27. jan. 2024

Der er intet at frygte!


 Jeg havde besluttet mig for at male de 4 ærkeengle - og begyndte med Raphael.  Den blev solgt nærmest inden malingen var tørret.  Det er selvfølgeligt glædeligt. Det gav mig samtidigt muligheden for at lave en lille smule om på min oprindelige tegning. Det har jeg gjort - og arbejdet er i fuld gang.

I stedet for at holde en globe, har Raphael denne gang fået en tekstrulle i hånden, og jeg har ikke kunnet vente med at videregive beskeden på rullen.

DER ER INTET AT FRYGTE

Der er næsten ikke noget som er vigtigere at huske på, end disse ord.  Der er intet at frygte.  Kun hvis jeg husker på det, er det muligt at leve her og nu.  Det handler om mine tanker... Kommer tanker om fremtiden, er min opgave at kunne slippe dem, ved f.eks. at sige: "Tak, men ikke nu", og lade tanken passere forbi.

Mens jeg var i gang med at male skriften på rullen, var mine tanker tilbage i folkeskolen, Halden Pikeskole. Her gik jeg de første 4 år. Den gamle karakterbok har jeg endnu, og på alle "skudsmål", som vi fik 2 gange om året, står der: "Anne-Marie må arbejde mere med skriften", eller "Skriften MÅ bli penere". Ellers var jeg flink og snill - med SKRIFTEN!!! Jeg husker det ikke helt, men sandsynligvis syntes jeg det var kedeligt.  Det skulle gå hurtigt, det var ikke noget for mig og sidde og nørkle med formskrift. Men i dag kan jeg så skrive de flotteste bogstaver, hvis det er det jeg vil. 

Jeg ved der er mange som skriver først på milimeterpapir, og måler hver enkelt bogstav op osv. Det gjorde jeg også, skrev først på millimeterpapir, men kom meget hurtigt tilbage til pladen og kopierede mit første forsøg over.  Det blev ok. Men kunne været bedre.  Alle kan læse det, det står klart og tydeligt. Så er det på plads.

Jeg fik i går min bestilling på ikonplader leveret, så yderligere 3 ens plader venter nu på hver sin engel. Det er simpelthen noget af det bedste, flotte, perfekte ikonplader, som nærmest ligger og råber på at blive til noget større end en blank plade.

Det kommer kære venner - tålmodighed!!



24. jan. 2024

Selvportræt - interessant og svært!

 


Jeg er ikke helt sikker på hvor lang tid det har taget mig for at komme frem til dette resultat - det er flere uger. Jeg troede jeg var helt færdig forleden dag, men så havde jeg en tid hos frisøren...

Når jeg nu endelig havde fået et nogenlunde resultat, tænkte jeg at det ville være godt med et portræt som var "up to date". Det tænker jeg det er nu. Håret er rettet, så det ligner dagens frisure.


Undervejs har jeg haft forskellige næser.  De var alle for store i begyndelsen, var det mon fordi jeg i hele mit liv har tænkt at min næse var ALT for stor?  Den endelige udgave har en næse som ligner min.  Jeg synes faktisk nu den er ret pæn.  Det har taget mig 74 år at kunne se.

Jeg har malet på en meget elendig canvas købt hos landhandleren i Hishult i sommer engang. Nu spekulerer jeg på om det kunne være sjovt at prøve igen, i et lidt større format og på et ordentlig lærred. 

Det hele gik egentlig ud på at male ud fra salme 123, og det var ikke tænkt som et selvportræt, men det blev det så, for det er jo jeg som siger ordene - og beder Gud om hjælp.

Det var min fars salme egentlig.  Tror det blev hans, dengang min mor blev syg og indlagt i måneder, og min far var alene med 3 børn.  Jeg var 2 år og min søster 4 og min bror 3 år eldre.  Kan godt forstå han ikke vidste hvad han skulle stille op.  Alle i gaden gik i søndagsskole i baptiskkirken Tabernaklet, og det var derhen han gik for at søge hjælp.

Jeg for min del kom i tanker om hans salme, den dag for over 20 år siden, hvor jeg fik besked på at jeg skulle opereres igen, fordi der alligevel var spredning til lymfekirtler efter den første operation for brystkræft. Jeg var overbevist om at det var hos Gud jeg kunne hente hjælp og tro. Og det selv om jeg de første ca 50 år af mit liv ikke havde haft et særligt tæt forhold til Gud eller Jesus.  Men jeg vidste faktisk ikke hvad jeg elelrs skulle gøre...

Det var et klogt valgt. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skulle have klaret mig igennem uden min tro.

Nu ved jeg hvor min hjælp kommer fra - altid!