29. maj 2011

Den ubundne sjæl – vejen til det åbne hjerte” af Michael A. Singer.

Ilse Aranti har lavet dette indlæg på sin blog (http://ilsearanti.wordpress.com/)   som jeg har "lånt" Tak Ilse!!

Hvem er jeg?
Er jeg det, som livets tilskikkelser har formet mig til? Er jeg det tillærte?


Hvem er jeg?
“Jeg er den, der ser. Fra et eller andet sted herinde kigger jeg ud, og jeg er opmærksom på de begivenheder, tanker og følelser, der passerer forbi mig.” side 41.



Vær dig Selv, den du ER.



“Nøglen er at være stille. Det er ikke sådan, at sindet er nødt til at være stille. Du skal være stille. Du som er den i det indre, der betragter det neurotiske sind, slapper bare af. Så vil du naturligt falde tilbage i forhold til sindet, fordi det er der, du altid har været. Du er ikke det tænkende sind; du er bevidst om det tænkende sind. Du er den bevidsthed, der er bag sindet og er bevidst om tankerne. I samme øjeblik du holder op med at lægge hele dit hjerte og hele din sjæl i sindet, som om det var din frelser og beskytter, vil du opdage, at du befinder dig bag sindet og iagttager det. Det er sådan, du ved, hvad du tænker: Du er derinde og iagttager tankerne. Til sidst vil du være i stand til blot at sidde stille derinde og bevidst iagttage sindet.



Når du har nået den tilstand, er dine problemer med sindet overstået. Når du trækker dig tilbage bag ved sindet, er du, opmærksomheden, ikke viklet ind i tankeprocessen. At tænke er noget, du ser sindet gøre. Du er bare derinde, opmærksom på, at du er opmærksom. Du er det væsen, som lever derinde, bevidstheden. Det er ikke noget, du behøver at tænke over; du er det. Du kan iagttage sindet opføre sig neurotisk og lade være med at involvere dig. Det er alt, hvad du behøver at gøre for at trække stikket ud på det forstyrrede sind. Sindet styrter af sted, fordi du giver det kræfter til det gennem din opmærksomhed. Træk din opmærksomhed tilbage, og tankesindet falder bort.” side 113-114



“Begynd på denne rejse mod frihed ved jævnligt at minde dig selv om, at du skal iagttage psyken. Det forhindrer dig i at fortabe dig i den. Fordi afhængigheden af det personlige sind er stærk, skal du etablere en metode til at minde dig selv om at iagttage det. (…) Du behøver ikke lave om på noget. Du skal bare være der og lægge mærke til, at du lægger mærke til det. Det er som at lave en inventarliste. Du skal bare undersøge, hvad der foregår – hjerte, sind, skuldre og så videre. Skab punkter i hverdagen, der fungerer som udløsere og hjælper dig med at huske, hvem du er, og hvad der foregår i det indre.” side 115.



Citater fra “den ubundne sjæl – vejen til det åbne hjerte” af Michael A. Singer.






Denne bog giver en enkel teknik til at skærpe opmærksomheden og lære at skelne mellem alt det indeni, som vi mennesker identificerer os med og tror er os, og den vi ER.



Jeg vil anbefale at læse denne bog og få en metode til at skærpe opmærksomheden om bevidstheden, der betragter alt det, som foregår i den indre verden, for dermed at blive fri af psykens, tankemylderets og følelsernes dominans og finde fred med sig selv, livet og verden.



26. maj 2011

Jeg fik et hjerte i gave


Jeg skal hvile mit sind hvis jeg tænker på verden; og vende sindet tilbage til mit hjerte.
For hjertet ved ikke om verdens begrænsninger eller verden...

Hjertet definerer ikke.  Mindet om Kristus gemmes i DIT HJERTE.
Dit tænkende sind forstår ikke- det er forvirret.  Du behøver ikke lytte til det.

I en meditation blev jeg givet et hjerte som lå i 2 fremstrakte hænder.  Det var MIT hjerte.
En påmindelse om at jeg skal lære at lytte til mit hjertes sande ønske.

En påmindelse om at jeg skal elske mig selv.  At jeg ikke skal søge udenfor mig selv efter noget som er bedre end mig - som jeg kan elske.
Søg kun indad. Hvis jeg tror at kærlighedens symbol er udenfor mig selv - kan jeg jo heller ikke tro på at JEG er kærlighed?

I dag vender jeg mig fra sindet til mit hjerte.  Jeg vender hjem.

23. maj 2011

Now, I will seek and find the peace of God.

Sometimes, some days, I feel alone. I cannot help the feeling that arises inside of me. It is just there - the feeling of being left here, all by myself.
I do not like that feeling. What can I do about it?
The Course says "..you need do nothing".. in this situation all I can do is to observe the feeling and let it be.
On this particular day I have in mind, I was working in the  garden. 
At this time of the year - the blue Clematis is flowering.  It has found its way up in a tree, it is absolutely beautiful, and so is the tree.
Today it reminded me of this:  This is how my relationship with God is. He can never leave me,  I can never leave Him.  It is impossible to tell where He ends  and I start.
We are totally intertwined - forever.

"I need but call on You to find the peace You gave me. "   ~ from ACIM lesson 230. 

3. maj 2011

There is nothing to fear


Card No. 2 - There is nothing to fear


My mind contains thoughts that can either harm me or help me.
Today I have decided that all my thoughts are free of fear,
guilt and condemnation.
Today I will look upon myself and all my brother with love. 

 It is not possible to experience love and fear at the same time.
Nor is it possible to experience peace, when I am afraid.

Today I choose to experience love, when I remind myself that:

There is nothing to fear.



(ACIM Lesson 48)

2. maj 2011

I want only peace


Card no. 1 ~ I want only peace

If I want peace - I am only interested in giving.  I will not try to achieve anything, or think about why I do not achieve it.
Whenever I feel the slightest disturbance today I say to myself:

"Only my loving thoughts are real. 
 Dear God, I give these other thoughts to You. Please give me Your thoughts instead".

"To have peace - teach peace to learn it" ~ ACIM


27. apr. 2011

I choose joy today



I have decided for joy this morning.  Just simple, oldfashioned joy.  All day long. Just like the birds outside.  They sing each morning, no matter what.  As soon as the sun is coming up - they sing.  They sing for me - and you. What a joy!!

I have the freedom to choose  - and I  have made the decision - for joy.


                                                                *

25. apr. 2011

At vælge igen

I efteråret bestemte jeg mig for atvandre hele Caminoen igen.  I 2007 gik jeg fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella.  Det var en fantastisk oplevelse -og lærerig - meget lærerig.
Den lærte mig at jeg fra nu af ikke behøver at bekymre mig om det at opnå mit mål i livet - det ligger fast - ligesom jeg - 3 dage fra Santiago pludselig opdagede at jeg ville nå frem.. Min øvelse havde bl.a. været ikke at bekymre mig om fremtiden - men kun skulle koncentrere mig om at være i hvert eneste af mine skridt. Det lykkedes.
Og så var det at jeg tænkte jeg ville gentage turen.
Mine forberedelser var så småt gået i gang - og billetten bestilt.
Forleden var jeg på havearbejde - som så ofte.  Der skulle ryddes op, i bede og under buske og træer. Døde greneog blade blev samlet og smidt i affaldsposer.
  Og så kom jeg til at tænke på den forestående Camino.  Hvor skulle jeg egentlig gå igen?  Hvad ville jeg opnå?  Og hvorfor lige til Santiago?
Jeg har bemærket mine følelser når jeg fortalte om min forestående vandring. "hvor er det flot - du er dygtig - og sej..."  Og jeg "solede" mig faktisk i den ros.  Ja, jeg er sej og dygtig...
Så var det derfor jeg mon ville vandre Caminoen igen?  For at få ros og anderkendelse?  Det er ikke umuligt at det var det der drev mig.  Men det jeg ville opnå - hvad var det?  Og var det umuligt at opnå det her i Tisvildeleje?
Svaret var klart og tydeligt.  NEJ.  Jeg behøver ikke vandre 800km. for at "nå mit mål".
Mit mål er lige her og nu.  Jeg ved intet om fremtiden og behøver heller ikke vide det.  Jeg ved faktisk ingenting.
Det jeg samlede i affaldsposerne var mine gamle forestillinger om hvordan fremtiden skulle udarte sig.  Væk med dem.  Plads til nyt.
Start fra scratch - hvert øjeblik.

Jeg hviler i Gud.

"Forget this world, forget this Course and come with wholly empty hands unto your God".
Det er det jeg gør.

Blog fra min forrige Camino:  http://www.caminoenmin.wordpress.com/