28. mar. 2014

Suppekøkken...

Det fik jeg ikke fortalt igår, men min morgenkirke var i går omdannet til et serveringssted.  Store gryder med suppe var stillet op, der var kurve med brød, og vandflasker til uddeling.


Det begyndte sandsynligvis efter messe, dvs. Efter jeg var gået...  Som jeg har fortalt, er der megen fattigdom her, og der er nogle, rigtig, rigtig rige.

"We have many, many criminals" siger Radoslav... Forskellen på før og nu, er at mange af dem sidder i parlamentet og regeringen.  Her har været voldsomme protester mod den siddende koalitionsregering. Hver eneste dag i over et år har menneskemengder mødtes foran parlamentsbygningen i protest.  I begyndelsen op mod 40 000 mennesker, i går var der måske 100...


I dag begyndte jeg langt om længe på grafittoen. Forsigtig ridse linjer på Ærkeenglen Gabriel, med mere eller mindre tryk, finde de vigtige linjer....
 Der ser helt uoverskueligt ud.  Men som jeg plejer at sige - en ting ad gangen, ikke fokusere på hele ikonen, men tag en detalje ad gangen.


Her har jeg begyndt på den del af tøjet som hænger over armen.  
Jeg liker denne formen.  Det minder mig om selve livet,  sådan som vi er.  Det minder mig om Ikke at lede efter kærlighed og lys udenfor mig selv.  Kærligheden er i mig, kærlighedens er i dig. Kærligheden er det du er.  Den lyser ud af dig.  Akkurat som Gabriel her, lyset kommer indefra.
Hvor er det skønt med sådan en påmindelse!

Minutiøst arbejde.  Mærker jeg er lidt nervøs for ikke at gøre det godt nok.  Føler mig som en skolepige... Radoslav er så god til at opmuntre og siger hele tiden, det retter vi, det ordner vi, kunsten er at få det til at se ud som om "fejlene" var med vilje og bruge dem i det videre arbejde.

Kan du se fejlene her?


Det kan jeg heller ikke!

I morgen går det videre, Maria Magdalena venter også.  Men først Gabriel.

Nogle af mine Kremer pigmenter er ubrugelige siger Radoslav.  De er for sandede... Det vidste jeg godt.  Jeg har nu investeret i en slags tempera pasta, som skulle være bedre. Bare nogle få farver som er gode idet mindste til ansigt og hænder.

...Og min lærer er i gang med at kopiere et par vigtige ikonbøger samt en stor samling ikonfotos til mig.  Jeg er vel nok heldig!

27. mar. 2014

Frygten er væk.

Hvilken frygt? Svært at sige.
Men frygten kom lidt snigende den anden dag her. Når jeg skulle finde vej igen til Radoslav.
Der er mange tiggere her.  Der er mange hjemløse. Der er i det hele taget mange mennesker.
Husk på jeg bor i Tisvildeleje!

Jeg havde fordomme forstår jeg nu. Bulgarere, forbrydere og tyveknægte?  Bunder i min totale uvidenhed om landet jeg er kommet til og dets indbyggere. Det er jeg lidt flov over.  Men nu er det fortalt.
Stille og rolig har frygten sluppet.  Jeg låser ikke døren til mit værelse når jeg skal på toilettet (som jeg deler med andre), 
Jeg tror ikke længere at enhver som går bagved mig er i færd med at stjæle min rygsæk. Jeg tror ikke det er usikkert at tage metroen, eller at jeg bliver overfaldet hvis jeg går gennem "hundeparken".

Jeg har bedt om hjælp til at kikke på min frygt og mine fordomme. Bare observere og være i det.
Jeg har tændt et lys i  min kirke hver morgen med en bøn om hjælp og fred.
Nu færdes jeg frit og i glæde.

 TAK kære Gud.

I dag tog jeg Metroen til stationen som hedder Den Europæiske Union. Gik gennem parken og hen til Radoslav. Han kom mig i møde.

Vi har poleret Gabriel med agatsten, ( det kan man godt også på imiteret guld).
Radoslav har vist mig hvordan grafitto (indridsning i farven så guldet kommer frem) kan laves, og virkningen med forskellig slags tykkelse  og transparens på malingen...


..og med mere og mindre æg i blandingen.  Meget lærerigt.

Glorien er lavet med passer påsat en bred stålstift som er kørt hundrede gange udefra og ind så hele glorien er dækket.  Så ligner det en grammofonplade...

Guldet er nu behandlet to gange med shellak ( gumma lakka på dette sprog). 
Og endelig har min engel fået det første lag. Ujævnt, og ikke helt dækkende.


Og kære Maria Magdalena har kikket til...
Vi har lagt nogle flere lag i ansigt og hænder, helt lyst, som så er dækket med en hudfarve, sådan kan man også lysne.

Jeg glæder mig voldsomt til at lave grafittoen ( ikke grafitti) på Gabriel. Først skal nogle få forklarede streger trækkes op, så skal der forsigtig ridses i farven så guldet træder frem.


Så gennem parken til Metroen, på vejen gik jeg over denne lille elv...


Og gennem Sofia shopping center til stationen.


Jeg står af på Serdica station.

Midt i mellem trapper osv. Er denne lille kirke fra romertiden.


Fandt et fint sted at spise, og nu på langs i sengen, med et varmeapparat som virker...

I morgen venter en ny og indholdsrig dag.

26. mar. 2014

Små skridt...

I dag var det mere end koldt i Sofia. Så efter mit kirkebesøg, bestemte jeg mig for at tage metroen, det ville halvere den strækning jeg skulle gå.

det koster kun 1 lev med metroen, ca. 4 kr.  Jeg kom til at tage i den forkerte retning, så ned igjen, ny billet og to stationer den anden vej.  Så kan jeg det.  Det er ikke så nemt med de bogstaver de har sig her...


Radoslav havde slebet det "forkerte" guld væk, og lagt ny bolus på.  Så i gang igen med nyt guld. Dvs. imiteret guld...Men når vi nu vidste det var imiteret skal vnad/lim blandingen det lægges i være anderledes end om det var guld. Det er nu lagt på og motivet overført. Vi polerer videre i morgen.


Det ser sandelig ikke ud af noget særligt, men det skal nok blive godt siger Radoslav.

Har arbejdet lidt videre på Maria Magdalena, føler mig helt op herrens mark, men kan godt ane en sød Maria tage form...Jeg har helt frie hænder, Radoslav synes jeg er ALT for bundet...
Jeg har ikke et forlæg at kikke efter, kun en tegning. Jeg har aldrig malt på denne måde før.  Men ved at de meget tidlige ikoner blev malet som dette.


Hårets lysninger er  lavet med en spids genstand så guldet kommer fremLige sådan nogle steder på tøjet. Glorien er lavet med et viskelæder sat på passeren..

Radoslav foreslog vi afsluttede dagen med et besøg i Aleksander Nevski Katedralen, dvs. i krypten under, som huser Bulgariens nationalmuseum for ortodox kunst.

En helt fantastisk samling ikoner, hvis mage jeg aldrig har set i bøger eller på nettet for den sags skyld. Her er nogle:



Kristus Pantokrator.  Det var helt normalt at kunstneren signerede på forsiden, og ligeledes hvem den var malet til.  Bogen er speciel,

25. mar. 2014

Jeg har dårlige nyheder...

Radoslavs første ord til mig i morges...
Jeg har dårlige nyheder til dig.  Jeg havde det på fornemmelsen allerede.  Det guld jeg havde fået, var en smule suspekt.  Og for godt til at være sandt.  Det var så tykt... det var så blankt. Men vi tænkte begge det muligvis var et slags guld som skulle bruges til smykker, det var det jeg havde fået at vide.

Radoslav lagde  et par dråber eddike på i går aftes.  I morges var pletten helt misfarvet og mørk.  Det havde ikke været tilfældet hvis det var guld.

Så på selve dagen for Marias Bebudelse - hvor der til morgenmesse var fyldt helt op i kirken, og jeg 
tændte et lys for en god dag, ja der blev jeg taget ved næsen. Men jeg havde en forudanelse.

Ja, ja, det kunne da have været meget verre.

Så i dag, har jeg lagt første lag på Maria Magdalena, malet over olieforgyldning.  En helt og aldeles anderledes teknik end jeg er vant til.  I ægemulsjonen er blandet en lille smule sprit og en lille smule sæbe.  Farven bliver lagt på som akvarelteknik, vådt i vådt. Men først skulle jeg lære at blande en farve...

FØRST lægges pigmentet i paletten.  Så en lille smule ægemulsjon.  Blandes rigtigt godt.  Så lidt mere ægemulsjon, bland igen godt osv.  som bearnaisesovs igen... Til sidst lidt vand med sprit i.


Det ser ikke godt ud... Radoslav blev ved med at sige jeg ikke skulle være så nøje...Hold da op, det var ikke nemt.  Dette ser verre ud end noget jeg nogensinde har lavet.   Problemet mitt er at jeg ikke kender det næste skridt.  Jeg ved ikke hvad jeg skal lave bagefter, og hvordan ujævnhederne bliver rettet.

Interessant...også , og mest at observere mine egne reaktioner.  Hvor svært det er at lave noget jeg synes er grimt, og så bare have tiltro til at slutningen bliver god!

Ja,jaja... vi får se.  Jeg stoler på Radoslav.

Vi havde en lille prøveplade hvor vi lagde rigtigt guld på, ( også en foræring) tak Elisabeth, som i dag skulle poleres.
Der var nogle steder jeg havde lagt for meget væske på, og nogle steder med for lidt...
Den var i det hele taget tørret for meget, så Radoslav havde lagt et stykke fugtigt papir over med et tørt,tæt papir ovenpå.  Fugtigheden ville forplante sig ned i guldet, som så igen ville lade sig polere med agatsten.
Sådan så det ud i starten:



Men som Radoslav siger, hvis du vil have det som et spejl, så køb et!

Tilbage til mit forliste hovedprojekt... Maria Bebudelse.  Radoslav vil slibe den imiterede forgyldning væk, vi vil lægge ny bolus på, og så polere. Tiden begynder at blive knap synes jeg.  Nej siger Radoslav, Det går meget hurtigt at male Gabriel, og så med Sinaic guilding... Det vælger jeg at tro på.

På vej hjem i dag, besøgte jeg to butikker med speciale i ikonografi og maling... Der er INTET at hente her, så vidt jeg kan se.  De havde nogle meget billige ikonplader, men de så mildest talt forfærdelige ud.
Penslernes kvalitet var ikke god.  Deres pigmentfarver var ikke billige, og jeg kunne ikke å oplyst hvilket mærke farverne var... Så alt i alt, ikke noget at hente her.

I morgen efter undervisning tager Radoslav mig med til krypten under Aleksander Nevski Kirken.  Jeg glæder mig til at få en rundvisning af en som ved en hel masse - om det hele.

Og så husker jeg på:  Der er lærdom tl mig i ALT hvad der ser ud til at ske.

...og så har jeg på vejen hjem købt små gaver med til alle mine børnebørn.


..samt bananer og en appelsin til at blande i den musli de serverer her til morgenmad.

Joda, det er slet ikke så tosset det hele. Jeg har endda fundet ud af hvordan jeg får toilettet til at skylle alt ud og ikke kun det halve.  Jeg bruger bruseren til at fylde toilettet lidt op inden jeg skyller ud.  Også efter de andre.  Jeg deler nemlig bad og toilet med mange andre... MEGET lærerigt for mig, forkælede menneske.

Som værten svarede mig når jeg spurgte om hvor mange jeg da skulle dele bad med:  Har du da aldrig boet på et hostel før?

Nej, det tror jeg ikke.  Men jeg har boet på Hilton og Sheraton over hele verden.. (det sagde jeg ikke)

Dette er en udmærket træning.  Allerede efter to dage, torde jeg gå på toilettet uden at låse døren til mit værelse.  

Det handler om tillid.

På vej hjem tog jeg dette interessante billede.  Sofias beskytter SOFIA, selvfølgelig... i godt selskab!


24. mar. 2014

Forgyldningens mange hemmeligheder


En fantastisk start på dagen, jeg vågnede helt udhvilet, ingen forstyrrelser i nat..
Efter morgenmad gik jeg en tur kirken som ligger lige  i nærheden af mit hotel. Jeg elsker kirker.  Og speecielt kirker fyldt med ikoner, og duften af røgelse, og sangen... 

Jeg tændte mig et lys med  tak for endnu en dag og bad Helligånden vøre med mig hele dagen.....

Og så ud på min lille morgentur... 


Endelig da, skulle vi i gang med forgyldning.  Vandforgyldning.  Men aller først skulle de to plader slibes med sandpapir finhed 1000 hvis der nu var nogle små ujevnheder.


Alle remedier på plads.  de små "børster" har Radoslav lavet af egernhår, hår KUN fra halen.  De bruges til at løfte guldet fra puden. Vi lagde forsigtig et stykke guld på puden, og skar det i 4 dele.  

Løftet så en del med børsten, holdt det i venstre hånd, mens jeg lagde vand på med den anden hånd.
Ikke bare vand, en blanding af 1 del destilleret vand og 3 dele 90 % sprit + nogle dråber af limblandingen.
Så er det om at lave rolige men hurtige bevegelser...plasser guldet og straks der er kontakt løftes hurtig op.

Vi lavede først en lille prøveplade...
dvs. det er ikke hlet rigtigt.  Aller først lavede vi en prøveplade med imiteret guld... Og så den lille  prøveplade med rigtigt guld.



Radoslav lagde de første stykker, og så var det min tur.  Forsigtig, forsigtig.


Først i morgen er denne plade klar til at blive poleret med agatstenen.

Så var det den store plades tur.  Jeg havde guld med jeg havde fået af en god ven.  Radoslav havde ikke set den slags før, dimensjonen tydede på russisk guld, og det var meget tykkere end det guld man vanligvis bruger til forgyldning.
Så vi  brugte en lidt anden teknik når  guldet skulle lægges.  Lagde det mellem to ark papir og klippet det i passende stykker.  Vi havde også en hel del mere lim i vandet...


Holde papirene med guldi mellem med venstre hånd, fugte  dele af pladen med vandblandingen og så lægge guldet forsigtig ned i den ene ende og forsiktig trekke papiret vekk...

Denne plade kan vi også først polere i morgen.  Dagens sidste opgave var at overføre motivet jeg skullle male på den tredie lille plade som var forgyldt med olieforgyldning.


Måske kan du se hvad jeg skal male...


Kl. 15 vandrede jeg hjem til mit lille hotel. Kom forbi dette skønne træ på vejen...


På vejen var jeg også indenom en butik med tilbud på sko... Der var et par jeg havde kik på allerede første dag.

De er nu mine.

23. mar. 2014

Guldets mester...


I dag har jeg endelig fået en pensel i hånden.  Men det var kun for at lægge bolus på to forskellige ikonplader som skal vandforgyldes. En lille plade har vi lagt guldgrund på (oliebasis).


Hos Radoslav er det ikke hvilken som helst bolus = denne har vi selv lavet, for som han siger, så ved vi hvad der er i...

Så i vor bolus er der først et stykke helt tørt gulligt ler som har ligget i vand  natten over.
I morges når vi kom, blev vandet som ikke var opsuget av leret heldt fra. Nu blev der så rørt rundt i den fugtige lermasse til den var fuldstændig ensartet.

Næste skridt var så at komme en limblanding i.   Limblandngen består av 5 gr. granuleret gelantine opløst i 150 gr. vand. Dette er som at lave bearnaise.. en eller to dråber limblanding dryppes i leret og så røres der godt, 2 til 3 dråber lim og røres godt osv. osv. Det er meget vigtigt at der ikke kommes mere limblanding i ad gangen end nogle dråber, og at det er helt opløst i leret inden der kommes mere vand i.  Blandingen er klar til brug når en dråbe falder af penslen når den løftes...

For en sikkerheds skyld opløste vi lidt af blandingen i vand til det første lag, dette for at se om der var urenheder i blandingen,,, Det var der ikke, så nu  blev der efter 20 minutter lagt et lag med den ufortyndede blanding.   Den skal tørre til næste dag.Jeg har lagt bolus på to plader, en  ca. 20 x 25 og en noget mindre.  


På en tredje plade lagde vi kun guldgrund, på denne plade viste Radoslav mig hvordan man kan polere på guld lagt på med lim på oliebasis. Jeg må si det ser lovende ud, det er ikke som vandforgyldning, men ret så blankt efter at vi har poleret med agatsten, gennem plastfolie, altså ikke direkte på guldet. (se bildet herover)

På den største  ikon skal jeg male et udsnitt af Maria bebudelse (fejres meget passende den 25. marts) og på den mindre (om er olieforgyldt) vil jeg male Maria Magdalena.  De sidste lille plade er kun til mønstre osv.



Den forgyldningsteknik vi bruger hedder Sinaic guilding, dvs. det er den teknik der blev brugt på de fleste af de ikoner som hænger på st. Katharinaklostret på Sinai hvor Radoslav har boet en periode.

Og det er jo nogle af de ældste og smukkeste ikoner i verden... Mindre kan ikke gøre det!

Vi lavede også en lille prøve med sølvforgyldning med guldgrund, hvor vi lagde sølvet på efter  bare 10 minutter og polerede med viskelæder umiddelbart efter eller med agatsten over folie...
Det var hvis jeg havde travlt...
Radoslav er virkelig guldets mester...



I dag startede vi kl. 10 og arbejdede nonstop til kl. 15.00.

Jeg nyder turen hjem i det gode vejr...det tager ca. 40 minutter...


4. mar. 2014

Dette er en rejse - ikke en konkurrence


Jeg synes godt om dette budskab.
Hvorfor? Fordi jeg kan se jeg har været lidt på afveje igen, fordi jeg troede jeg var i stand til at bedømme hvor "langt" mine medkursister var kommet...  Og fordi jeg kan se at jeg faktisk gerne vil være den som er "avanceret", og ønsker og fremstå sådan.  Og jeg kan se at jeg irriterer mig over ACIM lærere som hævder at have "patent" på forståelsen af Kurset og som af deres følgesvende ofte bliver sat op på en meget høj pidestal. Sådan som jeg har gjort, indtil jeg forstod at der kun findes EN lærer - og Han er ikke udenfor mig selv.   Jeg har fået mig et personligt forhold til Jesus...

Med hjælp fra Min ENE Lærer kan jeg tilgive mig selv !  Og også grine lidt ad det hele...

Selvfølgelig er der lærere som ved meget, meget mere om Kurset end jeg gør. Men jeg skal passe på med at putte dem så højt op at jeg ikke selv kan nå nogen vegne. Passe på, så jeg ikke gør nogen til idoler.

DETTE ER IKKE EN KONKURRANCE! Muligvis har jeg troet at det var.





3 Seek not outside yourself. For it will fail, and you will weep each time an idol falls. Heaven cannot be found where it is not, and there can be no peace excepting there. Each idol that you worship when God calls will never answer in His place. There is no other answer you can substitute and find the happiness His answer brings. Seek not outside yourself. For all your pain comes simply from a futile search for what you want, insisting where it must be found. What if it is not there? Do you prefer that you be right or happy? Be you glad that you are told where happiness abides and seek no longer elsewhere. You will fail. But it is given you to know the truth and not to seek for it outside yourself.

ACIM 29.VIII.