10. nov. 2011

Mindfulness - og en lang vandring i solnedgangen..



En torsdag som alle andre torsdage eller?  Nej egentlig ikke - alle dage er specielle - hver dag bidrager med sit - bringer nye ting ind i mit liv - således også denne dag.
I dag har jeg deltaget i en workshop på Baunegården. "Leg med hjertet", en  workshop beskrevet således:
"Tidens børn har brug for fordybelse, nærvær og balance. Med Mindfulness har børn mulighed for at komme i kontakt med deres medfødte kompetencer – deres åndedræt, deres følelser, sanser, kreativitet og bevidsthed. Træning i Mindfulness medfører dermed, at børn øger deres evne for koncentration, empati og selvfølelse.
Denne workshop er henvendt til fagfolk, der ønsker at lære mere om Mindfulness i børnehøjde! Dagen vil indeholde teori samt en lang række enkle og virkningsfulde værktøjer såsom afspænding, meditation, fantasirejser, åndedræts- og kropsøvelser – alt sammen i børnehøjde. Ved at deltage på workshoppen får du ideer og sparring til, hvordan Mindfulness kan praktiseres i daginstitutioner, i skolen og i fritiden. Mindfulness fortjener nemlig en plads i den pædagogiske værktøjskasse."
Det var  meget lærerige timer, nogle ting var velkendte, andre nye for mig.  Men hjem kom jeg med spændende forslag til samvær med de små. 
Det er jeg sikker på vil bidrage til at min tid sammen med  mine 6 børnebørn bliver endnu mere nærværende og optimal.... Hvilken glæde!! Tak til Marie.

Efter en dag hvor vi det meste af tiden opholdt os indendørs (bortsæt fra en lille tur ud til de flotte nye Langhårskvæg, så var det dejligt befriende at vandre en lang tur langs stranden fra Kildeskåret og ned til Tisvildeleje og hjem ad Strandvejen.  Himmelen var helt fantastisk.
Tak kære Gud, fordi jeg er til.


Fred i dit, mit og alles hjerter,
Anne-Marie

9. nov. 2011

Maria Magdalena - dag 1


Andet forsøg - første lag...  Den fik 3 lag med en tynd, tynd brændt Siena.  De forklarende streger blev trukket op ind i mellem så de ikke forsvandt.  
Derefter gik jeg i gang med den egentlige bundfarve som var en mørk  engelsk rød. Jeg har givet den i hvertfald 3 gange også med denne farve - meget fortyndet.
1. lysning lavede jeg med en lys engelsk rød tilsat en lille smule gul okker og hvidt  Og så de efterfølgende lysninger med mere hvidt.  
Ansigtet har fået protoplasma 4 gange nu - der arbejder jeg videre på i morgen. Jeg prøvede Aidans forslag - farven består af gul okker og elfenbens sort.  Jeg synes den blev for gul - så jeg tilsatte en del rødbrun okker.  Den er måske stadig lidt gul - det kikker jeg på i morgen.

Maria Magdalena - en ny ikon på vej


Begyndte i går på en ny ikon - Maria Magdalena.  Jeg har længe ledt efter et forlæg jeg synes om, og fandt for en uges tid siden denne ikon som er malet af Malin Dimov.  Så vidste jeg det var den jeg skulle male næste gang.
Inspireret af Aidan Hart - ville jeg denne gang male ikonen ved at bruge en af hans foretrukne måder at male på - nemlig membran teknikken.  
Det indebærer at jeg starter med at male op alle de forklarende streger i en mørkere farve end mellemfarven på dragten.  Herefter lægger jeg et eller flere lag af en tynd mellemfarve som tillater de mørkere streger at skinne igennem. Noget at den hvide gesso vil også skinne igennem.  På denne måde vil figuren på ikonen "skinne" i sig selv... 
Jeg ville også denne gang forsøge at male kun med naturlige pigmenter...


.. og sådan gik mit første forsøg.  Bundfarven jeg begyndte med var ikke mørk nok, og hvis jeg skulle fuldføre mit ønske om at male med naturlige, organiske pigmenter havde jeg ingen farve som var lys nok.  Så ville jeg være tvunget til at komme hvidt i for tidligt og det giver en lidt kedelig kulør.
Jeg valgte at vaske pladen ren og så begynde forfra.
Det er en stor lettelse at det kan lade sig gøre.  Som i livet mitt.  Hvis jeg har taget et forkert valg -  kan jeg altid vælge om igjen. Jeg skal blot lære at lytte til min Intuition... 


Fred i dit, mit og alles hjerter,
Anne-Marie
***

8. nov. 2011

Mirakelkort nr. 4



Alle  tanker som gør mig urolig vil jeg lægge bag mig, nu vil jeg aldrig mere føle frygt. Det er mit valg.Derfor er det heller ikke nødvendigt at forsvare sig.  Jeg står nu fuldstændig sikker i min forsvarsløshed, som er en styrke og ikke kan angribes. 
Sig til dig selv hver gang du føler dig truet i dag:

I min usårlighed ligger min sikkerhed.


***
Vi skal lære at se alle nye situationer, ethvert nyt møde med nye øjne.  Vor opfattelse som den nu er, er så farvet af fortiden at vi ikke evner at se det, der sker lige nu og her uden forvrængninger og begrænsninger.

Når vi er villige til at se tingene på en ny måde, kan vi begynde at undersøge hvem vi tror vi er, for dermed at opnå en ny og dybere følelse af vor virkelige identitet.
En glæde og fred som ikke er afhængig af noget eller nogen uden for dig selv – det er ægte frelse.

”Frelse er at være den du er, at føle glæden ved Væren, der ikke er afhængig af noget udenfor dig selv.” (Eckhart Tolle) 



Fred i dit, mit og alles hjerter,
Anne-Marie
***

7. nov. 2011

Tak Fiffi


Så stille det er - når du ikke er her mere.

Din kurv er tom.

Tak for at du har været en del af mit liv.

Inde i mit hjerte er der en  plads til dig - altid.


4. nov. 2011

Mirakelkort nr. 3


At give og modtage er ét, og må hænge sammen.  Jeg modtager kun det jeg giver.  Dette er sandt i alle situationer og i alle forhold i mit liv.  Da jeg ønsker at modtage fred og kærlighed hele denne dag, vil jeg - for mig selv eller direkte til alle jeg møder - sige:

  Jeg giver dig fred og kærlighed og jeg accepterer kærlighed og fred for mig selv.

***

Dette er et lille kursus på 20 kort/dage, som forbereder dig på at lære at skabe fred i dit sind, og helbrede  forholdet til dine medmennesker. Al inspiration er hentet fra bogen "Et Kursus i Mirakler"
Mange af os har hele livet ledt efter noget som giver livet mening,  eller vi har prøvet at forberede os på fremtiden og altid ”glædet os” til noget som skulle komme. Vi har sikkert også prøvet på og håbet på at f.eks. vor partner skulle ændre sig til det vi havde brug for, således at vi kunne blive lykkelige.
Et Kursus i Mirakler lærer os at lykken, glæden og den ultimative kærlighed findes inden i os selv.  Et sted vi ikke lige havde tænkt os at lede…

Kærligste hilsner
Anne-Marie

3. nov. 2011

Mirakelkort nr. 2



Mit sind rummer tanker der enten kan skade mig eller hjælpe mig.
I dag er jeg fast besluttet på, at kun vælge de tanker som  er fri for frygt, skyld og fordømmelse, hvad enten dette gælder mig selv eller andre ved at gentage:

Der er intet at frygte.
***
Her er hvad jeg skrev en dag på min Camino for nogle år siden om det at frygte:


12.sept. Mazarife-Saintibañez, 19 km

Kaere alle!

Ja – jeg havde en herlig nat i "eget vaerelse" og sov som en sten til 06.20.  Var ude og igang kl. 06.45… Det var stadig helt mørkt - men behøvede ikke lygte, stjernerne og månen lyste vej for mig.Syngende og glad gik jeg ud af Mazarife – 100 m fremme var hovedvejen jeg skulle krydse for at komme ind paa Caminoen.
Pludselig ser jeg en mand i lyset fra en indgangsdoer i det naest sidste hus paa venstre side af vejen – jeg gik i hoejre side.  Han kikkede til begge sider – og saa ser jeg at han er splitter noegen med et MEGET erigeret lem – der var ikke et menneske at se i nogen retning og det var som sagt moerkt endnu.  Jeg lod som ingenting og gik syngende videre… Men der kom en reaktion – jeg svingede til venstre v/hovedvejen og gik ind i en aabning mellem to huse… Mit hjerte bankede som besat, jeg var bange!!Her kunne jeg skjult holde oeje med huset og manden som forsvandt ind og jeg ventede lidt… To minutter senere gik garageporten op og en hvid bil koerte ud.  Jeg stod i moerket ikke helt tryg. Han svingede ad "min vej" men kunne nok ikke se mig.  Naar bilen var vaek gik jeg ud paa vejen igen og ind paa Caminoen.
Men saa begynte jeg at Taenke paa Inge-Lises oplevelse (hun mødte en blotter dagen inden)  , og  taenkte at han kunne koere rund og komme imod mig lidt senere.  Jeg gik lidt – hold oeje bagved – som var det eneste jeg kunne se for der var lys fra byen.  Foran mig var der bare moerke.  Efter 10 min. kom der en bil imod mig og jeg indbildte mig det var den samme bil… Der var majsmarker over det hele og heldigvis havde jeg set filmen "colour purple" og loeb ind i majsmarken for at gemme mig.  Bilen koerte meget langsomt og jeg laa helt stille og tankte paa ikke at roere mig for at han ikke skulle se majsplanterne bevaege sig…  Den koerte heldigvis forbi mig.  Jeg  gik ud pa vejen igen og videre … og ventede paa at lyset skulle komme og bad om at blive fri for tankerne som skraemte mig.
"Der er intet at frygte" – det stod der på kortet i min lomme, blev roligere og lyset begynte at komme og jeg kunne se der kom en cyklist bagved mig.  Saa blev jeg rolig igen.  Det var ikke nogen god oplevelse.
Det foerste stykke vej paa 9,6 kilometer var lige ud – og naar jeg siger lige ud er det lige ud…
I villavante fik jeg mig en kop kaffe og en bocadillo og gik videre.  Fik en snak med en fransk pige jeg har moedt nogle gange paa turen. Fortalte ikke noget om oplevelsen…
Videre til Hospital de Orbigo – gennem byen og her deler Caminoen sig igen.  Jeg valgte den vej til venstre for at undgaa at gaa langs hovedvejen med trafik og kedeligheder…
Tog mit kort frem flere gange - valgte igen og igen - der var jo intet sket mig, det var kun tankerne der gjorde mig bange.
Skoent at komme ud i naturen igen – en MEGET smuk vandring var det den sidste vej til Santibañez op gennem et hoejdedrag med flot udsigt bagved mig.  Paa hoejen kunne jeg se den lille landsby og fandt hurtigt Herberget.  En super soed Hospitalero fra italien – jeg var den foerste og klokken var kun lidt i 12.  Han spurgte om jeg var fransk eller tysk – og da jeg fortalte jeg var norsk fik jeg komme ind med det samme – vaelge mit et godt vaerelse og efter 10 min. havde han lavet frokost  til mig som bestod af to stegte aeg – tomatsalat og boenner. samt en oel.  Lige hvad jeg traengte til.  Jeg vaskede op bagefter og rydde lidt op i hans koekken som lignede lort – legede lidt som os to Pernille paa Graahoegdbu – sorterede  bestik og tallerkner som var i alle afskygninger og stoerrelser og vaskede lidt hist og pist….
Gik i bad og saa havde han lavet en kop kaffe til mig.  Nu er klokken 16.00 og her er vel kommet en 20 stykker siden.
I morgen gaar jeg heller ikke saa langt har jeg bestemt mig for – kun til Santa Catalina de Somoza ca. 21 km.Hospitalero laver mad til alle abenbart her i aften – saa betaler vi det vi synes for det – her er nemlig INTET i denne lille by med 106 indbyggere… 
Det er alt for nu – dejligt at komme af med min fortaelling denne merkelige dag

Det er kun mine tanker der gør mig bange...
Fred i dit, mit og alles hjerter,
Anne-marie