St. Georg and the Dragon
Jeg ved jo godt hva jeg tror det er, f.eks. at noen har smittet mig med en virus eller bakterie, så jeg har fået ondt i halsen,influenza eller diaree...
Så er der de lidt mere alvorlige ting, kroniske sygdomme som f.eks.sukkersyge eller sclerose, det kan være noget som er arveligt.Og til sidst de som står for oss som de værste,de som vi dør af f.eks. cancer. Og det kan vi "få" fordi vi har røget, drukket for meget vin, spist smør, motioneret for lidt, tænkt negativt osv. osv.
For de fleste sygdomme gjelder at vi tror det er "noe utefra" som har gjort at vi blir syke. Eller at vi bare er så uheldige.. at det er tilfeldig. Hvad ved jeg.
Etter at jeg selv "var uheldig" for 10 år siden har jeg forstået at tingene forholder sig helt anderledes. Sygdom er noget vi selv beder om, bevidst eller (som oftest)ubevidst.
I følge bogen Et Kursus i Mirakler bliver sygsom forklaret på denne måde:
..a conflict in the mind (guilt) displaced onto the body, the ego's attempt to defend itself against the truth (spirit) by focusing attention on the body. A sick body is the EFFECT of the sick or split mind that is the CAUSE, representing the ego's desire to make others guilty by sacrificing oneself, projecting responsibility for the attack on them.
Det har ikke været muligt for mig at se sygdom på denne måde i begyndelsen, men efter 10 år synes jeg at jeg begynte at forstå. Og når jeg forstod, ville effekten jo også være at jeg ikke kunne blive syg. Sådan var det, jeg er faktisk ikke syg - i alle fald meget kort tid, jeg tilgiver mine projektioner rettet mod min egen krop med Helligåndend hjælp. Skønt - altså at være så langt på min spirituelle vej at jeg ikke kan blive syg mere!
Det er alle tiders, jeg er pissegod. Jeg tror jeg selv kan dømme om mine fremskridt og "hvor jeg er"...
Men det kan jeg ikke - aligevel...
Stille og rolige er et lymfødem i venstre arm blevet værre og værre, og er nu ude i min hånd som er blevet , meget hævet. En "senfølge" af operation og stråling. (Medicinsk forklaring)
Og jeg som troede det ikke ville røre mig, jeg er ikke kroppen jo... Men sådan er det ikke.
Forleden læste jeg igen et udsagn af en kursusstuderende som bravt berettede at vedkommende nu selv helbredte sig for alle sygdomme. Men, som der blev sagt, det kræver spirituel udvikling. Der er også nogle som ikke ældes mere. Jeg tænker - vil de så leve evigt her? Eller er det sådan at man så bare bestemmer sig for at dø, uden forudgående sygdom? Jeg mærker jeg bliver vred når jeg læser det. Hvad F... bilder de sig ind? Ikke ved jeg. Jeg får vist kikke lidt på mine projektioner her!
Ok, så er det fordi jeg ikke er spirituelt udviklet nok? Ellers havde jeg/Spirit helbredt det forlængst?
Jeg føler det som et nederlag... Indtil jeg finder ud af at jeg jo (igen) har vendt det hele på hovedet!
Det minder mig i virkeligheden om hvor meget jeg EEELSKER!!! min krop. Jeg er kun rigtig glad hvis den makker helt ret..
Så længe jeg er fikseret på min krop -så længe vil sygdomme opstå.
Så længe jeg bliver ved med at tillægge den værdi den ikke har - vil sygdom opstå.
Jeg var sikker på at jeg havde erkendt som en sandhed at jeg ikke er kroppen og at den kun er et redskab...
Men det skal jeg love for lige blev forandret i takt med at hævelsen blev større. Jeg bliver ked af det altså... jeg kan ikke li' at se den sådan. Det gør ondt også. Og jeg ryger direkte ind i et martyrium, hvor mine omgivelser(heldigvis) synes det er synd for mig...Jeg kan faktisk se at jeg gerne vil ha' at de ser hvor bedrøveligt det ser ud, og så vil kommentere på det, komme med gode råd, osv. osv. Det er en del af egoets plan.
Jeg gør dem skyldige ved at ofre mig selv.
Nå - så endelig til fordelene ved lymfødem. Jeg må jo kikke på hvad det er til for? Hvad er der i det her for mig?
Det giver mig en fantastisk god mulighed for at se mine tankemønstre og følelser i denne forbindelse. Jeg kan let som ingenting flade ned i et hul. Et sort. Hvis jeg altså ikke er på vagt og vælger mit Rette Sind hele tiden. Det er HELE TIDEN. For jeg ser den hånd HELE tiden. Det er sådan set alle tiders påmindelse om at vælge det rigtige - HELE TIDEN.
Hvis jeg kunne vælge ville jeg være foruden. Et paradoks -for et eller andet sted ved jeg at jeg selv har valgt det her. Det er måske det der skal til? Jeg accepterer det er sådan som det er - og så får jeg så se hvad der sker.
Som jeg siger (halv i sjov) Det er i alle fald ikke noget jeg dør af. Det ser bare ikke så pent ud....
Nu vil jeg nyde foråret og vælge glæden - kik lige på alle disse smukke blomster!!!
Dette er en lektion fra Kurset om helbredcelse:
Only salvation can be said to cure.
Speak to us, Father, that we may be healed.
Speak to us, Father, that we may be healed.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg modtager med glæde dine kommentarer!