The sign of Christmas is a star

The sign of Christmas is a STAR, a light in darkness. See it not outside yourself, but shining in the Heaven within, and accept it as a sign the time of Christ has come.

This quote is from my favourite book, A Course in Miracles.  This is how I want my Christmas to be - a Christmas that lasts all year round!

We all need this STAR, the light in darkness.  And how wonderful, when we are able to see that this light is shining in all of us, inside all of us!  We do not have to go looking for light and peace anywhere - it is in the most genious place on earth - within each and everyone of us.  A place we for a start never would dream of looking.

For the first 50 years of my life - Iwas looking in all the wrong places for it, in other people, in my family, in money and clothing and appearances, in jewellery, in housing and pets, in wine and cigarettes... I have tried it all.  None of this  made me happy, in fact it made me more and more depressed.

I ended up in a really bad state, with cancer and a feeling that I  had nowhere to turn.

Then I remembered God.

Finally.  And I was led to the book A Course in Miracles, and the journey back to Myself started. I am still on that journey.  One important thing has happened.  Now, I know the end is sure.  Now, I am not afraid anymore.  I know I am loved, and I know I am love. And so are everybody else, without exception.

I still forget  every now and then.  I can still be overwhelmed with fear.  The difference is, now I very quickly see what is happening - and I can turn to the right place for help. Within.
Within - to the peace and love that is always there.

How simple are things.

So -The sign of Christmas is a STAR, a light in darkness. See it not outside yourself, but shining in the Heaven within, and accept it as a sign the time of Christ has come. 

I wish you a blessed  and peaceful Christmas - a a new year filled with joy and laughter!    

Farsund i mit hjerte

Jeg vet at ingenting er tilfeldig - men alikevel...

Under en telefonsamtale med Sølvi, som gjerne ville på kurs i Tisvildeleje - endte samtalen med at jeg i stedet for, skulle komme til Farsund for å holde kurs.  Det var ingen ledige pladser på kurs i Tisvildeleje før til våren.
Men 1 deltager var jo ikke nok,så i løpet av ganske få dager - var kurset fyldt opp - 6 deltagere påmeldt. Fantastisk!  Jeg hadde på intet tidspunkt tenkt på at holde kurs i Farsund...

27/9 kørte jeg afsted kl. kvart i 5 om morgenen, med hele mit ikonværksted pakket i bilens bagagerom  - for at nå færgen fra Hirtshals til Kristiansand ved middagstid.

Perfekt sejlvær, næsten blik stille...
Fra Kristiansand til Farsund er det en times kjøring - jeg var fremme ved 17 tiden, og fandt frem til Sølvis smukke hus i hjertet af Farsund. Her er udsigten fra mit værelse!

Jeg var jo spændt - hvem var det som bare sådan uden videre åbnede sit hjem for at holde kurs og gav mig husly og overnatning og det hele?
Det var et glædeligt møde. Som at møde en gammel bekjendt på en vis.  Sprudlende, vakre Sølvi...

I løbet af en times tid var alle mine greier pakket ut, og alt klappet og klart til kurset næste dag.  Og Sølvi hadde lavet den lækreste paj....

Kl. 10 næste dag startet kurset - med 6 forventningsfulde deltagere.  Kun 1 havde malet før, Eva, som havde været på et kursus med Søster Abraham i Bergen for mange år siden.  Kun 2 malte den samme ikon som var Ærkeenglen Gabriel, de 4 andre havde selv valgt...  Standhaftige, viljestærke kvinder som selv ville - alle sammen.  Mindet meg en hel del om kursene jeg har holdt på Færøyene og de færøske kvinder.  De var også veldig glade for å lave om på det jeg "havde planlagt", specielt når det drejede sig om fargevalg.  Men det er helt i orden med meg.  Det er en utfordring som jeg tar, det lærer jeg av.

Der blev også tid til nogle turer rundt i området  -
Farsund er en smuk by!

Det var 5 dejlige dage, men en skøn stemning rund arbejdsbordet.  Vi blev nærmest som en organisme, et fælles felt - hvor arbejdet foregik, langsomt fremad,  i tillid.  

Starten på hver dag med meditation og bøn er for mig det uundværlige udgangspunkt, her samles vi til et, i felles ro og stilhed.
2 x Gabriel, 1 skytsengel, 1 Maria med barnet, 1 Kristus og 1 Simon med Jesusbarnet.  Det er hvad der blev malet.
Den næst sidste dag havde vi besøg af Farsund avis, som ville lavet en artikel om kurset.  Det kom der denne flotte midterside ud af:

Næsten altid kommer spørgsmålet om tid ind i billedet.  Har vi nok tid, når vi det?  Og mit svar er altid:  Vi har lige nøjagtig den tid vi har brug for.  Tiden indretter sig efter os...  Det slår aldrig fejl!

Det er så fantastisk at opleve den glæde jeg kan se i disse ansigter:

 Tak til hver og en af jer,
I smukke kvinder : Fra venstre:  Lilla Brodtkorb, Eva Holmesland, Ragnhild Carlsen, Sølvi Westlie Løvendahl, Linda Rhode og Tove Stølen - og til lykke med de flotte ikoner!

Som afslutning på nogle dejlige dage tog vi alle sammen på Hotel Rederiet og spiste en herlig middag.  Og så fik jeg gaver, blomster og smukke ord.  Og tak til Sølvi som lagde hus til os alle sammen.

Det er ikke umuligt at jeg kommer tilbage!

Dagens Anton - Dyrehospitalet

Anton har været ude for en ulykke. I fredags på vor sædvanlige tur, faldt han ned ad støttemuren ved stranden.
Jeg tror aldrig i mit liv jeg har været så ude af mig selv.  Det var ganske forfærdelig at opleve hans smerte og skrig.  Jeg forstod med det samme at dette var alvorligt - virkelig alvorligt... Han kunne ikke gå.
Turen hjem i mine arme var laaang.
Nogle af vore gode venner er dyrlæger - og de var lige i nærheden og kom hjem til os i løbet af 10 minutter. Men vi vidste alle at der kun var et at gøre - afsted til Dyrehospitalet.

Anton blev røntgenfotograferet - og det viste sig at ikke kun venstre forben men også højre forben var brækket. Højre var ukompliseret - men med venstre så det værre ud, fordi bruddet lå så tæt på albueleddet.
Vi fik spørgsmålet om vi ville have ham opereret - og det var en hurtig beslutning at det ville vi.
Kirurgen som skulle operere kunne ikke love noget - og ville ringe os under operationen hvis han mente han ikke kunne sætte bruddet sammen på en sådan måde at Anton ville få en forsvarlig førlighed.

Operationen ville først kunne foregå i dag, søndag - og denne ventetid har været frygtelig lang.  Men nu er den forbi.

Anton kom i narkose kl. 7.30 i morges og de var først færdige med ham kl. 12.30.  Bruddene var rene, og til at sætte sammen forsvarligt, faktisk  havde de rettet sig på plads under den interimistiske bandagering der var foretaget inden operationen, nu skulle der plader og skruer i...og begge ben blev gibset.

Anton bliver nu holdt hen i døs/søvn indtil i morgen tidlig, og hvis smerterne han har kan tages med alm. smertestillende medicin, er det muligt han kan komme hjem i morgen eftermiddag.

... og jeg - har kørt denne film igen og igen - hvorfor skete det, og hvorfor var han ikke i snor og hvordan kunne jeg være så dum... Men det fører jo ingen vegne.

Kryds fingre sammen med mig for Anton.

Når lyngen blomstrer...

Jeg kan næsten ikke vente på at komme afsted!  I morgen går turen til Signebøenfjellet - denne gang i selskab med 3 gode venner, som jeg har møttes med nesten hver mandag i over 2 år.

Vi møtes og er sammen om vår felles interresse, nemlig boken "Et Kurs i Mirakler" - en livsfilosofi...

Nå har vi bevilget oss et lengre samvær på nesten en uke, på Signebøenfjellet i Søndre Enningdal - på hytta mi.

Vi har ikke lagt noen planer overhodet, men er besluttet på å la dagene selv vise hva de skal inneholde.

Jeg gleder meg til Norge mitt, til skogens stillhet, jeg gleder meg til fordypelse og ro. 

***

Fred i sinnet inntreffer når vi legger hele vår oppmerksomhet i det å GI

og ikke har noe ønske om å FÅ noe som helst.

ALT jeg gir - gis meg.

Anyone can do it!!

15 years ago I was diagnozed with breastcancer. That changed my life - forever.

My immediate thought then was - NOW is the time to do something that is good for ME.  All of a sudden it became clear to me, that most of my life I had attended everybody elses needs and wishes and had forgotten about myself totally... I had to find out what I wanted to do, what I enjoyed.  But my mind was totally empty, I did not have a clue..... Really scary...

Somebody told me to contact a spiritual center nearby and there I attended yoga and qi-gong classes 3 times a week.  I joined a group that studied "the Power of Now" by Eckhart Tolle. Interesting stuff! After half a year, we started studying A Course in Miracles...

I went to a workshop called  "Pathfinder days". After meditation the first day, we were asked to draw what we experienced. Oh dear, draw, I thought
 I was so bad at drawing, not me at all.  But I did it, drew this small drawing, showing me sitting in lotus position with a wonderful ellipse in all the colours of the rainbow over my head and light pouring down on me.  And then arms embracing me totally...

I showed this drawing to the therapist at the center and she exclaimed:  It is a modern icon!! Icon, I thought, hm.  Did not know a thing about icons.  Just for the fun of it, I made a new drawing, similar to this one and tried to make it look really nice.  I gave it to my sister and thought: if it touches her heart in a way, this is maybe something for me to consider...  

I gave it to her and tears filled to her eyes.. She knew excactly what it was!

One night shortly after I had a dream with a figure called Abraham, a helper.  I did not know what it was he would help me with, just presented himself as the helper by the name Abraham.

The next morning there was a letter for me in the postbox.  It contained a programme from another spiritual center.  What immediately caught my eyes was a course in iconpainting!!  Not only was it a course in iconpainting, the teacher was a danish nun by the name, would you imagine -   sister ABRAHAM.

The guidance could not be much clearer.  I attended the 5 days workshop in Jutland, and I was like in a different world totally.  Painting Mary, Jesus mother and Mary Magdalene in these five days.  I made me so extremely happy, words can not describe it.  

I KNEW, this was for me, I knew this was something I would do for the rest of my life,

So I went home, showed the icons to everybody, and everybody were very polite and  happy with me and thought the icons were wonderful, and so did I.  I thought it was miraculous!  I never knew how to draw, I never knew how to paint (I thought).

So at home I immediately started making wooden boards with gesso (chalk and rabbitglue and water)   to paint on (the traditional iconographer's way)

One of my first icons

And I repeated the icon with Mary and the child, again and again and again.  They became better and better I thought, and I was at that time afraid I would loose it again, that the next icon would not be good, that it was a coincident that I managed the first times....

I have been spending time painting icons almost every day since then!  I have been abroad for classes, in a finnish monastery, at an castle in Wales, in Larissa in Greece and in Sofia.. I have found the best teachers (of course)...

I have also attended drawing classes, and found out I am actually really good at drawing as well.  Never knew that.. It only has to do with opening your eyes and learn how to distinguish darkness from light!

After a couple of years a friend suggested I gave a class in iconpainting at her center.  Me I though - teach? 

(in fact, I had been told by a clairvoyant that I was to teach, but  thought I knew nothing  to teach...)

 But I did and I loved it from the very beginning. That is 7 years ago now. I have had about 40 classes in Denmark as well as in Norway and the Faroe Islands.

I know it is something everybody can do.  Everybody can learn to open their eyes, everybody can learn to see darkness and light.  To concentrate on each stroke of the pen, trust in the good result, not worry if there is time enough..

The interesting thing about iconpainting is that we always go from darkness to light.  One always starts with the darkest colour for instance of the cloth.  and put lighter and lighter layers, thus creating the form.

From darkness to light - just like in our lives...

It took me quite a long time to figure out why I had this urge to repeat Mother and child again and again and again... 

 It has been such a tremendous help and inspiration to me.  Every day when I look at my icons I am reminded of the love of God for me.  That there is nothing to fear, that I am taken care of !!

What I have learnt is this:  Our thoughts  limits us.. only our thoughts.  

Anyone can do it!!

***

***

Min læremester - Anton

Forleden dag oppdaget Anton sit speilbilde...   Han brukte lang tid på å finne ut af hvordan han skulle forholde seg til den hund han så i vinduet.

Han nærmet seg langsomt, viste at han var venlig ved å logre med halen, og til sist slikket han forsiktig på ruten...

Ikke lenge etter gikk det op for ham at det ingenting var - og lot det være.

Som min verden -den er et speilbilde av det som er i meg.   ..an outside picture of an inward condition...   A Course in Miracles (T-21.in.1:5).

Jeg kan ikke ændre på verden - kun min måte å se den på.

Det mindet Anton meg om i dag!

***

Searching for love?

You can search throughout the entire universe for someone who is more deserving of your love and affection than you are yourself.

That person is not to be found anywhere.

You yourself, as much as anybody in the entire universe deserve your love and affection. 

~ Buddha

Where did the summer go?

We have had some wonderful, sunny and warm days in june. Finally, the summer came, days starting with a swin in the sea and breakfast on the terrace...

The sea has had lazy days.

Reminds me of my mind. Some days my mind is quiet, floating and just ... mind.
At other times, it is busy, up and down and trying to shout. If I am not observant it takes me places I fear.
It is my choise.

I will set sails according to the wind.
I am the captain.

God is my GPS.

Maria

Min nye Maria er snart færdig. 

I farger er hun anderledes enn de andre utgaver jeg har malet av Maria.

I uttrykk er hun den samme...

Hun gjør ikke noe - Maria. Vi kjenner henne som den kvinne som fødte Jesus. Det er det.

Hun ER - ren kjærlighet.

Hun ER.

***

Unwind my brain - unwind me...

This is what my thoughts seem like - sometimes... sometimes more than other times.  Do you recognize this?

But it is possible to unwind it all... If I just start from one end, and very carefully observe, recognize and let go of all the thoughts  I have thought a hundred times before and thoughts about past and future...
Sounds easy?
Takes courage and willingness to letting them go. I do not judge the thoughts I think...
I decide  for this every morning.  I am not quite sure of how well I am doing. I cannot judge that either.  It does not matter.  I just decide and do it.

It is impossible that I will not succeed. I am the one who decide my thoughts.

I will succed.

That is my decision.

My prayer:

Dear Father
Today I give all my thoughts to you.  
I do not need any of mine.
Thank you for a successful outcome in the end.
I do not have to worry about ANYTHING.

Amen

Der findes ingen "private tanker"...

Efter at min kære ven Fiffi ikke er her mere, har jeg ikke altid startet dagen som jeg gjorde den gang.

En af dagens store glæder for Fiffi (og mig) var vor lange morgenluftetur.  Den gik meget ofte langs med stranden.

Den  praksis har jeg nu genoptaget - uden hund.

Husene som ligger i første række til havet har, næsten alle, en trappe ned til stranden.  Nogle har sat kæder og skilte op, for at forhindre adgang for "uvedkommende". Det mindede mig om noget...

I lektion 19, i Et Kursus i Mirakler står der bl.a. "Jeg er ikke alene i at opleve effekten af mine tanker".

Vi hører eller ofte at "tanker er toldfrie" - sådan forholder det sig ikke. 

Jeg er ansvarlig for mine tanker og den effekt de har.  Alle tanker har en effekt, et faktum som er svært for os at forstå fordi vi tror at det kun er noget som foregår inde i vore hoveder. 

Det kan virke skræmmende (og er det sandsynligvis ubevidst) at  vore tanker har en effekt på andre og andet end os selv.

Jesus siger i Kurset at vi ikke tror på dette nu, og at den virkelige grunn til det, er at vi ikke ønsker at tro på den enorme kraft vore sind og tanker har.

Det kan være virkelig befordrende at bestemme sig for at ikke holde tanker "private".  Ikke sådan at forstå at jeg deler alle tanker om alt med alle, men jeg har besluttet mig for at så ofte som jeg kan at observere mine tanker, træde tilbage i sindet så at sige.

  

På den måde bliver der mindre og mindre "tankevandringer" hvor tanker flyver over stok og sten, og jeg med.  Jeg bliver herre over mine egne tanker.

 Nu er der åbnet op.  Kæden er fjernet - der er fri adgang og jeg erkender mit ansvar.


Min bøn:

Kære Himmelske Far,

Hjælp mig til at forstå at mine tanker ikke er private, og at det jeg tænker har en effekt på mine medmennesker. Jeg ønsker kun de tanker jeg deler med dig.  Alle tanker som gjør meg urolig gir jeg til dig.  Således kan jeg jeg tilbringe alle mine dager i glede og fred.

Amen.

Den lykkelige drøm...

"De lykkelige drømmer som den Hellige Ånd bringer, er forskjellige fra verdens drømmer- der man bare kan drømme at man er våken. De drømmer som tilgivelsen lar sinnet oppfatte, medfører ikke noen annen form for søvn slik at drømmeren kan drømme en annen drøm. Hans lykkelige drømmer er budbærere om at sannheten bryter frem i sinnet.  De fører deg fra søvn til varsom oppvåkning, slik at drømmene forsvinner.  Og dermed helbreder de for alltid"

Et Kurs i Mirakler, leksjon 140. Bare frelsen kan sies å gjøre frisk.

Tilgivelse fjerner min skyld som gjør sykdom mulig. Det er virkelig helbredelse.

Jeg er ikke en kropp. Kroppen er i mitt sinn, og ikke omvendt.

Bare frelse kan sies å helbrede. I dag kommer helbredelsen til meg. Det er i dag adskillelsen slutter - og jeg husker hvem jeg er...i virkeligheten.

Jeg ber med tomme hender og oppløftet hjerte og med et sinn som lytter:

Bare frelsen kan sies å helbrede. Tal til oss, Fader, så at vi kan helbredes.

Træt af at male Maria

Ikoner hører til i den ortodokse kirke, hvor de er en vigtig del af kirkens liturgi.

Fra "Marias hymne" af Birthe Andersen:

"Det ortodokse billede er en åbenbaring, et vindue til den hinsidige verden, som Guds forvandlingslys bruger til at komme til stede og nyskabe det menneske, der ser. Den ortodokse kirke har tre ligestillede autoriteter: Bibelen, traditionen og billedet - ikonen. Protestanterne har alene Guds ord i Bibelen som autoritet.

En ikon er skabt i den spænding, at billedet ikke skal ligne den menneskelige verden, men den guddommelige.  Samtidig skal billedet afspejle den afstand, der består i, at det ikke kan afbilde Gud - ikonen kan gøre Guds verden nærværende, og den kan kun repræsentere Guds verden i menneskeheden"

Smukt skrevet, og jeg mærker sandheden i ordene.  Ikoner minder mig om noget. Noget det så ud til at jeg havde glemt.

De minder mig om Guds kærlighed, og gør Gud nærværende, både i mit arbejd med at male ikoner, men også ved undervisningen i ikonmaling. Det giver mig styrke at jeg er omgivet af mine ikoner, både de færdige , og ikoner undervejs.

Nu er jeg ved at male en ny Maria, en Maria som er klædt i mine absolutte yndlingsfarver, forskellige nuancer af blå som går over i lilla...Jeg ved ikke helt hvordan det er gået til, sådan skulle hun bare være.

Nej, jeg bliver ALDRIG træt af at male Maria...  Heldigvis.

Maria i forbøn

 

  I dag har jeg begyndt på en ny Maria, i forbøn denne gang.  Alt er ryddet væk efter kurset som sluttede i går, og nu har jeg kun min egen næsetip at tænke på et stykke tid...

I dag har jeg, efter en lang pause, taget en herlig tur på mine rulleskøjter, havde helt glemt hvor glad jeg bliver i låget, af at suse  afsted! Og jeg var fornuftig at lytte til råd om at tage min cykelhjelm på... Det plejer jeg jo ikke bruge, men det er nok ikke så dumt. Vor lille vej er fyldt med småsten, efter regnskyllet forleden, de små sten kan godt finde vej ind i hjulene. Så ikke så meget fart ned ad bakken!

Har også kikket lidt på havens planter, med mine hænder. Nu er det blevet lidt overskyet igen, så kan jeg med god samvittighed nyde resten af dagen indenfor. Bare lave lidt af det som falder mig ind, skrive et blogindlæg f.eks.

En lille tur i haven lige nu.

Min telefon har jeg tabt på fliserne, den røg ud af st etui. Ikke så godt kamera i denne lille ipad.

Men en lille weekend hilsen blev det til!

Ikonkursus igen

Sidste kursus inden sommerferien gik i gang i dag. 4 dygtige ikonmalere på dette hold, alle har malet flere ikoner.

Det er nu alligevel ikke helt ligetil, ikonerne som skal males er forholdsvis komplicerede og kræver sit...

Det er lige som det skal være!

Og det er så spændende at være en del af denne process, stå på sidelinien, parat til at hjælpe og komme med gode råd, og måske lige rette lidt til med et par penselsstrøg. At se ikonen tage form og vise os hvordan den den helst vil være - hvilken glæde!

Denne gang er det meget farverige ikoner der males - det kan man kun blive stjerneglad af.

Jeg kan rolig sige jeg er i mit rette element her.

Stairway to Heaven

Det er lenge siden jeg gik tur langs stranden.  Jeg mødte i dag kun en lystfisker , ellers havde jeg det hele for mig selv.  Lange dovne bølger og næsten ingen vind.  Jeg elsker Tisvildeleje!

Stairway to heaven.....

Masser af Lærkesporer på venstre side af trappen op til  Udsigten.

Himlen var fantastisk som altid.

Tusind tak for en herlig dag som snart er slut...

* * *

På rette sted til rette tid

Tenk å våkne med et smil. Vet ikke helt hvem jeg smiler til...


Jeg smiler til det som er. Jeg smiler til verden, jeg smiler til solen, til den blå himmelen og så smiler jeg til Gud.

Her er det ingen verdens ting å angre, være lei seg for eller beklage seg over.

Tvert i mot. Her er det ALT å gledes over!

I går, etter dagens undervisning, var Ragnhild og jeg i KFUM for å holde foredrag om ikonmaling. det gikk perfekt. Vi udfyldte hverandre helt optimalt. Jeg er så takknemlig for alt som skjer i livet mitt, og for alle mennesker jeg møter på min vei. Og alt får en betydning når jeg går med visheden om at intet møte er tilfeldig... Så mange gaver jeg får!


Og sådan er alle mine dager.

Det velger jeg.

Pakket og klart

I morgen går turen igen til Norge - denne gang for at undervise i ikonmaling.
Det første kurs holdes i Halden og uken etter reiser jeg til Skien - er det 4. gang jeg holder kurs der mon?

Det er litt forunderlig å skulle holde kurs i Halden - min hjemby som jeg reiste fra i 1971...  Jeg har stort sett ingen kontakt hatt til byen siden, bortsett  fra min familie der.

 Å vende hjem - nærmest som en fremmed.  Men det er MIN by.

Nå er alt pakket og klart til avgang i morgen.  Det er mange ting som skal med - hele mit ikonmalerværksted er pakket ned, det fylder 3 store kasser.  OK, i en av kassene er det ikonplater - de har sin egen kasse.
Har jeg husket det hele mon? Lindetræsplater, guld, passer, farver, lim, forlæg, blandeskåle, Plaka, terpentin, æblecidereddik, shellakk, et par ikonbøker, pergamentpapir, pensler, træbroer, lamper.... noe mere ? Ja, 3  av mine egne ikoner skal med - 1 Maria som nå er helt færdig:

Og så Ærkeenglen Michael som er undervejs:

..og ærkeenglen Gabriel som skal males i Halden.:

I Skien skal jeg en kveld også holde foredrag om ikonmaling i KFUK (eller M)  så jeg har også pakket projektor og laptop og forlengerledning...  Jeg tror jeg har det hele.

Så skal jeg bare pakke til  meg selv - litt tøy og sånn.

Åh, jeg hadde helt glemt min musikk - det er viktig - opp for å hente mine små højttalere som kan koples til min iphone hvor musikken ligger...

Nå er alt klart.

Og jeg gleder mig sånn!!

Det beste av alt er at jeg ikke behøver bekymre meg om noe. Dette vet jeg at jeg kan, og jeg vet jeg kan vise andre hvordan man skal gjøre.

Og så  husker jeg,  at jeg aldrig er alene. NOENSINDE.

Gud er med meg overalt  hvor jeg går.

En perfekt dag

Dette var en sådan dag.
Alt var bare helt i orden.  Og det, selv om jeg vågnede meget tidligt.  Jeg stod op kl. 6.   Jeg elsker tidlige morgner - specielt når det er frivilligt :-)
Efter morgenbadet  tog jeg noget MEGET farverigt tøj på - pink og lilla...

Og så op ovenpå til min  morgenmeditation. Jeg starter som regel med at læse dagens lektion i Et Kursus i Mirakler som jeg igen i år vil gennemføre.  Det er nogle år siden sidst, og det er en perfekt måde for mig at starte dagen på.

I øjeblikket følger jeg også Deepak Chopras online 21 -dagers guidede meditationer. Hver meditation varer ca 15 minutter tror jeg og er et supert supplement til min egen...

Og så lavede jeg morgenmad i dag - med udsigt til et yrende fugleliv lige udenfor vinduet.  Her er underholdning helt gratis -

Jeg havde noget stof liggende - og syede mig en stribet T-shirt med halvlange ærmer.  Ved ikke hvor lang tid det tog - 1 times tid måske...

Så var det tid til at gå lidt udenfor - solen kaldte - og solsengen var kørt frem.  Herligt!  Bare ligge og læse og spise lidt vindruer...  uden en eneste bekymring i hele verden! 

Ind i mellem nåede jeg også at poste et par indlæg på G+, svare på nogle mails, bestille færgebillet Strømstad-Sandefjord og spille WF.

Og så faldt jeg lige lidt i søvn - men vågnede et kvarter før vort ugentlige EKIM møde.  Teen blev brygget og alt var klappet og klart til gæsterne kom.

Det er så befriende - de her 2 timer vi har hver uge. Befriende at kunne tale med andre som også læser og lever Et Kursus i Mirakler med alt hvad det indebærer. Det er en stor glæde at kunne dele tanker og erfaringer og at inspirere hinanden...

Vi starter med en  meditation og så er vi i øjeblikket i gang med at læse K.Wapnicks alle henvisninger om Helligånden... som altid,  krydret med vore egne oplevelser og en hel del latter og glæde.

Jeg kan ikke ønske mig mere. 

Tak kære Gud for denne herlige dag.

One of my greatest joys!

One of my greatest joys:

A new, clean, white and untouched iconboard.

Waiting just for me.

...Archangel Michael this time.

But I promised myself to clean the windows up here first.. will only take me an hour or so.

Have a wonderful day!

***

Tilgivelse er nøglen til lykke...

Jeg tilgiver, fordi jeg ved det giver mig fred i mit sind.

Jeg tilgiver, ved at bede om hjælp til at se tingene på en anden måde.

Jeg tilgiver min broder, for det han IKKE gjorde mod mig.

Jeg tilgiver mig selv for at føle mig angrebet.

Jeg tilgiver, fordi jeg er færdig med at bære nag.

Jeg tilgiver, fordi det er den eneste udvej.

Jeg tilgiver mig selv, når jeg mærker jeg har valgt ufred.

Jeg tilgiver ved ikke at dømme mig selv for mine valg.

Jeg gør det ikke alene.

Gud er med mig overalt hvor jeg går.

*

Spurvehøgens angreb...

 Her i vort æbletræ har vi masser af fuglemad i alle afskygninger.  Der er jordnødder, solsikkefrø, hjemmelavede fedtkugler, fedtkugler specielt indkøbt til rødhalsen - og det er nærmest som at være i et voliere når vi sidder i vort køkken og iagttager fuglelivet.

På det sidste har der været rigtig mange småfugle...
Der er en kæmpeflok med grønsisken og gråsisken som kommer - sikkert over 50 i flokken - de larmer og spiser og hygger sig...
Der har været flere par både af  halemejser, rødhalse, dompapper og spætmejser hver eneste dag. Ind i mellem har vi også besøg af bogfink og grønirisk, flagspætte
Ja, og så selvfølgelig skovspurve, blåmejser og musviter som rigtig hører til - de har sine redekasser her og er født og opvokset på Dyrekærskellet...
Vi har også et par skovskader som kommer hver dag - de har specialiseret sig i jordnødderne - her kan de lige hænge  og få hakket sig til en jordnød eller to.Flotte er de i sin fjærdragt, primært  beige og lysende blå.
Jeg elsker at kikke på fugle...

En gang i mellem bliver der underligt stille.  Ikke en fugle at se - eller høre.  Så kommer der pludselig, som lyn fra en klar himmel - en hurtig skygge - svisch - lavtflyvende og akrobatisk.  Det er spurvehøgen som er på spil!
Den har held med sig ind i mellem.  I går fik den fat i en  grønsisken, som den fortærede nede i havens hjørne, siddende på hegnet.  Mynthe og jeg gik ned for at kikke lidt nærmere på den - og den fløj ikke væk. Den havde sikkert fået så meget småfugl - at den ikke rigtig kunne lette... Først når vi var helt tæt på,  fløj den afsted.
Det var en han kunne vi se, på størrelse med en due, rødlig i siderne mellem den lyse underside og grå overside.

Og i morges - kom den igen.  Denne gang havde den frækheden at sætte sig i æbletræet.  Midt blandt alle fedkugler og  frøautomater.  Men der var kun skovskaden der turde nærme sig.
Erik fik et smukt foto af skønheden.  Hr. spurvehøg er godt nok flot!  Og fræk.

Den må også godt være her.