Om stilhed

Så store kontraster der er i mit liv.

På Færøerne - ved Sandavagur i sommerhuset på Utí a Trød 

som du kan se her over, var der stille.  

Ingen mennesker, men to heste, en del får og en hare som kom forbi hver dag.  

Og så havet - det fantastiske hav - og vejret - som skiftet ustandseligt.

Mange, mange timer i stilhed.  Ingen radio eller fjernsyn,

 ingen aviser eller computer og intet internet.

Det var dejligt og meget stille!

Stilhed som jeg brugte til meditation og til læsning.

Og ofte også til ikke noget overhovedet!

Jeg bare var.

Var i det som var - uden ret mange tanker.

En meget livgivende stilhed og ro.

Som er med mig her når jeg er vendt tilbage 

til mit vante liv. 

Nu bliver Færøerne snart byttet ud med Norge og Signebøenfjellet.

Det er kantareltid!

Så er det ud i skoven!  

Daily lessons from ACIM

Dagens lektion 232:  

Jeg sier den til mig selv hver morgen og aften:

Be in my mind, my Father, when I wake, and shine on me throughout the day today Let every minute be a time in which I dwell with You. And let me not forget my hourly thanksgiving that You have remained with me, and always will be there to hear my call to You and answer me. As evening comes, let all my thoughts be still of You and of Your Love. And let me sleep sure of my safety, certain of Your care, and happily aware I am Your Son.

This is as every day should be Today, practice the end of fear. Have faith in Him Who is your Father. Trust all things to Him. Let Him reveal all things to you, and be you undismayed because you are His Son.

Fred i dit, mit og alles hjerter,

Anne-Marie 

***

Pictures from my course in iconpainting on the Faroe Islands 12.-16 august 2011

Jeg havde set frem til til august og at jeg for første gang skulle undervise på Færøerne.  Havde hørt så meget om vejret...

Flyveturen derop var smuk i sig selv.  Det var klart og fint vejr når vi nærmede os Færøerne og så dukkede øerne op. Hvilket fantastisk syn! Det så lidt vildt ud - stejle klipper - grønne bakker - kan ikke sammenlignes med noget.

Jeg havde fået lov til at låne et sommerhus i Ud i á Trød, længst ude på en odde helt for sig selv - 5 minutter fra Sandavagur.  Her var der havudsigt skal jeg love for!

Det må siges at være helt optimale rammer for et kursus.

Det var 5 smukke dage vi havde sammen, Jensia, Bjørk, Torfrid, Anne-Sophie, Lilja og jeg.

Dygtige til at male - og jeg tror alle var rigtigt godt tilfredse med den ikon de kunne tage med hjem.

De fik et meget frit valg mht. farver - jeg var lidt betænkelig men ok - lad gå - valget fik de og resultatet blev smukt.

Den sidste dag inden jeg skulle hjem kørte jeg med  Bjørk på en tur til Thorshavn og Kirkjebøur - smukke steder hvor nordmenn har sat sine spor...

Tak for et herligt ophold - regner med jeg kommer tilbage i 2012!

Kærligste hilsner

Anne-Marie

Wonderful Faroe Islands!

I think this is just so fantastic!  Look at this cenery.  It could not be more perfect for a course in iconpainting!!

The evening before the course started - this is what I saw from my window...

On our way to Gåsadalur day 1...before the course started

Gåsadalur

Deep concentration here!

The view from my window! 

Day 3 of the course.

This is the house where I stayed. Uti á Trød  

From the Church of St. Olaf in Kyrkebø outside Thorshavn.

"My" place...

Thank you (from the left) Lilja, Anne-Sophie,Torfrid, Jensia  and Bjørk.

I am so happy to have met you all.

 

Afsted til Færøerne!

Så er dagen kommet hvor jeg skal rejse til Færøerne

Jeg glæder mig - til at opleve naturen, til at møde Bjørk igen 

og til at møde de andre kommende ikonmalere! 

Spændt på om jeg virkelig har fået det hele med.

Et helt ikonværksted pakket ned i en kuffert på max. 20 kg.

Nu er der ingen grund til bekymring.  

Alt er pakket og klart.

Alt er som det skal være.

Sidste melding fra Bjørk var en temperatur på ca. 9 grader - 

så det er det varme tøj der er med.

Her i Tisvildeleje regner det...

for vi trænger til lidt vand i blomsterbedet.

Høres  om en uge!

Fred i dit, mit og alles hjerter

Anne-Marie

Maria, Jesu moder, Gudsmoderen, Karmels moder og Dronning

Fra hjemmesiden: Karmels Sekularorden:

Jomfru Maria, Karmels Moder og Dronning

Karmel er en helt i gennem mariansk orden. Det allerførste karmelitiske fællesskab indviede sin kirke til Jomfru Marias ære. Den første officielle titel de bar var ”Brødrene af Jomfru Maria af bjerget Karmel”.

Skapularet, som bæres af karmelitter, fremkom ved en vision, som ordenens general i 1250-erne, Simon Stock, havde. Han plejede. at bede Jomfru Maria om et specielt privilegium for sin orden. En dag (måske den 16. juli 1251) viste Jomfru Maria sig for ham, i hånden bar hun ordenens skapular. Hun sagde: ”Dette er det privilegium, jeg giver dig og alle karmelitter. Enhver som dør iklædt denne dragt, vil blive frelst”. Skapularet er i dag en del af ordensdragten. Det kan fås, som to stykker stof, der bæres i en snor rundt om halsen. Lægkarmelitter bærer den normalt som en medaljon. At bære skapularet er som at være iklædt Jomfru Marias dragt, at være klædt i hendes nærvær. Samtidig er skapularet et ydre tegn på et liv under Jomfru Marias beskyttelse. Igennem hende lader vi os føre til Jesus.

Maria er ur-billedet på en kontemplativ person. Hun er derfor et eksempel på det liv, en karmelit prøver at leve. Maria lever uafbrudt med og overfor Gud. I hvert nu spørger hun Gud, hvad det næste skridt skal være. Denne tillid til Gud og fuldstændige overladelse af sig selv til Guds vilje er kilden til et kontemplativt liv. Maria levede i stor stilhed i en stadig lyttende modtagelighed for Guds ord. Hun levede helt vendt mod sin Søn.

Sådan står der at læse på Karmels Sekulærordens hjemmeside.  

Jeg aner ikke engang hvad Karmels Sekulærorden er.

Nu aner jeg en lille smule om Karmelitsøstrene i Hillerød.  Men det der står skrevet her er jo noget jeg med hele mit hjerte kan underskrive.

 I hvert nu spørger hun Gud, hvad det næste skridt skal være. Denne tillid til Gud og fuldstændige overladelse af sig selv til Guds vilje er kilden til et kontemplativt liv. Maria levede i stor stilhed i en stadig lyttende modtagelighed for Guds ord.
    
Det er jo ganske nøje det der også står i Et Kursus i Mirakler.  Jeg ved ikke hvad noget er til for.  Jeg bliver nødt til at lytte ind til mit rette selv - til Helligånden og Kristus i mig - der finder jeg svaret.
Nu er det ikke fordi jeg prøver på at forbinde katolicismen med EKIM.  Men det glæder mig på en vis at der er  lighedspunkter... Gud er Gud.


Læs også : http://www.sekularkarmelit.dk/sekularordenen/sekularordenen.php

Fred i dit, mit og alles  hjerter,
Anne-Marie

What is love anyway?

 I like these words by Osho:

Love relates, but it is not a relationship. A relationship is something finished. A relationship is a noun; the full stop has come, the honeymoon is over. Now there is no joy, no enthusiasm, now all is finished. You can carry on with it, just to keep your promises. To do so is comfortable, convenient, and cosy. Perhaps you do it because there is nothing else to do. Perhaps you think that if you disrupt it, it is going to create much trouble for you… Relationship means something complete, finished, and closed.

Love is never a relationship; love is relating. It is always a river, flowing, unending. Love knows no full stop; the honeymoon begins but never ends. It is not a novel that starts at a certain point and ends at a certain point. It is ongoing. Lovers end, love continues. It’s a continuum. It’s a verb, not a noun.

And why do we reduce the beauty of relating to relationship? Because to relate is insecure, and relationship is a security. Relationship has a certainty; relating is just a meeting of two strangers, maybe in the morning we say goodbye. Who knows what the morrow brings? We would like tomorrow to be according to our ideas; so we reduce verbs to nouns.

You are in love and immediately you start thinking of getting married. Make it a legal contract. The law comes
into love because love is not there. It is only a fantasy, and you know the fantasy will disappear.

If you enjoy being with somebody, you would like to enjoy it more and more. If you enjoy the intimacy, you would like to explore the intimacy more and more. And there are a few flowers of love that bloom only after long intimacies. There are seasonal flowers too: within six weeks they are there, in the sun, but another six weeks and they are gone forever. There are flowers that take years to come… The longer it takes, the deeper it goes. But it has to be a commitment from one heart to another. It has not even to be verbalised, because to verbalise it is to profane it. It has to be a silent commitment, eye-to-eye, heart-to-heart, being-to-being. It has to be understood, not said. Forget relationships and learn how to relate.

Relating means you are always starting, you are continuously trying to become acquainted. Again and again, you are introducing yourself to each other. You are trying to see the many facets of the other’s personality. You are trying to unravel a mystery that cannot be unravelled. That is the joy of love: the exploration of consciousness.

Excerpted from Love, Freedom, and Aloneness:
A New Vision of Relating. Courtesy:
Osho International Foundation/www.osho.com


                                                   ***

St. Josefs Karmel

At jeg skulle møde og være så forbundet med Karmelitersøstre fra den katolske kirke - det ville jeg aldrig have troet...

Hvilken fred det er at besøge og være med til messe i deres lille kirke.

Hvilken fred det er at tale med søstrene i deres samtale værelse.

De må aldrig, efter løftet er afgivet - komme udenfor deres kloster.
Her bliver malet de aller smukkeste ikoner... med hjertet!

Vi har noget til fælles.

Vi har ikonmaling til fælles - og Jomfru Maria.

Det er rigeligt for os. For mig. Der er mange ting jeg ikke er enig med,

 i deres tro - det er uden betydning. 

 Det der er vigtigt, er det der er fælles.

Glæden til livet, til det at male ikoner,

til at lære af livet, til tilgivelse, til at se læren i alle ting der sker,

 til farver og til smukke ikonplader! 

De er altid bag en slags tremmer i deres kirke, og i deres samtalerum. 

 De er adskilt fra verden.

Det har de valgt.

Jeg har valgt anderledes.

Men vi kan mødes i fælles forståelse, tænker jeg.

I accept af hvem vi er og hvor vi er.

Tak kære søstre!
Kik  ind på deres  hjemmeside her:
Her bliver malet de aller smukkeste ikoner... med hjertet!
Karmeliter søstre i Hillerød