Specialness...

I have come to realize that every thing that happens to me, I ask for, and receive as I have asked.  And everything that happens to me is for a reason and is a lesson I can choose to learn.
So far so good.
I also know now that this journey is taken in steps... one at a time.
So here I am in Larissa, thinking I am here to learn iconpainting, by a  great teacher who paints wonderful icons.  And I am here to learn that - but I am being given anothert lesson - on top of that.  I am so lucky!
I have been teaching iconpainting for maybe 4 or 5 years now.  I often hear from the students that I am good.  Good at painting straight lines, good at painting lovely eyes, and goodlooking hair etc. And I observe how much my ego rejoices in all this!
And I do not attack myself for that, I observe it - and leave it, without judging myself.  So far so good.
Today I had another great lesson presented to me.  On working with a particularly difficult part of one of Theodore's own icons, I just lost it.  Could not see the lines, misunderstood what he said, and all went totally wrong.
And then, my teacher told me that I must practice, try to teach my eyes to see, see different shades, darkness and light,   remember I am a beginner, paint straight lines, not too blurred, blurred on one side, not the other...
Of my God, I was just about to walk out of the whole thing. Why?  Someone tried to push me from my comfort zone, and my throne of specialness!!  I knew I wanted to be special, but that it was this big?
It really pissed me off.
So what to do here?  I am so glad I was able to observe this.   But observation is not enough.   I have to show the whole thing to the Holy Spirit, look at it with forgiving eyes, and not judging it.  Just see that this is how I am,  this is the way I react.  And slowly it lost its grip in me, and I could laugh at the whole thing, and I could also tell Theodore and Violeta about my observations.
I am so grateful that they  would listen to me,  it is of great help to get it out in the open so to speak...

So - besides being taught Theodore's way to paint an icon - there are also other great  lessons involved here!
And there is great help for me to read in A Course in Miracles.
When I came home I read the following lesson :

 Light and joy and peace abide in me (lesson 93)

This is the truth bout me

One lucky me!!

Today Theodore has shown us how he paints a very dark garment lightened in red colours.  This is an amazing process to watch. (The above is my first feeble attempt)

The bottom layer is painted, the shadows are added in 3 different tones.  First from left to the right on the left side of this icon, gradually disappearing into  the bottom layer. Then a few of the explanatory lines are added, as well as dark shadows in the areas at the bottom of the icon and around the inside of the elbow,

Gradually, very gradually we work our way from darkness to light.

What can be seen above is with the very helpful hand of my teacher.  Tomorrow we will be adding the last 2 layers of the lightenings.

Most of the morning we were watching how Theodoros was working - it is so amazing to watch his hand dancing, working effortlessly to create this garment which almost invites you to put it on!
 

I am so very grateful to be here and be taught by one of the best iconpainters ever.... 

Visit his homepage here:  http://www.theodoreicons.com/index.php?id=208

  

En stille søndag

Søndag er en meget stille dag her i Larissa.  Jeg sov som en sten i nat, begynder at vende mig til larmen fra Aircondition systemet. Efter morgenmaden besluttede jeg mig for at vandre en tur op til det antikke amfiteater og udgravningerne i dets umiddelbar nærhed.  Ikke mange mennesker på gaden - alle er ved vandet.

Jeg havde ikke noget kort med vidste bare det lå i nærheden af den centrale plads i byen.  vandret lidt rundt og oppe for enden af en smal gade øjnede jeg noget der kunne ligne... og sim sala bim så var jeg der

På billedet her kunne det næsten se ud som om det ligger ude på landet - men dette er faktisk midt i centrum ad Larissa, oppe på byens høj.
I nærheden er også en  udgravning af et gammelt tempel, lidt at et puslespil at kikke på de tusinder af små og store stykker.  Det projekt er støttet af EU med 300 000 euro kunne jeg læse på et skilt

.

Her oppe fra højen kunne jeg skimte bjergene i Larissas omegn, mod nordvest Olympos.

Jeg hørte pludselig sang i nærheden og gik efter lyden.  Og der lå en større kirke, med dørene åbne i siderne - her er nemlig ret varmt.  Jeg fik en langærmet bluse på og gik ind -der var  masser af mennesker, og jeg kunne se jeg ikke havde behøvet det med blusen.  Her var alle mulige påklædninger, kvinder i korte kjoler uden ærmer, og også bukser.  Ellers har jeg jo fået at vide at man skal have kjole på og langermet bluse, det var måske i gamle dage.
Theo har fortalt mig at folk tager i kirke for at få mad fordi de ingen penge har, og rigtignok blev der delt brød ud efter messen, jeg troede et øjeblik det var nadver, men folk kom med brød i hænderne, altså ikke bare et stykke med en hel håndfuld...  Det er meget dårlige tider i Grækenland.

Jeg nød sangen og alle de smukke ikoner - det er så overvældende det med ikonerne og vægmalerierne.

Vandrede stille og rolig hjem, for lidt vild, men gik tilbage og fandt den rigtige vej.  I parken på den store plads havde mændene (de lidt ældre - min alder?) indtaget alle bænke.  Hvor er kvinderne?  Ikke her i alle fald.
Købte mig lidt vand og en sandwich til lunch, og nu - midt på dagen er det alt for varmt at være ude.  Skønt her på værelset med benene op, gang i luftkøleren, og tilgængelig WI FI.
Jo, det er ikke helt galt det her.

I morgen bliver det ikonmaling igen fra kl. 9.00.  Da er mine enetimer desværre slut, der kommer en dame mer - fra Athen.  Er spændt på om hun taler engelsk,  det er hovedsagelig de unge der gør det.  Jeg får håbe.

The most amazing day...

So, this was my first day of the iconcourse here in Larissa, Greece. What an amazing day!

I came with no special expectations, but with an open mind and the surety that Theodore would learn me excactly what I needed...

I have been greatly surprised. This is something completely new for mexin many ways. First of all, the mixing of the colours - Theodore does not use egg yolk for mixing the powder pigments but some kind of glue, "every iconographer in Greece uses this" he tells me. OK, with me then. And then, I have to work with the icon on a "staffeli", in an upright position and not flat on the table like I am used to. I have to get used to working with a "ruler" as well to keep my hand steady. I tell you, this will take practice. "Do not compare yourself with me" Theodore says, I have painted like this for 20 years...

I chose Theodore for my teacher because he paints the most wonderful icons (of course). What is special about his icons is that the colours blend into each other so wonderfully, so smoothly. I was trying to paint like that today, on a small part of an icon, the arm/sleeve of the Christ holding the book. Theodore had drawn the paart I was to paint, I put the bottom layer on, like he did. Then, I painted the dark lines for the folds, and not just a line, it maaystart small and then ends wide... and also put this colour on the outlines of the arm.



Actually, he makes 8 different tones before he starts to paint at all. Firstly the colour of the first layer, and then 4 lightenings. And also 4 shadow colours, The darkest colour of the shadow, and 3 lighter tones.



My result today was not too bad for a beginner, but I can easily see where I need to improve. The lines, the lines, my teacher says.. Trying to start for instance a lightening broadly and end in nothing!! Have to work on that. Think I am reasonably good at it when my painting is lying down, but with it upright, and with my arm dangling in the air... it is quite another thing! Good I am here to learn...I that I have the best teacher ever!



In between the painting we also got time to talk a little. It took us less than 5 minutes before I realized it was as if he was reading from A Course in Miracles. I was almost blown down from my chair. Amazing, meeting a complete stranger in a far away country, who seems to have excactly the same thoughts and understanding as I have.

In truth - no encounter is by incident.



I am so happy to be here in Larissa, which by the way is the hottest city in Greece. I am not good at heat... usually. But this time I have decided it will not bother me. 37 degrees today..and I am still OK!

A wonderful feeling...

7 (af 8)  fantastiske mennesker - som jeg har fået lov til at vise - hvordan man kan male en ikon.  Jeg lyver hvis jeg siger det ikke var spor anstrengende - for det har det jo været, alle er så opsat på at få det aller, aller bedste ud af det de kan formå.  Og det optimale kom der ud af det!!!
Det er en fantastisk glæde at få lov til at beskæftige sig med det som fylder aller mest i mit liv. Glæden ved at male ikoner - og glæden ved at formidle ikonernes budskab - kærlighedens budskab.
Denne gang var temaet Maria Magdalena -  2 malere som valgte Kristus  Pantokrator og Kristi Tornekrone.

Her har vi Frank Robert - som malede sin første ikon - et fantastisk resultat - håber ikke det bliv er sidste gang Frank-Robert beskæftiger sig med ikonmaling!

Efter kusrset var færdig fredag eftermiddag - tog jeg færgen Sandefjord -Strømstad og kørte til vor hytte på Signebøenfjellet - og havde 1 døgn der med Erik inden vi rejste hjem.-

hytten var som forvandlet - der var kommet et ekstra vindue i vor "stue" - og masser af lys!!

..og nå er jeg hjemme i Tisvildeleje igjen.  Det er skønt at være hjemme!

Men - hvordan er det jeg har indrettet mig denne sommeren?  - Først Færøerne, så Skien, Norge -  og nu har jeg lidt over en uge - så rejser jeg til Larissa, Grækenland i 3 uger.  Det er det jeg har valgt.  Jeg bliver fuldstændig forpustet når jeg læser om det... Men - det ser ud til at gå meget godt - det flyder over i  hinanden - og virker til at være helt perfekt.

Nu skal jeg til at pakke min rygsæk,  ikke mange ting skal med på den næste rejse.  Min BOG, *Et Kursus i Mirakler, og så 3 pensler, str. 1,2 og 4 og muligvis en flad str. 10.  De fylder ikke meget!

Og ikke ret meget tøj, det bliver helt sikkert dejligt (!) varmt...  

Jeg ser så utroligt meget frem til at få eneundervisnig af en af grækenlands aller dygtigste ikonmalere - jeg er bare så heldig, jeg er!!!

Ja, det er sådan det er fat lige nu.  Jeg indser jeg er  heldig, mit liv fortoner sig lige præcis sådan som meningen er, og jeg følger bare med.

Mit liv er enkelt.

...og alt er såre godt.

I dyb taknemlighed for mit liv

kærlige tanker til alle,

Anne-Marie

Jeg har fundet min plads

 Igår startet et nyt kursus i Skien, denne gang i Ragnhilds Englehus.  En miniature af et "rigtigt" hus - med   en dejlig energi.  Kort sagt et perfekt sted til et kursus i ikonmaling.
For 3 dage siden kom en forkølelse snigende, og i går var den såre hals forsvundet, så var der kun snot tilbage.  Ikke helt optimalt tenkte jeg...følte mig ikke på toppen så at sige.
Men på forunderligste vis - når kurset var vel i gang - forsvandt alle tanker om forkølelse,  Den blev erstattet af denne herlige følelse af at være "hjemme" dvs. være lige på det rigtige sted på det rigtig tidspunkt og lave lige det jeg skulle lave.  Ikke en helt ukendt fornemmelse, men den havde jeg ikke aftenen inden, med ondt i halsen og snot som ikke ville ud. :)

Mit fokus havde flyttet sig så at sige, fra min egen næsetip (!) til mine kursister og Maria Magdalena og Kristus (emnerne for Kurset).
På at tidspunkt blev jeg fuldstændig overvældet af glæde og erkendelse af at være "hjemme", være i glæde og sikkerhed.
Hvorfor og hvorfra kom den følelse mon? Muligvis uinteressant, men et er sikkert: det giver mig en usvigelig vished og tro på at jeg er i gang med lige det jeg skal, på den  rigtige tid og på rette sted. Jeg har valgt ret.
Tak for vejledningen....


                                               
,,og forkølelsen? Tja - den får klare sig selv.

Besøg på Færøerne - ikonkursus i Uti a Trø

Jeg glædede mig over at overvinde min frygt ved Cruz Grande på Gran Canaria…  når jeg  vandrede tæt ved noget som syntes som en afgrund.  .. og noget at det voldsomste man kunne komme ud for, syntes jeg den gang.  Det var det langt fra kan jeg sige nu.

Nu er jeg lige kommet hjem fra Færøerne hvor jeg har undervist i ikonmaling for anden gang.  Igen boede jeg  Uti á Trøđ, i et sommerhus som ligger eventyrligt smukt, lige på kanten til altanterhavet med den smukkeste udsigt til øerne  Koltur og Hestur bl.andet.

Denne gang var Erik med og vi sejlede med  Norrøna fra Hirtshals til Thorshavn.  Vi havde bestemt os for at være her i 10 dage så vi kunne se noget mere af landet.

Bjørk og Andor inviterede os med til Mykines et par dage efter kurset var færdigt.  Andors far er opvokset her – og her har familien et sommerhus.  Bedre guider kunne vi ikke få.

Men tilbage til det med høyder… Andor havde planlagt en vandring fra Mykines bygd til Mykines Holmur. Ord kan slet ikke beskrive den tur.  Her var  vandring langs stier  som var stejle, med mere end 100 meter lige ned i havet…Lige i starten havde jeg betænkeligheder og mente ikke det var noget  for mig. 

 Men Bjørk mindede mig om teksten på den ikon vi lige havde malet: ”Der er intet at frygte”.  Nej selvfølgelig er der ikke det…   Kun mine tanker gør mig bange. Jeg valgte om igen.

..og resten af vandringen kunne jeg gå uden at være bange – fri til at nyde den fantastiske natur og kikke på lunder , hækkende suler, havhæste og solbadende sæler.  

Og Andor fortalte og viste os de steder hvor han  samlede fugleæg, og fugle, hængende i et reb… og han viste os også det sted hvor alle mænd bøyede knæ og bad inden de skulle  samle æg og fugle. Det samme sted havde man bedt i hundreder af år.

På vej til Mykines Holmur passerede vi en gangbro over slugten mellem de to øer, 35 meter over  havet, det giver frihed og glæde når frygten er væk!  

Mykines kan være afskåret fra omverdenen i uger af gangen hvis vejret ikke arter sig,  det er øen som ligger  længst mod vest som en forpost.  Men denne dag var det nærmest vindstille, fuldstændig klar blå himmel og en bagende sol.  Det er nærmest uhørt på de kanter!  Det gav os også mulighed for at se kraftige strømme og brændinger – som var meget tydelige, selv  i så stille et vejr.  

Selve ikonkurset - grunden til at jeg overhovedet befandt mig på Færøerne gik lige præcis som det skulle.  Bjørks datter Lóa var med de to sidste dage og malede ærkeenglen Gabriel, og Liljas barnebarn Sofia var også på besøg ligesom Tórfrids søn Jon. Det var i sandhed 5 dage i glæde og fred!

Farvel til Færøerne for denne gang - jeg kommer gerne tilbage!