Jeg må igen indrømme det. Mit ego tog fusen på mig.
Denne gang drejer sagen sig om specielle forhold - og Hellige forhold...
Et tema i Kurset jeg har helt styr på. Ikke bare teoretisk - men også rent praktisk.Det var min overbevisning.Heldigvis har jeg en speciel (!) ven som blev ved med at gentage og gentage det samme overfor mig - vigtigheden af i et forhold at lige meget hvad der sker og hvor meget du vil give din broder skylden - så er det i DIG SELV du skal kikke. Det gentog hun fordi HUN vil huske det og lære det. Jeg kunne bare ikke se pointen i at hun blev ved med at gentage det for mig - som om hun ikke forstod at jeg, jeg var helt klar på det punkt. Jeg blev tilmed noget irriteret over det. Og det var DET, min irritation, som ledet mig på sporet. Kunne det virkelig være sådan at det var noget JEG skulle lære her?
Selvfølgelig - sådan hænger det sammen. Det er JEG som skal lære det Ilse blev ved med at gentage for mig.
Ilse:
Mit fokus er at huske at tro på og have tillid til min broder i forholdet og i alle situationer, og at være opmærksom på, at hvis jeg oplever smerte, så er det noget i mig og ikke på grund af, hvad min broder har gjort eller sagt ... uanset hvad han ser ud til at have gjort eller sagt. De ting, der kommer op i forholdet, kommer op for at blive renset ud og ophævet. Og ja, de handler dybest set om de ubevidste forestillinger om adskillelse, skyld og frygt i forhold til Gud.
Sandheden er målet med det hellige forhold, og Helligånden bruger alle situationer til at bringe det falske til sandheden.. Jeg skal huske, at når jeg har overgivet et forhold til Helligånden, så har Helligånden sit formål med alt, hvad der ser ud til at ske i forholdet, også det som opleves ubehageligt, jo ligefrem smertefuldt i begyndelsen. Efterhånden kommer der mere og mere fred og glæde.
Med tak læser jeg igen kap. 17.V
Fred i dit, mit og alles hjerter
Anne-Marie