Angsten for at dø...

Hjemme igen efter 10 dages ferie på Gran Canaria.  Gran Canaria? Det som for de fleste står for dase- og badeferie - eller fest og farver og grisefest...
Nej, Gran Canaria er meget mere!  Kører man ind i landet er der et stort bjergmassiv - og der er flere nationalparker og fredede arealer - meget øde og med et utal af stier og vandringsleder. Og der er frem for alt - stille.  I 8 dage har vi vandret området tyndt (næsten) og vi mødte ikke flere end kan tælles på en hånd.  Utroligt!
Og så er der det med at "leve Et Kursus i Mirakler" (igen)...
For cirka et år siden skrev jeg på min blog om en tur til Vietnam og den rædsel jeg oplevede på en tur i bjergene og en meget stejl vej...
Det oplevede jeg så igen  - altså rædslen - denne gang på en lidt anden måde.
PÅ en af vore ture fra Cruz Grande til St. Bartholomé skulle vi over et bjergpas.  Den lille sti ( en camino real)  op over passet var stejl, MEGET stejl... På visse steder så det ud til atstien forsvandt ud i ingenting .. På et tidspunkt måtte jeg kalde på Erik for at han kunne gå tilbage og hjælpe mig.  Så kunne jeg holde fast i hans rygsæk rundt om et lille sving hvor der var en afgrund på flere hundrede meter lige ned. Meget nemt kunne jeg være blevet overmandet af angst - og jeg havde lyst til bare at sætte mig ned og bede om hjælp fra en helikopter til at hente mig.  Ikke turde jeg gå ned, og heller ikke op. Puhh.. Det med at bede om hjælp - det er vel nok vigtigt at kunne! Ikke altid nemt. 
Tænkte på at jeg intet har at frygte og fik fat i den del af mig hvor roen er.  Videre - ikke lade mine tanker køre afsted med mig, frygttanker om at falde ned og dø...
Endelig oppe ved  passet - skønt - så skulle vi så bare nedad. Men et lille blik ud over kanten var nok, hjææælp! Her slyngede en lille sti sig ned af skråningen, i ydersvingen var der flere hundrede meter lige ned!  Nu er det om at tage indersvingen og kikke lige ned på stien og ikke ud til siderne...  Bare jeg havde haft muligheder for at tage skyklapper på!
Rolig nu - ikke lade tankerne få overhånd.  Et skridt ad gangen. Alt er OK - der er intet at frygte.

Her går stien ned til højre for skiltet - ud i intetheden?

Et skridt ad gangen og tiltro - det var løsningen for mig.  Stille og roligt - og ikke lade tankerne få overhånd.  Og tillid.  Tillid til at alt er som det skal være. Tja, er det nødvendigt at sige det gik godt? Min frygt var fuldstændig ubegrundet.  Selvfølgelig skal jeg passe på, det er ikke en vandring man bør foretage i tåget og regnfuldt vejr. Men der er heller ingen grund til at lade ubegrundet frygt tage overhånd!

Det har bare været til så stor en hjælp for mig igen at blive konfronteret med min frygt for at dø. Langsomt vokser min tillid til Gud og min villighed til at overgive mig. 

Det takker jeg for - og jeg takker for mit liv og min glæde ved det.

***

   

Knowledge is timeless...

The questioning mind perceives itself in time, and therefore looks for future answers.  

Knowledge is timeless, because certainty is not questionable.  

You know when you have ceased to ask questions.

***

En ny Camino

På mandag går turen igen ud i det blå...  Sidst år planlagde jeg en vandring på El Camino Frances - men når tiden nærmede sig, blev det klart for mig at det skulle jeg IKKE.  Det med vandring har ligget stille lige siden.
Indtil i lørdags hvor en artikel i Berlingske fanget min interesse.  Det var en beskrivelse af Camino Santiago på Gran Canaria.  Den havde jeg aldrig hørt om.
Inden klokken var 20 om aftenen var alt klappet og klart - dvs. alt indebærer her bestilling af flybiletter til og fra Gran Canaria, sammen med et par gode venner.
Så enkelt kan det være, som om nogen (læs Helligånden) sagde:" Se her: en lille fin vandring i smukke bjerge, ikke for langt og i sol og varme omgivelser."
YES!! Det var jo det jeg skulle.
Skønt at tage afsted uden at vide så forfærdelig meget om noget som helst egentlig. Nu har jeg fundet et overnatningssted de 3 første døgn.  Hvad vi skal derefter vil tiden vise. 
Hele den centrale del af Gran Canaria består af bjerge.  Og der er et utal af afmærkede stier, en del af dem, Camino Real (kongelige stier el. veje).  dvs. stier som den spanske konge engang på 1700-tallet lod belægge med sten så bønderne nemmere kunne komme ned til kysten med sine varer...


Det er sådan det er  når jeg lytter efter og ikke er helt fremme i skoene og tror jeg ved alt om hvad det er jeg skal.
Når jeg lytter - er vejen fra  ide til handling selvfølgelig - og alt foregår  enkelt og uproblematisk. 
Og vi rejser let, kun med håndbagage dvs.  en sæk på ryggen - og så er vi afsted.


Buen Camino!

I am sustained by the Love of God

I had planned the background of my new icon to be dark blue - but that was all wrong... Had to wash it all off and then I made this light blue, which suits Her much better. I thought I should put gold on the frame... but I will decide that later.  Better sleep on it.
People often ask me if I ever get tired of painting Mary with the Child.  And the answer is always the same: NO!!   I have been painting for about 8 years now... When I think of it - actually it is a bit strange or?
The thing is - this icon reminds me of the love of God - which is there for me - at all hours - in abundance - in eternity.  It reminds me that I am being taken care of - in the best possible way, and so it reminds me - I have nothing to fear!
That is a blessing!  It is actually just another way of saying: I am sustained by the Love of God. Lesson 50 in A Course in Miracles.
So this is lesson 50  (today's lesson!) in the Course - in painting.  Simple as that.  And that is the lesson I repeat again and again - every time I paint Mary with the Child.
A great way to learn and get it totally implemented - and under  my skin.  And it stays there - FOREVER.

***

I glæde og fred

Trænger til noget let, enkelt og glædeligt i dag.

Fandt denne søde lille tegning som bare gør mig glad.

Det var bare det...

Og nu er jeg klar til 4 nye ikonmalere i morgen. 

Mit køkken er igen lavet om til ikonmalerværksted. 

Der skal males lidt forskellligt,  Kristus - den gode hyrde, Kristus Pantokrator og så min egen udgave af Maria Eleousa som denne nedenfor.

4 dage i glæde og fred.  Det vil jeg dele.

Led mig ikke ind i fristelse del 2.

Din uskyld skal lyse opp veien til ham, og dermed er din beskyttet og bevart i din bevissthet.

For hvem kan vel kjenne herlighet og samtidig oppfatte det svake ved seg selv?  Hvem kan vandre skjelvende i en skremmende verden og innse at Himmelens herlighet lyser over ham?

Ingenting rundt deg er noe annet enn en del av deg.  Betrakt det med kjærlighet og se Himmelens lys i det.

Slik vil du komme til å forstå alt som er gitt deg.  I vennlig tilgivelse vil verden glitre og skinne - og alt som du før trodde var syndig, vil nå bli omtolket som en del av Himmelen.  Hvor herlig det er å vandre, ren og forløst og lykkelig, gjennom en verden som sårt trenger den forløsning som din uskyld skjenker den!

Hva kan du verdsette mer enn dette?  For her er din frelse og din frihet.  Og den må være fullstendig hvis du vil gjenkjenne den.

   Et Kurs i Mirakler kap. 23.in.5.5:7, 6.1:8

**

Og således vil jeg forlate temaet om fristelser, vel vitende  at jeg alltid har et valg, at jeg kan vælge hvordan jeg ser på det vi kalder fristelser...

Min sinnstilstand og følelser vil altid kunne fortelle meg om jeg har valgt ret.  Er jeg alt annet end glad - har jeg valgt fejl - og løsningen er enkel:  Velg igjen og se med tilgivelsens øjne.

Led mig ikke ind i fristelse...

Led mig ikke ind i fristelse - jeg har bedt om det masser af gange - det er jo en del af Fadervor.  Men har jeg nogensinde forstået hvad det betyder?  Forstår jeg det nu?
Verden er fuld af fristelser - sådan har jeg set på det - det meste af mit liv.
Her er nogle af de ting som jeg indtil nu har set på som store fristelser:
Hvis jeg bare:
...kunne blive blive tyndere - bliver jeg lykkelig
.. kunne få en mindre næse..
.. fik nogle flere venner
.. var lidt mere udadvendt
.. bla.bla.bla.
Sådan kunne jeg  blive ved .  Hvis min krop og min personlighed bare var helt i top - så ville jeg blive lykkelig?
I tillæg kunne jeg også ændre på andre, f.eks. mine børn og min mand - så de blev perfekte.
Fristelser for mig er også mad, og drikke.  Jeg elsker rødvin og jeg elskede også at ryge.  Det er nu faldet væk (altså rygningen) ...
Drømme kan også  være fristelser, dagdrømme om at ændre ydre omstændigheder i mit liv, bytte det gamle ud for at blive lykkelig med noget nyt? Når jeg ser en film som f.eks.  "Broerne i Madison County'" kan jeg også drømme om prinsen på den hvide hest (igen...)
Det er alt sammen fristelser - som leder lige ud i ingenting  og ikke til andet end oplevelsen af at intet af det hjælper i min situation!  Disse fristelser har kun en eneste funktion:  at bringe mig skyld, som egoet elsker og SKAL have for at overleve.
I dag forstår jeg at der kun er EN ENESTE fristelse: Fristelsen til at vælge mit ego i stedet for mit Rette Sind.
I Glossary Index for A Course in Miracles bliver fristelse beskrevet som følger:  "at se os selv og andre som egoer eller kroppe, fornægte vor sande Identitet som Kristus ved ønsket om at gøre illusionerne virkelige.
Lige præcis.  Det er det jeg har haft gang i hele mit liv.  Jeg har fast og helt troet på at "hvis bare..." ja, så ville alting ændre sig.
I går morges fik jeg den ide at jeg ville læse hvad Et Kursus i Mirakler siger om fristelse. Fandt så "the Glossary index" (Ken Wapnick) frem og blev vejledt til kapitel 31.VIII. The Final Vision - eller Velg én gang til.
Fristelsen har en eneste leksjon som den vil lære dig, i alle dens former, uansett  hvor den forekommer.  Den vil overbevise Guds hellige Søn om at han har en kropp, født inn i det som må dø, ute av stand til å unnslippe kroppens skrøpelighet, og bundet av det den befaler ham å føle.  Den setter grensene for hva han kan gjøre; dens kraft er den eneste styrke han har; hans fatteevne kan ikke overskride dens bitte lille rekkevidde.  Ville du være dette hvis Kristus viste seg for deg i all Sin herlighet og bare ba deg om dette:  

Velg en gang til om du vil ta din plass blant verdens frelsere, 

eller om du vil forbli i helvete og holde fast dine brødre der.

For Han ER kommet, og Han BER deg om dette.

Hvordan velger du? Hvor lett det er å forklare dette!  Du velger alltid mellom din svakhet og Kristi kraft i deg.  Og det du velger er det du tror er virkelig.  Ved at du ganske enkelt aldri bruker svakheten til å styre dine handlinger, har du ikke gitt den noen  makt.  Og Kristi lys i deg gis ansvaret for alt du gjør.  For du har bragt din svakhet til Ham, og Han har gitt deg Sin styrke i stedet. 

Nå vil jeg gå videre med denne gode vanen:  Når som helst jeg blir fristet til å opfatte mig selv som svak og ulykkelig bruker  jeg disse ord:

Jeg er som Gud har skapt meg.

Hans Søn kan ikke lide.

Og jeg er Hans Sønn.

Det er et valg.  Så er jeg færdig med at lide - og glæden får frit spil!!