Vi er alt for mange som ender stressede, deprimerede og til sidst udbrændte. Hvordan kan jeg opdage hvor jeg er på vej hen? Hvordan standser jeg op i tide?Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv. Jeg opdagede lidt for sent hvor jeg var på vej hen. Eller, jeg kan også sige at det var lige på det tidspunkt hvor jeg var parat til at se hvor det bar hen. Det kunne have været anderledes tænker jeg, hvis jeg bare havde lært en lille smule om medfølelse med mig selv. Nogle mennesker skal altså lære tingene "the hard way". Jeg var så en af dem. Men det er ikke nødvendigt at skulle lære tingene på den måde. Det er muligt at stoppe op i tide og sadle om! Og hvordan gør jeg så det?
Det kan jeg gøre hvis jeg holder op med at ignorere alle de signaler som kroppen giver mig, og holder op med at sige "det skal nok gå" til mig selv. Hvordan giver jeg mig selv medfølelse og plejer mig selv i denne situation?
I stedet for at dømme og kritisere mig selv for det jeg ikke helt formår, og der jeg kommer til kort, så betyder selv-medfølelse at jeg er god og forstående mod mig selv når jeg står ansigt til ansigt med personlige nederlag. Jeg fornægter ikke de signaler kroppen giver mig, jeg lytter! Det er vigtigt at kikke på om jeg prøver at dulme signalerne ved at "præmiere" mig selv med f.eks. mad, alkohol eller indkøb... Hvorfor tror jeg at alt skal være perfekt? At jeg skal være perfekt?
Det vigtigste jeg kan gøre i denne situation er at vise mig selv selv-medfølelse, at værdsætte og acceptere at jeg kun er et menneske og at jeg er perfekt akkurat sådan som jeg er. Det kan være jeg ændrer levevis som gør at jeg bliver mere sund og glad, men det gør jeg fordi jeg holder af mig selv og ikke fordi jeg synes jeg er værdiløs som jeg er...
Måske er det vigtigste at acceptere at jeg er menneskelig, jeg er ikke et supermenneske.
Jeg vil møde modgang og jeg vil mislykkes, jeg vil møde sorg og tab af kære og nogle gange ikke leve op til mine idealer. Men sådan er det jo at være menneske, sådan er det for os alle! Jeg vil favne mig selv, som Maria favner sit barn.
Det er vigtigere end nogensinde at jeg åbner mit hjerte, overfor mig selv og mine medmennesker. Jo mere jeg er i stand til at åbne mit hjerte, jo lettere er det også at vise mig selv medfølelse.
JEG ELSKER OG VÆRDSÆTTER MIG SELV OG ALLE MINE MEDMENNESKER.
Kære Gud:
Hjælp mig til at se kærlighed og uskyld i mig selv og alle mine medmennesker bag den maske som vi alle bærer.
Amen.