Efter at min kære ven Fiffi ikke er her mere, har jeg ikke altid startet dagen som jeg gjorde den gang.
En af dagens store glæder for Fiffi (og mig) var vor lange morgenluftetur. Den gik meget ofte langs med stranden.
Den praksis har jeg nu genoptaget - uden hund.
Husene som ligger i første række til havet har, næsten alle, en trappe ned til stranden. Nogle har sat kæder og skilte op, for at forhindre adgang for "uvedkommende". Det mindede mig om noget...
I lektion 19, i Et Kursus i Mirakler står der bl.a. "Jeg er ikke alene i at opleve effekten af mine tanker".
Vi hører eller ofte at "tanker er toldfrie" - sådan forholder det sig ikke.
Jeg er ansvarlig for mine tanker og den effekt de har. Alle tanker har en effekt, et faktum som er svært for os at forstå fordi vi tror at det kun er noget som foregår inde i vore hoveder.
Det kan virke skræmmende (og er det sandsynligvis ubevidst) at vore tanker har en effekt på andre og andet end os selv.
Jesus siger i Kurset at vi ikke tror på dette nu, og at den virkelige grunn til det, er at vi ikke ønsker at tro på den enorme kraft vore sind og tanker har.
Det kan være virkelig befordrende at bestemme sig for at ikke holde tanker "private". Ikke sådan at forstå at jeg deler alle tanker om alt med alle, men jeg har besluttet mig for at så ofte som jeg kan at observere mine tanker, træde tilbage i sindet så at sige.
På den måde bliver der mindre og mindre "tankevandringer" hvor tanker flyver over stok og sten, og jeg med. Jeg bliver herre over mine egne tanker.
Nu er der åbnet op. Kæden er fjernet - der er fri adgang og jeg erkender mit ansvar.
Min bøn:
Kære Himmelske Far,
Hjælp mig til at forstå at mine tanker ikke er private, og at det jeg tænker har en effekt på mine medmennesker. Jeg ønsker kun de tanker jeg deler med dig. Alle tanker som gjør meg urolig gir jeg til dig. Således kan jeg jeg tilbringe alle mine dager i glede og fred.
Amen.
