Det er nu snart 4 år siden vi tog beslutningen om at sælge vort hus på Dyrekærskellet i Tisvildeleje. Beslutningen blev truffet, fordi vi havde fundet den skønneste grund på Aspevej, et sted hvor der ville være mulighed for at renovere et gammelt udhus til atelier/galleri, og hvor det gamle faldefærdige hus kunne rives så vi kunne bygge et nyt, mindre hus. Et hus som egnede sig lidt bedre til at blive gammel i...
At vejen skulle blive så lang, det havde vi aldrig drømt om. Vi havde troen på at vort dejlige hus, kunne sælges indenfor en overkommelig tid. Der tog vi fejl. Interessen var der, men hver gang der var en interessert køber, kom der noget i vejen. Vi har været nødt til at sætte prisen ned i flere omgange, den første udbudspris var ejendomsmæglerens bud, ikke vores. Det skulle vise sig at interessen for et funkishus fra 30'erne ikke hitter i sommerlandet. Det ligner ikke et sommerhus, det har nok været den største "fejl" ved huset.
Skuffelsen
Det har været "lige ved og næsten" et par gange, og skuffelsen når det alligevel ikke blev til et salg, var stor. Vi var til sidst kommet derhen at vi havde givet det en frist, hvis det ikke blev solgt inden fristen, ville vi i stedet sælge Aspevej igen og blive boende på Dyrekærskellet. Det er i sig selv ikke nogen straf, huset er fantastisk, men det er for stort synes vi, og for koldt om vinteren og haven er på 2000 kvm. så der er lidt at holde. Nå man bliver ældre (ja, det er rigtig, jeg er blevet ældre!) er det smart at tage nogle forholdsregler i tide, som f.eks. have et hus man kan blive gammel i, hvor den som bliver tilbage, hvis en af os skulle dø først kunne blive siddende uden problemer. Det hele var tænkt godt igennem. Vi havde bare ikke troet det kunne tage så lang tid...Det har tæret lidt på kræfterne. Folks evige, velmenende spørgsmål om hvordan det gik med salget. At vedligeholde to ejendomme på en gang. En gang i mellem var jeg ved at opgive hele molevitten, jeg var ved at opgive håbet. Jeg har bedt til Gud, jeg har visualiseret, jeg har skrevet og jeg har drømt.
Og jeg har mærket at jeg var så urolig indeni, jeg, som troede det var umuligt, igen at mærken sådan en uro. Men den har jeg haft.
Den nye have
Jeg træder et skridt tilbage
På et tidspunkt i efteråret blev det helt klart for mig at jeg jo havde sat mig helt op i førersædet og kørt afsted. Havde jeg lyttet indad til hvad det var vi skulle? Det tror jeg ikke. Begejstringen tog overhånd og handlekraftige som vi begge er, var det nye hus vort i løbet af 10 dage. Men jeg havde glemt at træde et skridt tilbage og mærket helt efter. Så det gjorde jeg i efteråret. Jeg trådte tilbage, og tænkte jeg måtte lade Guds vilje ske. Jeg var villig til at give slip på hele molevitten, og overlade styringen til Ham. Lad din vilje ske, kære himmelske far.
Var det her at der skete en forandring?
Åbningen
I begyndelsen af december havde vi en fremvisning som var virkelig positiv i følge ejendomsmægleren. Det havde vi også haft før. Men det viste sig at det denne gang muligvis kunne være alvor! Den potentielle køber var særdeles begejstret for huset, og specielt beliggenheden. (på en lille bakketop, for enden af en blind vej, totalt ugeneret og med udsigt til Hesselø!) Købsaftale blev underskrevet inden jul. og salget var endelig i midten af januar. Det var først der, det rigtig gik op for mig at nu, nu kunne jeg glæde mig. Juhu, denne gang var det sandt og virkeligt! Huset skal overtages den 15. marts.
I mellemtiden...
Hvor skulle vi bo i mellemtiden? Lige inden jul mødte jeg et par af Eriks barndomsvenner i Helsinge, som fortalte de havde et hus i Rågeleje som stod tomt. Erik kontaktede dem straks, og wupti, så havde vi et fint lille sommerhus at låne så længe vi ville, fra hvornår det passede os. Vort hus er nu pakket ned i en 30 fods container, bortsæt fra vor seng, en sofa og nogle stole, og vi er flyttet til Rågeleje. Vort nye hus (som Erik selv har tegnet) er ved at blive rentegnet på tegnestuen til Scanwoo, som skal bygge vort nye bjælkehus. Så er det at vente på byggetilladelse og vi regner med at det endelig byggeri kan starte efter sommerferien, så vi kan holde jul i vort nye hus.
Rågeleje
Pakket og klart
Det gik forholdsvis hurtigt at få hele vort hus pakket ned i en container. Tak for hjælpen Pernille og Henrik, Mynthe og Kajsa!!
Nogle ting er flyttet med til Rågeleje, resten er i containeren og nogle ting på Aspevej, lidt møbler er overtaget af Pernille, noget er solgt eller givet væk.
Det nye hus
I løbet af kort tid, bliver det gamle hus revet ned. Byggestrøm og el er etableret. Huset er ved at blive rentegnet, et fint lille hus på kun 120 kvm. i et plan, med solcelleanlæg og fjernvarme, og gulvvarme i alle rum.
De fleste valg af materialer er på plads, gulve, døre og vinduer, tegl og farver på det ydre.
Nu er vi i gang med at beslutte os for køkkenet og badeværelser...
Tid til hvile
Jeg har i lang, lang tid haft meget om ørerne. Både med min egen undervisning, udstillinger, workshops og ikonværksted, og med grupper vedr. Et Kursus i Mirakler.
Nu vil jeg tillade mig at hvile, og ikke lave en fløjtenes fis et stykke tid. Jeg har opdaget Netflix, og jeg har lige set "Outlander" færdig. Jeg får mindre og mindre dårlig samvittighed, over at bare flyde på sofaen. Jeg behøver ikke at have gang i noget uafbrudt. Det er helt ok ikke at gøre noget.
I begyndelsen af april tager jeg igen til Athen til George Kordis Iconography Center, på kursus i en uge. Athen i April - bedre kan det ikke blive! og denne gang tager Erik med på rejsen - vi bliver der i 14 dage. Livet er GODT!!
Tak!