Tilgivelse er nøglen til lykke...

Jeg tilgiver, fordi jeg ved det giver mig fred i mit sind.

Jeg tilgiver, ved at bede om hjælp til at se tingene på en anden måde.

Jeg tilgiver min broder, for det han IKKE gjorde mod mig.

Jeg tilgiver mig selv for at føle mig angrebet.

Jeg tilgiver, fordi jeg er færdig med at bære nag.

Jeg tilgiver, fordi det er den eneste udvej.

Jeg tilgiver mig selv, når jeg mærker jeg har valgt ufred.

Jeg tilgiver ved ikke at dømme mig selv for mine valg.

Jeg gør det ikke alene.

Gud er med mig overalt hvor jeg går.

*

Spurvehøgens angreb...

 Her i vort æbletræ har vi masser af fuglemad i alle afskygninger.  Der er jordnødder, solsikkefrø, hjemmelavede fedtkugler, fedtkugler specielt indkøbt til rødhalsen - og det er nærmest som at være i et voliere når vi sidder i vort køkken og iagttager fuglelivet.

På det sidste har der været rigtig mange småfugle...
Der er en kæmpeflok med grønsisken og gråsisken som kommer - sikkert over 50 i flokken - de larmer og spiser og hygger sig...
Der har været flere par både af  halemejser, rødhalse, dompapper og spætmejser hver eneste dag. Ind i mellem har vi også besøg af bogfink og grønirisk, flagspætte
Ja, og så selvfølgelig skovspurve, blåmejser og musviter som rigtig hører til - de har sine redekasser her og er født og opvokset på Dyrekærskellet...
Vi har også et par skovskader som kommer hver dag - de har specialiseret sig i jordnødderne - her kan de lige hænge  og få hakket sig til en jordnød eller to.Flotte er de i sin fjærdragt, primært  beige og lysende blå.
Jeg elsker at kikke på fugle...

En gang i mellem bliver der underligt stille.  Ikke en fugle at se - eller høre.  Så kommer der pludselig, som lyn fra en klar himmel - en hurtig skygge - svisch - lavtflyvende og akrobatisk.  Det er spurvehøgen som er på spil!
Den har held med sig ind i mellem.  I går fik den fat i en  grønsisken, som den fortærede nede i havens hjørne, siddende på hegnet.  Mynthe og jeg gik ned for at kikke lidt nærmere på den - og den fløj ikke væk. Den havde sikkert fået så meget småfugl - at den ikke rigtig kunne lette... Først når vi var helt tæt på,  fløj den afsted.
Det var en han kunne vi se, på størrelse med en due, rødlig i siderne mellem den lyse underside og grå overside.

Og i morges - kom den igen.  Denne gang havde den frækheden at sætte sig i æbletræet.  Midt blandt alle fedkugler og  frøautomater.  Men der var kun skovskaden der turde nærme sig.
Erik fik et smukt foto af skønheden.  Hr. spurvehøg er godt nok flot!  Og fræk.

Den må også godt være her.

Forgiveness is my function

Forgiveness is my function as the light of the world.

I would fulfil my function that I may be happy.
Lesson 62 A Course in Miracles

Meaning? To me this means I must be willing to look inside...
Checking my mind for grievances, for jugements and any thought that makes me uneasy...and I am never alone in this. 

Jesus is by my side - always.

You are never alone 

Havgus

Havgus - gus fra havet i dag.  Den kom væltende op ad bakken til vort hus...  Du kan muligvis ane det på billedet herover.  Det er ganske flot når naturen sådan med et bliver pakket ind i hvidt slør.

Og så denne smukke hybenrose som stod med frostperler på.

Tak til naturen. 

I open my heart

The sun is here - the ice is melting ...

Slowly, slowly, it gives way to the heat of the sun.

I open up my heart to let the light in

So it can shine away every dark corner,

where fear has been hiding for so long.

Finally.

Tilbage til hverdagen...

Den første sol i laaang tid - sådan føltes det.  Skønt, når lyset kom tilbage - indeni, og udenfor.
Det har været lange, og tildels tunge dage, hvor jeg ikke formåede at beholde min indre fred, men blev voldsomt påvirket af det der foregik udenfor mig selv.
Det har været helt usædvanligt lærerigt - og sådan skulle det være.
Her gik jeg (igen) og følte mig på toppen af verden... men jeg skulle altså lige lære lidt mere.  Tiden var inde til det!

Jeg takker.

For en stund svigtede jeg mit hjerte og min intuition - i min iver efter at behage og gøre alt godt.
Jeg forstår det ikke duger.

Jeg skal være langsom.  Jeg skal trække vejret dybt.  Jeg skal mærke efter. Jeg skal huske der intet er at frygte.  Og så skal jeg handle.

..og så skal jeg huske at jeg ALDRIG - ALDRIG er alene.

***

Klappet og klart til Masterclass

Det var jo bare en ide jeg fikk - men jeg fortalte om den til Theodoros... på kurset i Larissa i sommer.

Sånn kan det gå og sånn går det når det er meningen at det skal gå sånn.

Det har vært en helt fantastisk process - denne forberedelsen til Masterclass.  Jeg visste i utgangspunktet bare en ting og det var at kurset skulle finne sted.
Hvor, hvordan, hvor mange osv. ja alt det praktiske - visste jeg jo ikke noe om når jeg aftalte datoen med Theodoros og sendte invitationer ut.
Men tenk så flott alle ting har ordnet sig på stipe.

Jeg har hele tiden holdt fast i det at ikke bekymre meg om fremtiden og jeg har vært helt trygg.
Den første gave jeg fikk var da Uffe Elander  (som har Galleri Elander) tilbød sitt lokale til undervisningen.
Så var det på plads - det var jo nok så vigtig at vi hadde et sted at være!
Så var det deltagere da - hvem var villig til å betale prisen for en dygtig ikonograf i 9 dage mon?  Jo, det var det 7 stykker som var - så kunne det også bli overskud til Theodoros.
Men vi skulle bruke 6 staffelier... Og plutselig ordnet det seg også.  I gospelkoret hvor jeg synger var Lis - som jeg vidste havde med "Malerværkstedet" i Helsinge at gøre - og vips - så var der 6 staffelier på plads!
Egentlig burde jeg slutte med at undre mig over at alt ordner sig til det aller bedste - men det er svært - undrer mig muligvis ikke helt så meget som jeg er taknemmelig!!

Jeg havde regnet med at vi skulle spise vor frokost på Bio Bistroen - men det var en fejl.  De meddelte at de aligevel ville holde lukket.  Så ville der nok komme en anden løsning.  Og det kom der.  En god ven er kok - så var vejen ikke lang til at arrangere madlavning med privat kok.  Og enda til en rimelig penge.  Supert!
Og hyggelig at vi alle spiser her på Dyrekærskellet...
Ikonplatene er kommet fra Serbien og er super flotte.  Blindrammene kom fra Art de Vos, og står nu kun og mangler lærred som Theodoros har med fra Grækenland.

Tja, så var det vore 3 deltagere fra Norge.  De skulle jo have et sted at bo, og i mit letsind tilbød jeg de kunne bo hos mig.  Men jeg har jo ikke så mange senge.  Jeg var bare sikker på at det nok skulle ordne sig.  Og det gjorde det da!
En god veninde tilbød at lægge gæstehus til... fuldt indrettet med køkken og bad!! 3 soveværelser...Jamen altså - hvor enkelt kan det blive?

Elanders Galleri har et lite problem - det er ikke mye kjøkken.  Vi skal jo ha kaffe og te i løpet av dagen.
Det løste sig i går.  Min Frederik har en super maskine som kverner bønner og brygger kaffe koppevis - og som skummer melk til min Kaffe Latte.  Så skal vi bare trykke på en knap når vi har lyst til en kop.  Tak for det Frederik!
Uffe foreslog vi skulle lave en græsk aften med græsk mad og vin.  Det synes jeg også er en god ide!  Men hvem kan lave græsk mat?  Jamen det kunne min græsklærer Michael - det har han tilbudt at stå for.  Små græske retter skal vi have på afslutningsdagen og lidt græsk vin.

Jeg er dybt taknemmelig over at alle ting har ordnet sig så fint og så enkelt.  Jeg har ikke et øjeblik været i tvivl om udfaldet.

Jeg har lagt dagene i Guds hænder - og det virker!

Prøv det selv!