At vælge igen

I efteråret bestemte jeg mig for atvandre hele Caminoen igen.  I 2007 gik jeg fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella.  Det var en fantastisk oplevelse -og lærerig - meget lærerig.
Den lærte mig at jeg fra nu af ikke behøver at bekymre mig om det at opnå mit mål i livet - det ligger fast - ligesom jeg - 3 dage fra Santiago pludselig opdagede at jeg ville nå frem.. Min øvelse havde bl.a. været ikke at bekymre mig om fremtiden - men kun skulle koncentrere mig om at være i hvert eneste af mine skridt. Det lykkedes.
Og så var det at jeg tænkte jeg ville gentage turen.
Mine forberedelser var så småt gået i gang - og billetten bestilt.
Forleden var jeg på havearbejde - som så ofte.  Der skulle ryddes op, i bede og under buske og træer. Døde greneog blade blev samlet og smidt i affaldsposer.
  Og så kom jeg til at tænke på den forestående Camino.  Hvor skulle jeg egentlig gå igen?  Hvad ville jeg opnå?  Og hvorfor lige til Santiago?
Jeg har bemærket mine følelser når jeg fortalte om min forestående vandring. "hvor er det flot - du er dygtig - og sej..."  Og jeg "solede" mig faktisk i den ros.  Ja, jeg er sej og dygtig...
Så var det derfor jeg mon ville vandre Caminoen igen?  For at få ros og anderkendelse?  Det er ikke umuligt at det var det der drev mig.  Men det jeg ville opnå - hvad var det?  Og var det umuligt at opnå det her i Tisvildeleje?
Svaret var klart og tydeligt.  NEJ.  Jeg behøver ikke vandre 800km. for at "nå mit mål".
Mit mål er lige her og nu.  Jeg ved intet om fremtiden og behøver heller ikke vide det.  Jeg ved faktisk ingenting.
Det jeg samlede i affaldsposerne var mine gamle forestillinger om hvordan fremtiden skulle udarte sig.  Væk med dem.  Plads til nyt.
Start fra scratch - hvert øjeblik.

Jeg hviler i Gud.

"Forget this world, forget this Course and come with wholly empty hands unto your God".
Det er det jeg gør.

Blog fra min forrige Camino:  http://www.caminoenmin.wordpress.com/

A Channel for God's love

To be a perfect channel for God's Love is to surrender completely and to eliminate the goal of seeking of the spiritual ego. A useful approach is to let the Love of God replace the willfulness that is driving and seeking. Out of an unrestricted love for God arises the willingness to surrender all motives except to serve God completely. To be a servant of God becomes one's goal rather than enlightenment.
~David Hawkins

Kun mine tanker skraemmer mig...En rundtur i det Vietnamesiske hoejland

En rundtur i det Vietnamesiske hoejland.
En flot flyvetur fra Ha Noi til Dien Bien Phu, det og ca. en time.  Hvor er det groent her mod nord og et meget vildt landskab.  Det er som Sunnmoersalpene - x 2 - har aldrig vaeret et sted som ligner det her.
Vi har koert i bus i nogle dage fra den ene lille og isolerede landsby til den anden.  Her bor forskellige bjergstammer - de fleste fra H'Mong folket med ogsaa en del Tai og  Red Dzao.  De er fantastisk farverige i sine dragter.Det er primitivt,og selvfoelgelig en oplevelse. Der er ikke mange turister (endnu) men det er taget voldsomt til de seneste aar - tja ved ikke helt hvad jeg skal mene om det. Paa den ene side er det spaendende at rejse runt her - paa den anden side har jeg en foelelse af at traenge ind paa deres enemaerker.  Vi har besoegt flere familier og set hvordan de bor. ( Vor guide er H'Mong) og vi har ogsaa besoegt en lille skole.  Alle smaa landsbyer har en lille skole boerne gaar paa skift i skole fra 8-12 og fra 1-5 - fordi de mangler laerere. fra de er 6 til10 aar.
I dag besoegte vi en lille landsby i bunden af Sa Pa - vejen derned kan ikke beskrives.... det er enormt stejlt
Ostrig og Sveits og Trollstigen er det rene vand.  Ind i mellem forsvinder asfalt og der er gaaet sma skred,
Et stykke ned stopper vejen og vi vandrer ned ad trapper til bunden hvor der er et smukt vandfald  - saa er det opad igen. 
Paa vej op blive jeg noedt til at holde pustepauser...  Bussen venter paa os hvor vejen begynder igen...
Men paa vej op moeder vi en anden bil paa vej ned - det er der ikke plads til. og skraaningen pa dalsiden er lodret ned. 
Folk i bussen var meget utrygge for at sige det mildt - ville staa af - vor chauffeur bakkede et lille stykke og koerte saa helt ud til kanten,og den anden bil koerte helt ud i groeften ind mod bjergsiden.
Her var det godt at taenke:  "kun mine tanker goer mig bange".Ja, kun mine tanker goer mig bange. 
Selvfoelgelig gik det fint.
Naar jeg kom hjem til hotellet laeste jeg lige lidt i kurset - det var introduktionen til repetion fra lektion 50...
Her stod blandt andet:  I indlaeringsfasen er det vigtigt at du repeterer et stille sted og for dig selv.  Men senere vil du kunne bruge disse lektioner i alle situationer og ogsaa midt i kaos og uro. 
Det var det jeg gjorde i dag.
Nu skal vi snart koere til statioenen i Chao Lai for at tage nattoget tilbage til Ha Noi....

Adyashanti - Simple Awareness

Så befriende - INGENTING?
Interressant...

Is enlightenment the goal of the Curriculum of A Course in Miracles?

I have been struggeling a bit with this question for a while..

Found this answer that seems to satisfy me (and my ego)


I have copied it from this web page: http://www.facimoutreach.org/qa/questions/questions22.htm#Q101

A truly enlightened person would have no need to let others know of his or her having totally transcended the ego. In fact, that might be a helpful way of evaluating someone’s claim to having achieved enlightenment. If such a person goes around announcing it, that is almost a sure sign that there is still some ego left. As the Course portrays the state, there is basically only one characteristic that might stand out, which is that the person would smile more frequently: "There is a way of living in the world that is not here, although it seems to be. You do not change appearance, though you smile more frequently. Your forehead is serene; your eyes are quiet. And the ones who walk the world as you do recognize their own" (W.pI.155.1:1,2,3,4).



There are numerous accounts of students, though, who have experienced significant shifts in their thinking and in their reactions, so that what formerly had "pushed all their buttons," for example, no longer evokes the same reaction. Forgiveness works, in other words, and so that should be the focus of each day.



Finally, with reference to someone being in "absolute connection with God," we refer you to the section in the manual, "Can God Be Reached Directly?" (M.26). There Jesus tells us: "Sometimes a teacher of God may have a brief experience of direct union with God. In this world, it is almost impossible that this endure. It can, perhaps, be won after much devotion and dedication, and then be maintained for much of the time on earth. But this is so rare that it cannot be considered a realistic goal. If it happens, so be it. If it does not happen, so be it as well. All worldly states must be illusory. If God were reached directly in sustained awareness, the body would not be long maintained" (M.26.3:1,2,3,4,5,6,7,8).



Thus, direct union with God is not the goal of the Course’s curriculum. Reaching a state of peace is its goal, where we rise above the battleground with Jesus and look back down with compassion for everyone. "This Course will lead to knowledge, but knowledge itself is still beyond the scope of our curriculum. Nor is there any need for us to try to speak of what must forever lie beyond words.…It is not for us to dwell on what cannot be attained. There is too much to learn. The readiness for knowledge still must be attained" (T.18.IX.11:1,2,5,6,7).

Bøn om frisættelse

Thank you Ilse for sending me this:

Deliver me, O Jesus,
From the desire of being loved,

From the desire of being extolled,

From the desire to being honored,

From the desire of being praised,

From the desire of being preferred,

From the desire of being consulted,

From the desire of being approved,
From the desire of being popular,
From the fear of being humiliated,

From the fear of being despised,

From the fear of suffering rebukes,

From the fear of being calumniated,

From the fear of being forgotten,

From the fear of being wronged,

From the fear of being ridiculed,

From the fear of being suspected.

Amen.

Hentet på: http://home.comcast.net/~motherteresasite/prayers.html

Gud er

Nu er jeg tilbøjelig til at tro der findes en Gud - ja faktisk er jeg ret sikker, det forholder sig utrolig nok sådan at jeg tør sige jeg er 100% sikker.

Godt nok ligner Han ikke den Gud jeg lærte om som barn - jeg satser på denne reviderede udgave - 100% kærlighet!

Og Han er i dig og mig.  Jeg behøver ikke lede udenfor mig selv, men kikke indad.

Jeg hviler i Guds fred.