Den første sol i laaang tid - sådan føltes det. Skønt, når lyset kom tilbage - indeni, og udenfor.
Det har været lange, og tildels tunge dage, hvor jeg ikke formåede at beholde min indre fred, men blev voldsomt påvirket af det der foregik udenfor mig selv.
Det har været helt usædvanligt lærerigt - og sådan skulle det være.
Her gik jeg (igen) og følte mig på toppen af verden... men jeg skulle altså lige lære lidt mere. Tiden var inde til det!
Jeg takker.
For en stund svigtede jeg mit hjerte og min intuition - i min iver efter at behage og gøre alt godt.
Jeg forstår det ikke duger.
Jeg skal være langsom. Jeg skal trække vejret dybt. Jeg skal mærke efter. Jeg skal huske der intet er at frygte. Og så skal jeg handle.
..og så skal jeg huske at jeg ALDRIG - ALDRIG er alene.
***
Kjære deg....mitt hjerte fryder seg med deg....noen ganger kommer skyer foran og skjuler solen for oss....men den er der alltid...om litt bakom, noen ganger...<3 klem fra meg
SvarSlet