The most amazing day...

So, this was my first day of the iconcourse here in Larissa, Greece. What an amazing day!

I came with no special expectations, but with an open mind and the surety that Theodore would learn me excactly what I needed...

I have been greatly surprised. This is something completely new for mexin many ways. First of all, the mixing of the colours - Theodore does not use egg yolk for mixing the powder pigments but some kind of glue, "every iconographer in Greece uses this" he tells me. OK, with me then. And then, I have to work with the icon on a "staffeli", in an upright position and not flat on the table like I am used to. I have to get used to working with a "ruler" as well to keep my hand steady. I tell you, this will take practice. "Do not compare yourself with me" Theodore says, I have painted like this for 20 years...

I chose Theodore for my teacher because he paints the most wonderful icons (of course). What is special about his icons is that the colours blend into each other so wonderfully, so smoothly. I was trying to paint like that today, on a small part of an icon, the arm/sleeve of the Christ holding the book. Theodore had drawn the paart I was to paint, I put the bottom layer on, like he did. Then, I painted the dark lines for the folds, and not just a line, it maaystart small and then ends wide... and also put this colour on the outlines of the arm.



Actually, he makes 8 different tones before he starts to paint at all. Firstly the colour of the first layer, and then 4 lightenings. And also 4 shadow colours, The darkest colour of the shadow, and 3 lighter tones.



My result today was not too bad for a beginner, but I can easily see where I need to improve. The lines, the lines, my teacher says.. Trying to start for instance a lightening broadly and end in nothing!! Have to work on that. Think I am reasonably good at it when my painting is lying down, but with it upright, and with my arm dangling in the air... it is quite another thing! Good I am here to learn...I that I have the best teacher ever!



In between the painting we also got time to talk a little. It took us less than 5 minutes before I realized it was as if he was reading from A Course in Miracles. I was almost blown down from my chair. Amazing, meeting a complete stranger in a far away country, who seems to have excactly the same thoughts and understanding as I have.

In truth - no encounter is by incident.



I am so happy to be here in Larissa, which by the way is the hottest city in Greece. I am not good at heat... usually. But this time I have decided it will not bother me. 37 degrees today..and I am still OK!

A wonderful feeling...

7 (af 8)  fantastiske mennesker - som jeg har fået lov til at vise - hvordan man kan male en ikon.  Jeg lyver hvis jeg siger det ikke var spor anstrengende - for det har det jo været, alle er så opsat på at få det aller, aller bedste ud af det de kan formå.  Og det optimale kom der ud af det!!!
Det er en fantastisk glæde at få lov til at beskæftige sig med det som fylder aller mest i mit liv. Glæden ved at male ikoner - og glæden ved at formidle ikonernes budskab - kærlighedens budskab.
Denne gang var temaet Maria Magdalena -  2 malere som valgte Kristus  Pantokrator og Kristi Tornekrone.

Her har vi Frank Robert - som malede sin første ikon - et fantastisk resultat - håber ikke det bliv er sidste gang Frank-Robert beskæftiger sig med ikonmaling!

Efter kusrset var færdig fredag eftermiddag - tog jeg færgen Sandefjord -Strømstad og kørte til vor hytte på Signebøenfjellet - og havde 1 døgn der med Erik inden vi rejste hjem.-

hytten var som forvandlet - der var kommet et ekstra vindue i vor "stue" - og masser af lys!!

..og nå er jeg hjemme i Tisvildeleje igjen.  Det er skønt at være hjemme!

Men - hvordan er det jeg har indrettet mig denne sommeren?  - Først Færøerne, så Skien, Norge -  og nu har jeg lidt over en uge - så rejser jeg til Larissa, Grækenland i 3 uger.  Det er det jeg har valgt.  Jeg bliver fuldstændig forpustet når jeg læser om det... Men - det ser ud til at gå meget godt - det flyder over i  hinanden - og virker til at være helt perfekt.

Nu skal jeg til at pakke min rygsæk,  ikke mange ting skal med på den næste rejse.  Min BOG, *Et Kursus i Mirakler, og så 3 pensler, str. 1,2 og 4 og muligvis en flad str. 10.  De fylder ikke meget!

Og ikke ret meget tøj, det bliver helt sikkert dejligt (!) varmt...  

Jeg ser så utroligt meget frem til at få eneundervisnig af en af grækenlands aller dygtigste ikonmalere - jeg er bare så heldig, jeg er!!!

Ja, det er sådan det er fat lige nu.  Jeg indser jeg er  heldig, mit liv fortoner sig lige præcis sådan som meningen er, og jeg følger bare med.

Mit liv er enkelt.

...og alt er såre godt.

I dyb taknemlighed for mit liv

kærlige tanker til alle,

Anne-Marie

Jeg har fundet min plads

 Igår startet et nyt kursus i Skien, denne gang i Ragnhilds Englehus.  En miniature af et "rigtigt" hus - med   en dejlig energi.  Kort sagt et perfekt sted til et kursus i ikonmaling.
For 3 dage siden kom en forkølelse snigende, og i går var den såre hals forsvundet, så var der kun snot tilbage.  Ikke helt optimalt tenkte jeg...følte mig ikke på toppen så at sige.
Men på forunderligste vis - når kurset var vel i gang - forsvandt alle tanker om forkølelse,  Den blev erstattet af denne herlige følelse af at være "hjemme" dvs. være lige på det rigtige sted på det rigtig tidspunkt og lave lige det jeg skulle lave.  Ikke en helt ukendt fornemmelse, men den havde jeg ikke aftenen inden, med ondt i halsen og snot som ikke ville ud. :)

Mit fokus havde flyttet sig så at sige, fra min egen næsetip (!) til mine kursister og Maria Magdalena og Kristus (emnerne for Kurset).
På at tidspunkt blev jeg fuldstændig overvældet af glæde og erkendelse af at være "hjemme", være i glæde og sikkerhed.
Hvorfor og hvorfra kom den følelse mon? Muligvis uinteressant, men et er sikkert: det giver mig en usvigelig vished og tro på at jeg er i gang med lige det jeg skal, på den  rigtige tid og på rette sted. Jeg har valgt ret.
Tak for vejledningen....


                                               
,,og forkølelsen? Tja - den får klare sig selv.

Besøg på Færøerne - ikonkursus i Uti a Trø

Jeg glædede mig over at overvinde min frygt ved Cruz Grande på Gran Canaria…  når jeg  vandrede tæt ved noget som syntes som en afgrund.  .. og noget at det voldsomste man kunne komme ud for, syntes jeg den gang.  Det var det langt fra kan jeg sige nu.

Nu er jeg lige kommet hjem fra Færøerne hvor jeg har undervist i ikonmaling for anden gang.  Igen boede jeg  Uti á Trøđ, i et sommerhus som ligger eventyrligt smukt, lige på kanten til altanterhavet med den smukkeste udsigt til øerne  Koltur og Hestur bl.andet.

Denne gang var Erik med og vi sejlede med  Norrøna fra Hirtshals til Thorshavn.  Vi havde bestemt os for at være her i 10 dage så vi kunne se noget mere af landet.

Bjørk og Andor inviterede os med til Mykines et par dage efter kurset var færdigt.  Andors far er opvokset her – og her har familien et sommerhus.  Bedre guider kunne vi ikke få.

Men tilbage til det med høyder… Andor havde planlagt en vandring fra Mykines bygd til Mykines Holmur. Ord kan slet ikke beskrive den tur.  Her var  vandring langs stier  som var stejle, med mere end 100 meter lige ned i havet…Lige i starten havde jeg betænkeligheder og mente ikke det var noget  for mig. 

 Men Bjørk mindede mig om teksten på den ikon vi lige havde malet: ”Der er intet at frygte”.  Nej selvfølgelig er der ikke det…   Kun mine tanker gør mig bange. Jeg valgte om igen.

..og resten af vandringen kunne jeg gå uden at være bange – fri til at nyde den fantastiske natur og kikke på lunder , hækkende suler, havhæste og solbadende sæler.  

Og Andor fortalte og viste os de steder hvor han  samlede fugleæg, og fugle, hængende i et reb… og han viste os også det sted hvor alle mænd bøyede knæ og bad inden de skulle  samle æg og fugle. Det samme sted havde man bedt i hundreder af år.

På vej til Mykines Holmur passerede vi en gangbro over slugten mellem de to øer, 35 meter over  havet, det giver frihed og glæde når frygten er væk!  

Mykines kan være afskåret fra omverdenen i uger af gangen hvis vejret ikke arter sig,  det er øen som ligger  længst mod vest som en forpost.  Men denne dag var det nærmest vindstille, fuldstændig klar blå himmel og en bagende sol.  Det er nærmest uhørt på de kanter!  Det gav os også mulighed for at se kraftige strømme og brændinger – som var meget tydelige, selv  i så stille et vejr.  

Selve ikonkurset - grunden til at jeg overhovedet befandt mig på Færøerne gik lige præcis som det skulle.  Bjørks datter Lóa var med de to sidste dage og malede ærkeenglen Gabriel, og Liljas barnebarn Sofia var også på besøg ligesom Tórfrids søn Jon. Det var i sandhed 5 dage i glæde og fred!

Farvel til Færøerne for denne gang - jeg kommer gerne tilbage!