Led mig ikke ind i fristelse...

Led mig ikke ind i fristelse - jeg har bedt om det masser af gange - det er jo en del af Fadervor.  Men har jeg nogensinde forstået hvad det betyder?  Forstår jeg det nu?
Verden er fuld af fristelser - sådan har jeg set på det - det meste af mit liv.
Her er nogle af de ting som jeg indtil nu har set på som store fristelser:
Hvis jeg bare:
...kunne blive blive tyndere - bliver jeg lykkelig
.. kunne få en mindre næse..
.. fik nogle flere venner
.. var lidt mere udadvendt
.. bla.bla.bla.
Sådan kunne jeg  blive ved .  Hvis min krop og min personlighed bare var helt i top - så ville jeg blive lykkelig?
I tillæg kunne jeg også ændre på andre, f.eks. mine børn og min mand - så de blev perfekte.
Fristelser for mig er også mad, og drikke.  Jeg elsker rødvin og jeg elskede også at ryge.  Det er nu faldet væk (altså rygningen) ...
Drømme kan også  være fristelser, dagdrømme om at ændre ydre omstændigheder i mit liv, bytte det gamle ud for at blive lykkelig med noget nyt? Når jeg ser en film som f.eks.  "Broerne i Madison County'" kan jeg også drømme om prinsen på den hvide hest (igen...)
Det er alt sammen fristelser - som leder lige ud i ingenting  og ikke til andet end oplevelsen af at intet af det hjælper i min situation!  Disse fristelser har kun en eneste funktion:  at bringe mig skyld, som egoet elsker og SKAL have for at overleve.
I dag forstår jeg at der kun er EN ENESTE fristelse: Fristelsen til at vælge mit ego i stedet for mit Rette Sind.
I Glossary Index for A Course in Miracles bliver fristelse beskrevet som følger:  "at se os selv og andre som egoer eller kroppe, fornægte vor sande Identitet som Kristus ved ønsket om at gøre illusionerne virkelige.
Lige præcis.  Det er det jeg har haft gang i hele mit liv.  Jeg har fast og helt troet på at "hvis bare..." ja, så ville alting ændre sig.
I går morges fik jeg den ide at jeg ville læse hvad Et Kursus i Mirakler siger om fristelse. Fandt så "the Glossary index" (Ken Wapnick) frem og blev vejledt til kapitel 31.VIII. The Final Vision - eller Velg én gang til.
Fristelsen har en eneste leksjon som den vil lære dig, i alle dens former, uansett  hvor den forekommer.  Den vil overbevise Guds hellige Søn om at han har en kropp, født inn i det som må dø, ute av stand til å unnslippe kroppens skrøpelighet, og bundet av det den befaler ham å føle.  Den setter grensene for hva han kan gjøre; dens kraft er den eneste styrke han har; hans fatteevne kan ikke overskride dens bitte lille rekkevidde.  Ville du være dette hvis Kristus viste seg for deg i all Sin herlighet og bare ba deg om dette:  

Velg en gang til om du vil ta din plass blant verdens frelsere, 

eller om du vil forbli i helvete og holde fast dine brødre der.

For Han ER kommet, og Han BER deg om dette.

Hvordan velger du? Hvor lett det er å forklare dette!  Du velger alltid mellom din svakhet og Kristi kraft i deg.  Og det du velger er det du tror er virkelig.  Ved at du ganske enkelt aldri bruker svakheten til å styre dine handlinger, har du ikke gitt den noen  makt.  Og Kristi lys i deg gis ansvaret for alt du gjør.  For du har bragt din svakhet til Ham, og Han har gitt deg Sin styrke i stedet. 

Nå vil jeg gå videre med denne gode vanen:  Når som helst jeg blir fristet til å opfatte mig selv som svak og ulykkelig bruker  jeg disse ord:

Jeg er som Gud har skapt meg.

Hans Søn kan ikke lide.

Og jeg er Hans Sønn.

Det er et valg.  Så er jeg færdig med at lide - og glæden får frit spil!!