2. dec. 2017

Overflod og beslutsomhed...


Det var i sommer at jeg fik opgaven at male Godess of Abundance og Greven af St. Germain.  Abundantia står selvfølgelig for overflod og St. Germain står for beslutsomhed.
St. Germain var den som var først færdig. Og når jeg tænker mig om, så ser jeg at jeg  har  taget et par meget vigtige beslutninger efter han kom "på besøg".
F.eks. besluttede jeg mig for at undervise mindre i udlandet, så interesserede må komme til mig.  Det fik en højst interessant effekt.  Flere deltagere end "normalt" på mine kurser i Galleri St. Helene har kommet fra udlandet. Og dernæst har jeg  haft besøg af 2 udenlandske undervisere...  Det har været et meget lærerigt efterår for mig!!
Jeg har også taget en beslutning om at male på en anderledes måde.  Det underviste George Kordis mig (samt 5 andre) i, under hans 3 dagers workshop i Galleri St. Helene. i november.  Så jeg er helt nybegynder i denne måde at male på - den måde jeg skal male på fremover.  Det er den nye tids ikoner, de bliver lettere, mere transparente og med en højere frekvens. Det er slut med at "kun" at kopiere de gamle ikoner, nu skal der tegnes helt fra bunden og males i meget transparente lag.  Det er noget jeg har villet i lang tid, og delvis har praktiseret, men nu går jeg "all in", og nu kender jeg fremgangsmåden på en helt anden vis!
Jeg ser også frem til mit nye tiltag: "Ikonmaleværksted".  Sidste lørdag i hver måned inviterer jeg til fællesskab med ikonmaling.  Ingen undervisning, "bare" det at være sammen om det vi aller bedst kan li'.  Januar og februar er allerede fuldtegnet.

For ganske kort tid siden var Abundantia færdig. Jamen - her er sket små mirakler.  Jeg forstår nu at jeg INGENTING mangler! Og det afstedkom at jeg lige i et rap har solgt 3 ikoner og har bestilling på 2.
Tilfældigheder?  Nej.  Ingenting er tilfældigt.

Nu er jeg i gang med at færdiggøre en række ikoner som jeg har begyndt på i tidens løb, men som ikke er gjort færdige.

Her er den første:

Mother of God

Dette er en anden ikon som også blev færdig i løbet af ugen der gik:


Maria Eleousa

Således, og i dyb taknemmelighed går jeg ind i julemåneden.  

Galleri St. Helene er fyldt med julens budskab.  

KÆRLIGHED.