Besøg på Færøerne - ikonkursus i Uti a Trø

Jeg glædede mig over at overvinde min frygt ved Cruz Grande på Gran Canaria…  når jeg  vandrede tæt ved noget som syntes som en afgrund.  .. og noget at det voldsomste man kunne komme ud for, syntes jeg den gang.  Det var det langt fra kan jeg sige nu.

Nu er jeg lige kommet hjem fra Færøerne hvor jeg har undervist i ikonmaling for anden gang.  Igen boede jeg  Uti á Trøđ, i et sommerhus som ligger eventyrligt smukt, lige på kanten til altanterhavet med den smukkeste udsigt til øerne  Koltur og Hestur bl.andet.

Denne gang var Erik med og vi sejlede med  Norrøna fra Hirtshals til Thorshavn.  Vi havde bestemt os for at være her i 10 dage så vi kunne se noget mere af landet.

Bjørk og Andor inviterede os med til Mykines et par dage efter kurset var færdigt.  Andors far er opvokset her – og her har familien et sommerhus.  Bedre guider kunne vi ikke få.

Men tilbage til det med høyder… Andor havde planlagt en vandring fra Mykines bygd til Mykines Holmur. Ord kan slet ikke beskrive den tur.  Her var  vandring langs stier  som var stejle, med mere end 100 meter lige ned i havet…Lige i starten havde jeg betænkeligheder og mente ikke det var noget  for mig. 

 Men Bjørk mindede mig om teksten på den ikon vi lige havde malet: ”Der er intet at frygte”.  Nej selvfølgelig er der ikke det…   Kun mine tanker gør mig bange. Jeg valgte om igen.

..og resten af vandringen kunne jeg gå uden at være bange – fri til at nyde den fantastiske natur og kikke på lunder , hækkende suler, havhæste og solbadende sæler.  

Og Andor fortalte og viste os de steder hvor han  samlede fugleæg, og fugle, hængende i et reb… og han viste os også det sted hvor alle mænd bøyede knæ og bad inden de skulle  samle æg og fugle. Det samme sted havde man bedt i hundreder af år.

På vej til Mykines Holmur passerede vi en gangbro over slugten mellem de to øer, 35 meter over  havet, det giver frihed og glæde når frygten er væk!  

Mykines kan være afskåret fra omverdenen i uger af gangen hvis vejret ikke arter sig,  det er øen som ligger  længst mod vest som en forpost.  Men denne dag var det nærmest vindstille, fuldstændig klar blå himmel og en bagende sol.  Det er nærmest uhørt på de kanter!  Det gav os også mulighed for at se kraftige strømme og brændinger – som var meget tydelige, selv  i så stille et vejr.  

Selve ikonkurset - grunden til at jeg overhovedet befandt mig på Færøerne gik lige præcis som det skulle.  Bjørks datter Lóa var med de to sidste dage og malede ærkeenglen Gabriel, og Liljas barnebarn Sofia var også på besøg ligesom Tórfrids søn Jon. Det var i sandhed 5 dage i glæde og fred!

Farvel til Færøerne for denne gang - jeg kommer gerne tilbage!

Sygdom.. hvad er det? What is illness?

St. Georg and the Dragon

Jeg ved jo godt hva jeg tror det er, f.eks. at noen har smittet mig med en virus eller bakterie, så jeg har fået ondt i halsen,influenza eller diaree...

Så er der de lidt mere alvorlige ting, kroniske sygdomme som f.eks.sukkersyge eller sclerose, det kan være noget som er arveligt.Og til sidst de som står for oss som de værste,de som vi dør af f.eks. cancer. Og det kan vi "få" fordi vi har røget, drukket for meget vin, spist smør, motioneret for lidt, tænkt negativt osv. osv.

For de fleste sygdomme gjelder at vi tror det er "noe utefra" som har gjort at vi blir syke.  Eller at vi bare er så uheldige.. at det er tilfeldig. Hvad ved jeg.

Etter at jeg selv "var uheldig" for 10 år siden har jeg forstået at tingene forholder sig helt anderledes. Sygdom  er noget vi selv beder om, bevidst eller (som oftest)ubevidst.

I følge bogen Et Kursus i Mirakler bliver sygsom  forklaret på denne måde:

..a conflict in the mind (guilt) displaced onto the body, the ego's attempt to defend itself against the truth (spirit) by focusing attention on  the body. A sick body is the EFFECT of the sick or split mind that is the CAUSE, representing the ego's desire to make others guilty by sacrificing oneself, projecting responsibility for the attack on them.

Det har ikke været muligt for mig at se sygdom på denne måde i begyndelsen, men efter 10 år synes jeg at jeg begynte at forstå.  Og når jeg forstod, ville effekten jo også være at jeg ikke kunne blive syg.  Sådan var det, jeg er faktisk ikke syg - i alle fald meget kort tid, jeg tilgiver mine projektioner rettet mod min egen krop med Helligåndend hjælp. Skønt - altså at være så langt på min spirituelle vej at jeg ikke kan blive syg mere!

Det er alle tiders, jeg er pissegod.  Jeg tror jeg selv kan dømme om mine fremskridt og "hvor jeg er"...

Men det kan jeg ikke - aligevel...

Stille og rolige er et lymfødem i venstre arm blevet værre og værre, og er nu ude i min hånd som er blevet , meget hævet. En "senfølge" af operation og stråling. (Medicinsk forklaring)

Og jeg som troede det ikke ville røre mig, jeg er ikke kroppen jo...  Men sådan er det ikke.

Forleden læste jeg igen et udsagn af en kursusstuderende som bravt berettede at vedkommende nu selv helbredte sig for alle sygdomme.   Men, som der blev sagt, det kræver spirituel udvikling. Der er også nogle som ikke ældes mere.  Jeg tænker - vil de så leve evigt her?  Eller er det sådan at man så bare bestemmer sig for at dø, uden forudgående sygdom? Jeg mærker jeg bliver vred når jeg læser det.  Hvad F... bilder de sig ind?   Ikke ved jeg.  Jeg får vist kikke lidt på mine projektioner her!

Ok, så er det fordi jeg ikke er spirituelt udviklet nok? Ellers havde jeg/Spirit helbredt det forlængst?

Jeg føler det  som et nederlag...  Indtil jeg finder ud af at jeg jo (igen) har vendt det hele på hovedet!

 Det minder mig i virkeligheden om hvor meget jeg EEELSKER!!! min krop.  Jeg er kun rigtig glad hvis den makker helt ret..

Så længe jeg er fikseret på min krop -så længe vil sygdomme opstå.

Så længe jeg bliver ved med at tillægge den værdi den ikke har - vil sygdom opstå.

Jeg var sikker på at jeg havde erkendt som en sandhed at jeg ikke er kroppen og at den kun er et redskab...  

Men det skal jeg love for lige blev forandret i takt med at hævelsen blev større.  Jeg bliver ked af det altså... jeg kan ikke li' at se den sådan. Det gør ondt også. Og jeg ryger direkte ind i et martyrium, hvor mine omgivelser(heldigvis) synes det er synd for mig...Jeg kan faktisk se at jeg  gerne vil ha' at de ser hvor bedrøveligt det ser ud, og så vil kommentere på det, komme med gode råd, osv. osv.  Det er en del af egoets plan.

Jeg gør dem skyldige ved at ofre mig selv.

Nå - så endelig til fordelene ved lymfødem. Jeg må jo kikke på hvad det er til for? Hvad er der i det her for mig?

 Det giver mig en fantastisk god mulighed for at se mine tankemønstre og følelser i denne forbindelse. Jeg kan let som ingenting flade ned i et hul.  Et sort.  Hvis jeg altså ikke er på vagt og vælger mit Rette Sind  hele tiden.  Det er HELE TIDEN.  For jeg ser den hånd HELE tiden.  Det er sådan set alle tiders påmindelse om at vælge det rigtige - HELE TIDEN.

Hvis jeg kunne vælge ville jeg være foruden.  Et paradoks -for et eller andet sted ved jeg at jeg selv har valgt det her.  Det er måske det der skal til?  Jeg accepterer det er sådan som det er - og så får jeg så se hvad der sker.

Som jeg siger (halv i sjov)  Det er i alle fald ikke noget jeg dør af.  Det ser bare ikke så pent ud....

Nu vil jeg nyde foråret og vælge glæden - kik lige på alle disse smukke blomster!!!

Dette er en  lektion fra Kurset om helbredcelse:

http://acim.org/Lessons/lesson.html?lesson=140

Only salvation can be said to cure.
Speak to us, Father, that we may be healed.

***

Tilgivelse - oversat fra "Take me to Truth"

Tilgivelse

Oversat fra ”Take me to Truth” af Nouk Sanchez og Tomas Vieira, med tilladelse…

Tilgivelse er muligvis den mest værdifulde gave vi overhovedet kan bruge til at transformere vore specielle forhold til Hellige forhold.

Virkelig tilgivelse har en fuldstændig forskellig mening fra den konventionelle form for tilgivelse vi kender.

Problemet med den form for tilgivelse vi (egoet) bruger er at den uundgåelig beskylder den som skal tilgives for synd og dermed gør den virkelig; og så ved tilgivelsen sætter man sig I et bedre lys ved at blive opfattet som et hjælpeløs og uskyldigt offer. Egoet skiller og dømmer.  Dette er egoets tilgivelse.

Quantum Tilgivelse bliver brugt af Gary Renard (Gud ER) til at beskrive den enormt transformative oplevelse af den nye slags tilgivelse.  Denne form for tilgivelse er en mirakuløs dynamik med Helligåndens Kraft i sig.  Hvis der findes en ting som kan opløse mange års smertefulde forhold og straks bringe os i en permanent tilstand af Enhed – ja så er det Sand Tilgivelse.

Når vi praktiserer Sand Tilgivelse husker vi at der kun findes to mulige svar i vor virkelighed: Kærlighed og råbet om kærlighed.  Råb om kærlighed viser sig som regel udad som dømmende og angribende.  Quantum el. Sand Tilgivelse ses bagom ego illusionen og erkender den eneste virkelighed, at den såkaldte synd er et råb om kærlighed og som sådant fortjener et kærligt svar.  Men det betyder at man i første omgang erkender at der ikke er begået nogen synd, der findes ingen synd – kun fejl begået i egoets sind.  Løsningen er ikke at forstærke fejlen ved at gøre den sand, det er at overse fejlen og spørge Helligånden om at stå mellem os og de fantasier af fordømmelse som vort ego måtte have.

Hvis din partner eller nogen anden dømmer dig, husk denne vigtige Sandhed: enhver fordømmelse eller dom du reagerer på er altid din egen dom over dig selv som bliver reflekteret tilbage til dig gennem an andens angreb.  Hvis du kan overse denne ego fejl i den anden person, er du i Sandhed, og tilgiver og helbreder din egen underbevidste synd.  Når du med rette ser den anden persons dom som kun et råb om kærlighed, ja så helbredes din egen ubevidste skyld SAMT den der angriber.  Og hvis vi kan sætte vort ego til side for et øjeblik vil vi være i stand til at se i et glimt at der i virkeligheden ikke er nogen andet, vi er ET.

Det er her vi kan kalde på det dyrebare NU.  Det kræves af os at vi bevidst VIL fred og klarhed blandt vrede og utilfredshed.  I dette vigtige øjeblik, bed om at få træde til side fra alle fortidige følelser, tanker og tro, og ønsk at se denne person fuldstændig fri for fortid.  Se denne person på ny, uden fejltagelser.  Fokuser så på Fred, Kærlighed og total forbindelse med hinanden.  I dette øjeblik, når du ser den anden person uden fordømmelse, så er du også blevet fri for de mange lag af fordømmelse..  Din gave i dette øjeblik sætter jer begge fri - for altid.

Dette forhold er givet os for at lære tilgivelse.  Det er et personligt klasseværelse hvor vi finder daglige muligheder for at lære den lektie der er til os og til sidst bestå eksamen. Vi skal hele vejen huske vort mål som er fred – specielt når vi bliver fristet til at agere ukærlige, føle sig angrebet, angribe igen osv.  Når vi er klar over dette ser vi også at enhver frustrerende ting vi oplever faktisk aldrig er hvad den giver sig ud for at være.  Derimod giver den os muligheden for at genfortolke fejl og vælge glæde og fred i stedet for, fordi i Sandhed afhænger vor lykke og frihed på at se ethvert angreb som en mulighed til at tilgive.

Ved at praktisere quatum tilgivelse lærer vi at overse ego reaktioner i andre og det betyder at du dyrker evnen til at se lige gennem det skrøbelige gennemsigtige, illusoriske selv.  Dette betyder at du lærer ikke at tage ting personligt, for ved at gøre det, involverer du dit eget ego og ikke Helligånden som den identitet der skal være ansvarlig for at forstå situationen. Husk, der er ingen orden af illusioner og derfor er det en lige stor fejl at blive fornærmet som at angribe el. fordømme.

Hvis vi er besluttet på at aflære egoet, er quantum tilgivelse den hurtigste vej til frihed.  Hvis vi har en speciel person vi kan agere med – giver det os en unik mulighed for at praktisere tilgivelse. Vi kan blive givet mangfoldige muligheder for at tilgive- men vi bliver også udfordret af en fælles frustration.  Vi kan tilbyde tilgivelse ved at overse den andens fejl, men vi FØLER os ikke tilgivende.  Først føles det som en mekanisk proces, som sker i sindet med den hensigt at tilgive. Men husk det er en beslutning taget med Helligånden, som måske kan eller måske ikke kan indebære følelsen af tilgivelse.  Nogle gange tilbyder vi tilgivelse for en andens åbenlyse angreb, føler os fri som en konsekvens, men senere vender vreden og såretheden tilbage. Så kan vi tænke at den tilgivelse vi gav ikke virkede.  Jo – det gør den – det gør den altid!  Når lag på lag af vrede og sårethed kommer frem, kan vi bare overgive dem til Helligånden.  Vor bevidste hensigt at overse fejl er en kontinuerlig proces og i begyndelsen bliver vi måske nødt til at lade som om – indtil det virker. (Fake it till you make it).  Vær sikker på at dit tilbud om quantum tilgivelse altid virker.  Du føler det måske ikke sådan lige der, men dens mirakuløse gevinster vil vise sig som du lærer at stole på selve processen.

Kurs i ikonmaling

5 dagers intenst arbejde med at male  Ærkeenglen Gabriel er overstået.  Nu er køkkenet ryddet igen og her er alt tilbage som det plejer.
Det har været 5 dage fyldt med fred og glæde og et intenst samvær. Denne gang var det 5 norske kvinder som havde taget vejen helt il Danmark for at male ikoner.
Her har været tale om en helt speciel form for synkronisitet, alle har fulgtes ad og arbejdet med næsten akkurat samme hastighed og med  samme farvevalg (bortset fra Reiduns kant) :))
Hver eneste dag har vi nået lige præcis det jeg havde forestillet mig - og den sidste dag var vi færdige ca. 1 time før "tid".  
Det har været dejligt at starte hver morgen med den lille meditation og bøn - en usædvanlig givende måde at starte  dagen på.  Nu vil jeg savne jeres selskab i min morgenmeditation...
Det er en stor glæde at undervise  ivrige kursister - som er så lydhøre.  Resultatet taler også for sig selv.
5 meget smukke ikoner, harmoniske i farvevalg og malet med hjertet.

Må ikonerne for altid minde beskueren om Guds Kærlighed til os alle - til alle tider.

Til lykke til hver og en af jer med den nye smukke ikon!

På gensyn i Skien til juni!

Jeg ønsker mig Guds Fred.

Hva er Guds fred egentlig mon tro?  Jeg forestiller mig en fred som ikke kan la sig forstyrre overhovedet - av noe som helst og som varer evig. I et Kursus i Mirakler står der at det er en fred som ikke er av denne verden.
Den opnås når jeg ikke lengre ser eller er i fortid eller framtid.
"Fortiden glir bare bort, og i dens sted er evigvarende stillhet....Stillheten har utbredt seg for å dekke alt".
Ok det er greit.  Nå vet jeg det - det er det jeg vil ha.  Men HVORDAN, HVORDAN?

Ja, lengre ned i teksten i sps. 20 i Håndbok for Lærere står det heldigvis:

  "Derfor blir tilgivelse en nødvendig forutsetning for å finne Guds fred".
Der er det igjen - TILGIVELSE.  Det er det eneste jeg behøver tenke på faktisk og koncentrere meg om.

Tilgi mine brødre for det de IKKE har gjort, for uanset deres opførsel, så er andre mennesker ikke problemet; vi er ikke i konflikt med dem, men med oss selv. Det er mine projektioner som skaber opfattelsen.  Som det også står, så repræsenterer det jeg ser kun en konflikt i mitt eget sind, et ytre  bilde av en indre tilstand.
Jeg kan kun komme til mit mål  ved å se på egoet med Jesus og si:  "Jeg ønsker deg ikke mere.  Du løy, og ga meg ikke den fred og lykke du love t meg.  Jeg har kun mottatt smerte og lidelse av deg".  Jeg vil ikke lengre ha egoets fornektelse av sannheten. På denne måten virker tilgivelse: egoet opløses  ved at se på det uten skyld.
Tilgivelse gir plass for fred.  Tilgivelse fjerne mørkets slør og lar Guds fred skinne som den egentlig alltid har gjort.  Det er vår frygt for freden, som forklarer hvorfor det er så vanskelig å gi slipp på å dømme og å oppgi angrepstanker. Det lyder utrolig - at jeg skulle være redd for freden?

Men jeg våger forsøket. Jeg tar simpelthen Jesus i hånden og lar Ham se sammen med mig på alle mine tanker og ord  om fordømmelser av meg selv og alle andre.

Mandag morgen meditation

Kristi ansigt er er det store symbol på tilgivelse.  Det er frelse.  Det er symbolet på den virkelige verden.  Han som ser dette, ser ikke længere verden.  Han er så nær Himmelen som det er mulig å komme udenfor porten.  Men fra denne porten er det ikke mere end et skridt ind.  Det er det sidste skridt.  Og det overlader vi til Gud.

Dette er fra Håndbog for Lærere i Et Kursus i Mirakler, fra Begrebsforklaringer, afsnit 3, Tilgivelse - Kristi Ansigt.

Det er svaret på mit spørgsmål denne morgen: Hvordan skal jeg tilbringe dagen idag?  Min opgave i dag, i morgen, denne uge, år og dette liv er ganske enkelt at se kærlighed og uskyld i alle mine medmennesker.

Og så fik jeg inspiration  til at invitere til  "mandag morgen meditation", som en hjælp og støtte til mig selv og andre som finder glæde og inspiration i fælles meditation...

Mandag morgen kl. 10 i Tisvildeleje.
Første gang bliver mandag den 2. april.

Angsten for at dø...

Hjemme igen efter 10 dages ferie på Gran Canaria.  Gran Canaria? Det som for de fleste står for dase- og badeferie - eller fest og farver og grisefest...
Nej, Gran Canaria er meget mere!  Kører man ind i landet er der et stort bjergmassiv - og der er flere nationalparker og fredede arealer - meget øde og med et utal af stier og vandringsleder. Og der er frem for alt - stille.  I 8 dage har vi vandret området tyndt (næsten) og vi mødte ikke flere end kan tælles på en hånd.  Utroligt!
Og så er der det med at "leve Et Kursus i Mirakler" (igen)...
For cirka et år siden skrev jeg på min blog om en tur til Vietnam og den rædsel jeg oplevede på en tur i bjergene og en meget stejl vej...
Det oplevede jeg så igen  - altså rædslen - denne gang på en lidt anden måde.
PÅ en af vore ture fra Cruz Grande til St. Bartholomé skulle vi over et bjergpas.  Den lille sti ( en camino real)  op over passet var stejl, MEGET stejl... På visse steder så det ud til atstien forsvandt ud i ingenting .. På et tidspunkt måtte jeg kalde på Erik for at han kunne gå tilbage og hjælpe mig.  Så kunne jeg holde fast i hans rygsæk rundt om et lille sving hvor der var en afgrund på flere hundrede meter lige ned. Meget nemt kunne jeg være blevet overmandet af angst - og jeg havde lyst til bare at sætte mig ned og bede om hjælp fra en helikopter til at hente mig.  Ikke turde jeg gå ned, og heller ikke op. Puhh.. Det med at bede om hjælp - det er vel nok vigtigt at kunne! Ikke altid nemt. 
Tænkte på at jeg intet har at frygte og fik fat i den del af mig hvor roen er.  Videre - ikke lade mine tanker køre afsted med mig, frygttanker om at falde ned og dø...
Endelig oppe ved  passet - skønt - så skulle vi så bare nedad. Men et lille blik ud over kanten var nok, hjææælp! Her slyngede en lille sti sig ned af skråningen, i ydersvingen var der flere hundrede meter lige ned!  Nu er det om at tage indersvingen og kikke lige ned på stien og ikke ud til siderne...  Bare jeg havde haft muligheder for at tage skyklapper på!
Rolig nu - ikke lade tankerne få overhånd.  Et skridt ad gangen. Alt er OK - der er intet at frygte.

Her går stien ned til højre for skiltet - ud i intetheden?

Et skridt ad gangen og tiltro - det var løsningen for mig.  Stille og roligt - og ikke lade tankerne få overhånd.  Og tillid.  Tillid til at alt er som det skal være. Tja, er det nødvendigt at sige det gik godt? Min frygt var fuldstændig ubegrundet.  Selvfølgelig skal jeg passe på, det er ikke en vandring man bør foretage i tåget og regnfuldt vejr. Men der er heller ingen grund til at lade ubegrundet frygt tage overhånd!

Det har bare været til så stor en hjælp for mig igen at blive konfronteret med min frygt for at dø. Langsomt vokser min tillid til Gud og min villighed til at overgive mig. 

Det takker jeg for - og jeg takker for mit liv og min glæde ved det.

***