Sådan er min klare fornemmelse. Dagene flyder stille, og jeg følger med.
Vi havde en flot uge på Signebøenfjellet, med lange vandreture, masser af kantareller, stille stunder og hyggeligt samvær med gode venner. Hver eneste morgen tog Herdis og jeg et morgenbad i Langevatn, en forfriskende herlig måde at starte dagen på!
Sidste søndag var der fernisering på udstillingen af mine ikoner i Grønnevang kirke i Hillerød. Det forløb akkurat som det skulle. Søndagen startede med gudstjeneste og sidenhen kirkekaffe og fernisering.
Mandag morgen meditation, som jeg startede i foråret, er gået i gang igen efter sommerferien... Vi er nu 6 stk. som mødes fast 2 timer hver mandag, til meditation og samvær med emner fra "Et Kursus i Mirakler". Efterårets emne er HELLIGÅNDEN. Hvad er det for en størrelse? Hurra - der står et sted: Helligånden er GLÆDENS ÅND!!
Vi har haft mange timer med masser af grin og gensidig udveksling af tanker og oplevelser.
Jeg synes det er befriende og lærerigt, og er glad for at vi har fundet en mødeform som synes at passe alle.
***
Og så til min arm... og lymfødem. Min hånd har været meget stor og armen lidt...
Jeg fik bevilget en ny kompressionshandske og armstrømpe som jeg syntes var alt for trange - så jeg har undladt at bruge dem. Fandt en gammel handske frem som har været i brug ind i mellem.
Jeg ved der står i Kurset at al sygdom er af sindet - og det ved jeg er sandt et eller andet sted.
Hvorfor har jeg så lavet undtagelser for mig selv mht. min arm mon tro? Ok. jeg overgav hele molevitten - og bad om hjælp til at se det med "mit spirituelle øye".
Har bare ladet det være - det som var.
Og nu kommer den fine. Jeg skulle til min fysioterapeut Paula, for at checke de der for små handske + armstrømper. Og tænk - armen var blevet en cm. mindre over det hele, og den er nu kun ca. 1,5 cm større end den anden. Tja, den er faktisk helt normal som jeg ser den.
Jeg har fået denne her helt klare fornemmelse nu, at mit sind ikke er indeni min krop - sådan som jeg altid har følt. Nej, for sådan forholder det sig ikke. Min krop er i mit Sind, og så bliver det meget enklere at se den som det redskab den er.
Den er en helt neutral ting.
Jeg har fået købt mig et staffeli. Og er gået i gang med at male en ikon med en anden slag temperablanding end jeg plejer. Denne gang på Theodores måde - med en slags trælim i stedet for ægemulsion som jeg er vant til. Det er en udfordring - men jeg er vildt glad for det foreløbige resultat. Ansigtet på denne Maria er snart færdig - og det er bare så godt synes jeg. Glæder mig til at vise det frem!
På mandag bliver de endelige invitationer til Theodores 9 dages kursus i ikonmaling her i Tisvildeleje sendt ud. Alt er nu på plads, kurset bliver i uge 7 - i Galleri Elanders lokaler. :)
Og så er Ramløse Gospelkor startet op igen efter sommerferien - man bliver så glad i låget af at synge!!
De næste dage er der igen kursus i ikonmaling her i mit køkken, som nu er lavet om til ikonmalerværksted.
Det bliver 4 dage i dyb koncentratrion - i glæde og fred.
Mit liv er propfyldt af glæder. Jeg har her delt nogle af dem med dig.