Frygten som forsvandt - igen...

 

Det var en voldsom vind - dagen før vi skulle afsted...

Afsted på en lang vandring, med al bagage på ryggen, jeg har ikke veid min rygsæk, men med vand er det nok 12 kg.

Det er i overkant...

Men min kære rygsæk sidder som hørte den til min krop, så det føles ikke så tungt.

Dette indlæg handler om bekymring.

Fordi vinden har været så kraftig de seneste dage, ville mine tanker meget gerne fortælle mig om hvor farligt det ville blive.. der oppe i bjergene, på stejle, smalle stier, med afgrunden på den ene side.

 

"Læs lidt i din bog", sa Erik.

Ok - jeg ved det jo godt, der ER intet at frygte, men den kom alligevel igen - frygten for højder og  også frygten for min fysiske formåen...om jeg overhovedet kunne klare at gennemføre turen.

Så frem med den lille bog jeg har valgt at tage med på rejsen:"Healing the Unhealed Mind" af Kenneth Wapnick.

Altså, hvis jeg vælger Jesus som min lærer i stedet for egoet, er der INTET i verden  som kan påvirke mig...

Så er der kun en ting at gøre. Jeg må vælge igen. 

Og jeg valgte igen. Jeg valgte igen og igen. Jeg tillod ikke mine tanker om "turens farer" at komme igen.

Morgenen var fyldt med sol og næsten vindstille.

Sækken på, og op i højderne...

Det var fantastisk. Vejret, vinden..  Vinden havde vendt- vi havde medvind...!

Jeg fik også lavet en lille balance på et af de højeste punkter.

Godt nok var jeg forpustet i de stejleste stigninger, men jeg nød udsigten og den smukke natur. Jeg gik, et skridt ad gangen, opmærksom...

Tvers over øen... Glæde når vi kunne se havet på begge sider.

På et tidspunkt snublede jeg, og jeg indså at jeg måtte sætte hænderne ned i nogle arrige, stikkende planter. Ingen vej tilbage - au for den! Uopmærksom.

Jeg lod  det være, skyllede med vand-og gik  videre. Smerten var væk efter nogle minutter, (mærkerne er der dog endnu)

En perfekt dag - det var det. Og så lærerig på mange måder.

Chora - fra vor lejlighed:

Hvor enkelt livet er - når jeg vælger at være i NUET.