På mandag går turen igen ud i det blå... Sidst år planlagde jeg en vandring på El Camino Frances - men når tiden nærmede sig, blev det klart for mig at det skulle jeg IKKE. Det med vandring har ligget stille lige siden.
Indtil i lørdags hvor en artikel i Berlingske fanget min interesse. Det var en beskrivelse af Camino Santiago på Gran Canaria. Den havde jeg aldrig hørt om.
Inden klokken var 20 om aftenen var alt klappet og klart - dvs. alt indebærer her bestilling af flybiletter til og fra Gran Canaria, sammen med et par gode venner.
Så enkelt kan det være, som om nogen (læs Helligånden) sagde:" Se her: en lille fin vandring i smukke bjerge, ikke for langt og i sol og varme omgivelser."
YES!! Det var jo det jeg skulle.
Skønt at tage afsted uden at vide så forfærdelig meget om noget som helst egentlig. Nu har jeg fundet et overnatningssted de 3 første døgn. Hvad vi skal derefter vil tiden vise.
Hele den centrale del af Gran Canaria består af bjerge. Og der er et utal af afmærkede stier, en del af dem, Camino Real (kongelige stier el. veje). dvs. stier som den spanske konge engang på 1700-tallet lod belægge med sten så bønderne nemmere kunne komme ned til kysten med sine varer...
Det er sådan det er når jeg lytter efter og ikke er helt fremme i skoene og tror jeg ved alt om hvad det er jeg skal.
Når jeg lytter - er vejen fra ide til handling selvfølgelig - og alt foregår enkelt og uproblematisk.
Og vi rejser let, kun med håndbagage dvs. en sæk på ryggen - og så er vi afsted.
Buen Camino!
Jeg vil tænke på dig.
SvarSletHils bjergene fra mig ...
og hav en tur fyldt med glæde og fred.
Knus
Ilse
Tak Ilse!
Slet