafitto (indridsning i farven så guldet kommer frem) kan laves, og virkningen med forskellig slags tykkelse  og transparens på malingen...

..og med mere og mindre æg i blandingen.  Meget lærerigt.

Glorien er lavet med passer påsat en bred stålstift som er kørt hundrede gange udefra og ind så hele glorien er dækket.  Så ligner det en grammofonplade...

Guldet er nu behandlet to gange med shellak ( gumma lakka på dette sprog). 

Og endelig har min engel fået det første lag. Ujævnt, og ikke helt dækkende.

Og kære Maria Magdalena har kikket til...

Vi har lagt nogle flere lag i ansigt og hænder, helt lyst, som så er dækket med en hudfarve, sådan kan man også lysne.

Jeg glæder mig voldsomt til at lave grafittoen ( ikke grafitti) på Gabriel. Først skal nogle få forklarede streger trækkes op, så skal der forsigtig ridses i farven så guldet træder frem.

Så gennem parken til Metroen, på vejen gik jeg over denne lille elv...

Og gennem Sofia shopping center til stationen.

Jeg står af på Serdica station.

Midt i mellem trapper osv. Er denne lille kirke fra romertiden.

Fandt et fint sted at spise, og nu på langs i sengen, med et varmeapparat som virker...

I morgen venter en ny og indholdsrig dag.

Små skridt...

I dag var det mere end koldt i Sofia. Så efter mit kirkebesøg, bestemte jeg mig for at tage metroen, det ville halvere den strækning jeg skulle gå.

det koster kun 1 lev med metroen, ca. 4 kr.  Jeg kom til at tage i den forkerte retning, så ned igjen, ny billet og to stationer den anden vej.  Så kan jeg det.  Det er ikke så nemt med de bogstaver de har sig her...

Radoslav havde slebet det "forkerte" guld væk, og lagt ny bolus på.  Så i gang igen med nyt guld. Dvs. imiteret guld...Men når vi nu vidste det var imiteret skal vnad/lim blandingen det lægges i være anderledes end om det var guld. Det er nu lagt på og motivet overført. Vi polerer videre i morgen.

Det ser sandelig ikke ud af noget særligt, men det skal nok blive godt siger Radoslav.

Har arbejdet lidt videre på Maria Magdalena, føler mig helt op herrens mark, men kan godt ane en sød Maria tage form...Jeg har helt frie hænder, Radoslav synes jeg er ALT for bundet...

Jeg har ikke et forlæg at kikke efter, kun en tegning. Jeg har aldrig malt på denne måde før.  Men ved at de meget tidlige ikoner blev malet som dette.

Hårets lysninger er  lavet med en spids genstand så guldet kommer fremLige sådan nogle steder på tøjet. Glorien er lavet med et viskelæder sat på passeren..

Radoslav foreslog vi afsluttede dagen med et besøg i Aleksander Nevski Katedralen, dvs. i krypten under, som huser Bulgariens nationalmuseum for ortodox kunst.

En helt fantastisk samling ikoner, hvis mage jeg aldrig har set i bøger eller på nettet for den sags skyld. Her er nogle:

Kristus Pantokrator.  Det var helt normalt at kunstneren signerede på forsiden, og ligeledes hvem den var malet til.  Bogen er speciel,