17. okt. 2011

Ved jeg overhovedet hvad som er til mit eget bedste?


Hvordan ved jeg at det valg jeg træffer er til mit eget bedste? Det aller bedste udgangspunkt at have er dette: Jeg ved ikke selv  hvad som er til mit eget bedste. Jeg kan TRO jeg ved det, men ofte tager jeg fejl.
Det er et spørgsmål om træning af sindet - en træning i at lytte til mit Selv (mit rette Sind) og ikke egoet (mit urette sind) .
Hvis jeg er optaget af at få opfyldt mine behov her og nu, kan jeg være ganske sikker på at det er egoet jeg lytter til.  Hvis jeg ser mine egne interesser som  adskilt fra mine medmenneskers - kan jeg være sikker på at det er egoet jeg lytter til.
I det øjeblik jeg ikke ser mine egne interesser som adskilt fra mine medmenneskers - kan det tyde på at jeg har fat i noget af det rigtige.
Hvordan lytter jeg til mit rette Sind?  Først og fremmest drejer det sig om for mig at tage det lidt med ro. Ingen forhastede beslutninger, ingen beslutninger som kun sigter på at tilfredsstille et kortsigtet behov. Men gå indad, observere og bede om hjælp til at se tingene på rette måde, bede om hjælp til at træffe de rigtige valg.
Hvordan ved jeg at det rigtige valg er truffet?  Har jeg valgt rigtigt vil det ALTID medføre fred i sindet.  Når jeg har valgt rigtigt, vil vejen føles meget enkel og ligetil, den er let at gå, vejen  synes ukompliceret og selvfølgelig. 
Jeg får på fornemmelsen at dette er lige præcis sådan som det skal være.  Jeg er lige præcis på rette sted til rette tid.  Der er ingen tvivl i mit sind.
Sådan har jeg f.eks. haft det hele sidst uge, hvor jeg havde et kursus i ikonmaling i Skien. 5 herlige dage, hvor jeg ikke et eneste øjeblik var i tvivl om at jeg var lige præcis på det sted jeg skulle. Jeg får lov til at gøre det som gør mig allermest glad, og som jeg ved også gør mine kursister glade. 


Det var til mit eget bedste. Og mine egne interesser var ikke adskilt fra nogen af de andres.


12. okt. 2011

Der er intet at frygte

Læste lidt i NTI, Helligåndens fortolkning af det Nye Testamente her til morgen - og dette vil jeg gerne dele med dig: 

"Frygt er en misopfattelse, og det er det fordi der intet er at frygte.  Det vi som mennesker flygter fra, er vor egen indbildning,og når vi flygter forestiller vi os endnu mere.
Dette er hvad Jesus lærte os fra korset:
"Der er intet at frygte"
Dette er en lektion. som du nu er klar til at acceptere.
At leve uden frygt er at leve uden indbildning.
Det vil sige at forblive i nuet og i mit hjertes sande ønske. Ved at holde sindet i nuet og med den sande hensigt at Kende mig Selv, har jeg ingen falske forestillinger, heller ikke forestillinger om frygt.
Når frygt synes at komme overdig, spørg: "Hvad gør jeg nu?" Du vil se at det er noget du indbilder dig, og at denne indbildning er frygt.  Mind dig selv om at ved at indbilde dig frygt, så skaber du din egen misopfattelse.  Vær villig til at standse med den aktivitet og dermed kan du give slip på selve det at skabe frygt.
Frygt har med aktivitet at gøre.  Ved at ophøre med at deltage aktivt,ophører selve frygten.  Dette kan du gøre ved at lade den rejse sig over dig, uden din deltagelse.
Lad dit sind vende tilbage til nuet og dit hjertes sande ønske.  På denne måde vender dit sind tilbage til Kærligheden. Et sind i Kærlighed kan ikke kende frygt, fordi frygt, som ikke er virkelig,  er det modsatte af Kærlighed, akkurat som uvirkelighed er det modsatte af virkelighed."


Frit oversat fra NTI 1 Peter,Chapter 4. (The Holy Spirit's Interpretation of The New Testament, A Course in Understanding and Acceptance by Regina Dawn Akers)


***

6. okt. 2011

Hvordan praktiserer vi ACIM?




På det højeste trin på stigen, erkender du, at du ikke er en krop og du ved, at kroppen er ingenting; og som ingenting vil kroppen ikke have betydning for dig. På vej op ad stigen, er det ikke hensigtsmæssigt at fornægte de fysiske og psykologiske behov, som du oplever som virkelige. 
På disse mellemtrin opleves dualisme ikke som meningsløs, selv om du erkender intellektuelt, at den er. Derfor er det vigtigt at være ærlig om det og acceptere, hvor du befinder dig og ikke bekæmpe det. Det ville ikke hjælpe dig åndeligt at undertrykke dit ønske om, at dit liv i verden former sig på en bestemt måde. Det ville føre dig hen til en følelse af opofrelse; en følelse, som Jesus hjælper os til at erkende, aldrig er kærlig. Skylden, som er skjult i dit sind, er altid problemet – ikke din krop eller din livsstil. Skylden ville ikke forsvinde blot fordi du opgav dit ønske om en sund krop eller økonomisk tryghed. Skylden vil heller ikke blive forstærket af dit fortsatte ønske om disse ting, så længe du er villig til at lære, at de ikke kan give dig Guds fred. Du kunne også betragte den rigdom og sundhed, som kom ind i dit liv som en beslutning om ikke at angribe dig selv yderligere. Det vil hjælpe dig med at komme i kontakt med indholdet i dit sind og så vil du være mindre tilbøjelig til at betragte rigdom og sundhed som betydningsfulde i sig selv. Idet du når længere og længere op ad stigen, vil du opleve den fred, du er, som Guds skabning og at denne indre tilstand ikke har noget som helst at gøre med ydre omstændigheder. Men indtil du når dertil, er det OK at ønske rigdom og sundhed, osv. 
At fordømme dig selv for at ønske disse ting er den eneste fejl, du kan begå. Du kan undgå denne egofristelse ved at lære at smile ad dig selv og ikke at gøre din Soningsvej til noget alvorligt. Blidhed og venlighed over for dig selv er altid den bedste løsning.  


Kilde: http://www.et-kursus-i-mirakler.dk/

Hindringer for fred


"Så lenge du tror at din eller din brors virkelighet er bundet til en kropp, vil du tro på synd.  Så lenge du tror at kropper kan forenes, vil du finne skylden tiltrekkende og tro at synden er verdifull." ACIM.19.III.7.

Det er sådan det henger sammen.  Så lenge jeg leter efter kærligheden udenfor mig selv vil jeg altid mislykkes, og det skaber følelse af skyld, og frygt for hævn.  Så er jeg fanget i den uhellige treeninghed: synd, skyld og frygt.  Jeg tror jeg har begået en synd, føler mig skyldig og frygter straf.
Men der findes en vej ud!  
Tilgivelse; jeg tilgiver mig selv for at have valgt med egoet, for at jeg troede jeg vidste hvad som var det bedste for mig.
Og hvordan tilgiver jeg?  Ja, jeg er ikke i stand til selv at gøre det, men jeg kan give hele molevitten til Helligånden, alle mine tanker og følelser af skyld og frygt giver jeg til Ham.Jeg kan se på det hele uden at dømme mig selv for noget.  Acceptere at det er sådan det er, og ikke dømme eller fordømme.
Så vil jeg ikke se synden særlig lenge. Den blir usynlig.  Feilen blir gjenkjent og straks korrigert, for å helbredes, ikke for å skjule.
I Kurset står det videre: (19.3.10,1:7)
"I det hellige øyeblikk vil du se Himmelens smil skinne over både deg og din bror.  Og du vil stråle til ham i glad anerkjennelse av den nåde som er gitt deg.  For synden vil ikke seire over en forening som Himmelen har gitt sitt smil til.  Din oppfattelse ble helbredet i det hellige øyeblikk som Himmelen ga deg.  Glem hva du har sett og løft ditt blikk i tiltro til hva du nå kan se.  Stengslene mot Himmelen vil forsvinne for ditt hellige blikk - for du som var blind, er blitt gitt den sanne synsevne, og du kan se.  Let ikke etter det som er fjernet, men etter den storhet som er gjenopprettet for at du skal se den."
Jeg har valgt igjen - og det førte freden med sig.





     


 
 

4. okt. 2011

De spejlvendte ikoner


I december er det 2 år siden jeg blev farmor til Frederikke og Mikkeline, som noget nyt i vor familie - tvillinger.  Så er der i alt 6 børnebørn. For en gave!
Jeg er nu gået i gang med tvillingernes julegave (tror jeg det bliver). 
Maria Eleousa, Barmhjertighedens Gudsmoder, i en højre- og en venstrevendt udgave.  Har aldrig prøvet at male to ikoner på en gang - det er interessant i sig selv.  Jeg kan allerede se flere forskelle i de to ikoner - det lader jeg bare ske - det er heller ikke eneggede tvillinger der er tale om :)
I dag går jeg i gang med det beste arbejde på en ikon, nemlig ansigterne.  Så får Maria liv, øjne som ser og en mund som smiler, bare en lille smule...

Jeg vender tilbage når ikonerne er ved at være færdige.


En dejlig fredfyldt morgen, solen skinner udenfor - og her inden i mig.

Kærlige hilsner
Anne-Marie

***


3. okt. 2011

I am the love



Jeg er kærlighed Tak kære venner fordi I minder mig om det!
En gang i mellem tror jeg stadigvæk at jeg skal finde kærligheden udenfor mig selv.  Jeg bliver ked af det, føler sorg inden i - og tror der er noget jeg mangler. Selv efter mange års" træning" bliver jeg fanget af mine egotanker. Jeg lægger min sorg på mit indre alter - viser den frem. 
Den er fuldstændig grundløs og ikke virkelig.  Jeg er ikke adskilt fra Gud, har aldrig været det og vil aldrig blive det.

Kære Himmelske Far.  Hjælp mig til at huske jeg er din søn, jeg er kærlighed, jeg er både regnbuen og skatten for enden.

Det er min opgave i dag - og alle dage.
I kærlighed,
Anne-Marie

  

2. okt. 2011

Teach me how to love


Seems to be a problem of mine: I think I do not know how to love..
Listen to this:
Teach me how to love

***