For nogle dage siden kortsluttede min PC.
Hen på eftermiddagen sad jeg ved computeren - og havde gang i rigtig meget på en gang. En masse faner var åbne og jeg havde lastet et nyt program ned som jeg skulle bruge til redigering af fotos.
Samtidig lyttede jeg til musik fra "Spotify" et nyt program jeg også havde lastet ned som gør det muligt, gratis at lytte til al verdens musik...
Der hørtes pludselig et mærkelig summen, zzzzz - og så bang - gik lyset ud og computeren gik i sort også selvfølgelig. Min harddisk står i et lille skab under skrivebordet - og der er rigtig mange ledninger... Rigtig, rigtig mange.
Vi gik i gang med at prøve at finde ud af hvad der gjorde at sikringen slog fra. Trial and error. Igen og igen.
Alle disse ledninger - tvundet ind i hinanden, svære at hitte rede i. Til sidst fandt vi ud af at det var computeren som var årsagen. Når dens kontakt blev sat til, gav det et ordentlig bang og sikringen slog fra. Ok - fint, så vidste vi hvor fejlen var.
Og hvad kan jeg bruge denne oplevelse til? Det kan jeg ikke helt vide - men den kan minde mig om noget.
Der er så klare forbindelser til mit hjerne - min harddisk. Der foregår rigtig meget - en masse tanker i et væk - tilsyneladende uden ophold.
Mange, mange af disse tanker drejer sig ikke om fortid og fremtid og dagligdagse ting - nej de drejer sig om bogen "Et Kursus i Mirakler" som jeg læser og praktiserer. Jeg har læst og praktiseret, lært at observere mine tanker, sorteret fra og jeg synes jeg er vågen. Det er bare som om der er kommet noget andet så - ind ad bagvejen. Som om det er bedre at sindet hele tiden er optaget af Kurset og hvad det siger, hvad det og det betyder, hvordan tingene skal forstår, o.s.v. o.s.v. ?
Min oplevelse med computeren har vist mig at jeg altså ikke er færdig med min oprydning. De "nye" tanker som er kommet har jeg også brug for at slippe. Observere - tilgive - og slippe.
Kun på den måde kan jeg genoprette min fred - jeg kan vælge kun at have de tanker jeg deler med Gud.
Harddisken blev indleveret og repareret på 10 minutter. Det var "bare" strømforsyningen" som skulle skiftes.
Ok - jeg skal huske på at tune ind det rigtige sted - min forsyning kommer fra Gud - og ingen andre steder.
***