Radoslav har boet 5 år i Toledo i Spanien, hvor han arbejdede som ikonmaler i et kunstgalleri. Hans kone og 2 drenge blev i Bulgarien.Han har været på længre ophpold i Jerusalem på scholarship, og også boet på St. Katharinaklostret over en længre periode, malet ikoner der og studeret de gamle.
Hans foretrukne teknik er nok den jeg kom hertil for at lære, nemlig Sinai forgyldning, har aldrig set ordet på dansk, på engelsk heder det Sinaitic gilding.
Udover at fortælle mig om forgyldning og ikonmaleri, har vi talt rigtigt meget om Bulgarien og forholdene her, om bulgarsk historie, om landets nuværende regering, om protesterne, om de private vagtværn (et af landets største problemer) og om tiden med kommunisme og omvæltningerne efter murens fald og åbningen til vest.
Jeg kommer hjem, fyldt med nye indtryk, og med ny viden på flere områder end jeg havde forestillet mig.
Radoslav spurgte om jeg havde lært det jeg forvventede når jeg kom, og jeg svarede helt ærligt, jeg ved ikke hvad jeg forventede, jeg kom ligsom helt blank og åben, villig til at tage det ind som blev givet. Og det har jeg gjort.
Selvfølgelig, hvis vi nu havde været flere på et hold, havde jeg også haft muligheden for noget mere socialt...En gang i mellem var jeg lidt alene. Men kors hvor er det også lærerigt! At jeg er i stand til at minde mig selv om at jeg ALDRIG er alene, selv om det synes sådan, og ikke forfalde til selvmedlidenhed.
Kære venner - hvad er problemet? Mens jeg skriver dette, har jeg indtaget en salat med fire forskellige oste, og er i gang med at spise en Seabass på dampet spinat med kartoffelmos...
Jeg har lige afsluttet et kursus med eneundervisning af en af verdens førende ikonmalere når det gælder Sinai forgyldning. Er det ikke stort?
Nu kan jeg næsten ikke vente med at komme hjem og prøve det jeg har lært. Og muligvis kan jeg videregive min nyvundne viden til de næste hold som kommer for at lære ikonmaling hos mig.
Jeg vil gøre mit aller bedste.
Med venlig hilsen fra Sofia og hundeparken... Med træer fyldt med uldne armbånd, som bulgarerne hænger i træene efter at have gået med dem fra den 14. februar... Det er en bøn om glæde, fred og velstand. En levn fra gammel tro, siger Radoslav.