Jeg er at jeg er

I meget lang tid har jeg ikke kunnet huske mine drømme.  Så for et stykke tid siden bestemte jeg mig for at huske dem - igen.  Jeg ved de kan fortælle mig et og andet.  Og det har virket.
Forleden havde jeg en drøm som handlede om at jeg ikke kunne finde vej.
 Jeg var på vej hjem og skulle gennem en tunnel.  Den modkørende trafik kom fra snevejr, bilernes ruder var fyldt med sne, så føreren ikke kunne se ud.  Trafikken den vej jeg skulle stod helt stille.Jeg forstod det var nytteløst at fortsætte.  Jeg måtte finde en anden vej. Jeg efterlod bilen og fortsatte til fods, ad en anden vej, jeg var ikke alene.
For at gøre en lang historie kort endte drømmen med en meget enkel løsning. Efter mange forhindringer viste udvejen sig for mig. Jeg havde ikke tænkt på eller forestillet mig at lige det kunne være en løsning....og den var meget enkel og ligetil.  Jeg tog nemlig toget hjem.  Det gik lige præcis på det tidspunkt hvor jeg kom til stationen - og jeg kunne sætte mig på toget uden at bekymre mig om at finde vej selv og styre selv - bare nyde turen som jeg vidste ville bringe mig til mit bestemmelsessted.


Jeg har længe været opmærksom på hvor jeg havde tilknytninger, til penge, bolig, udseende osv. Og jeg har længe forstået vigtigheden af at slippe mine tilknytninger.  Dermed ikke sagt at de er sluppet.  Men jeg er opmærksom på de områder hvor det kan være svært og jeg observerer.  Og der har jeg stået længe...
Jeg har bare ikke tænkt på denne tilknytning som nok er den aller stærkeste:  Tilknytningen til mit sind...og til mine tanker.
Så tog jeg Regina Dawn Akers bog "the Teachings of Inner Ramana" frem igen.  Jeg har dog  aldrig lyttet til de 3 CD'er hvor Regina læser bogen op.  Det var som om jeg med et  fattet hvorfor jeg i lang tid har følt jeg stod ved en korsvej og ikke vidste hvor jeg skulle gå - eller at jeg på en vis måde  gik "på stedet".
Ja, se her: alle de gange jeg har gentaget "jeg" hvem "jeg"?  Hvad er jeg?  Den som observerer?  Er jeg observator? Nej.  Det er jeg ikke.  Er jeg den som tænker ?  
Min opgave er at ikke lytte til egoet, og ikke tro hvad mit sind fortæller.  Jeg skal frigøre mig fra min tilknytning til sindet.
Ramana Maharshi foreslår mantraet: Jeg er at jeg er.
Jeg er at jeg er. Det vil jeg gentage og overgive mig til. Når som helst jeg er opmærksom på mit sinds evindelige snak og larm - JEG ER AT JEG ER.

Jeg, og jeg og jeg...Jeg vil overgive mig skriver jeg - men hvem er "jeg" som vil overgive sig?  Og så oplever jeg at jeg faktisk ikke gør det alligevel - altså overgiver mig - hvem er denne "jeg" så?  Var det den samme "jeg"?  Hvad er det som ikke vil overgive sig?  Er det ikke sindet?  Hvorfor lytter jeg til tanker i mit sind?  Det må være fordi jeg   identificerer mig med sindet som om det var mig. Frem og tilbage. Vandring på stedet.
Ramana: "Tror du ikke at sindets tanker er som din hud og at det at være adskilt fra det som du tænker du ønsker, er lige så slemt som at  kroppen skulle adskilles fra sin hud?  Se på dette et øjeblik og spørg så: "Tror jeg jeg er mit sind?"

Dette skal være min opgave i året som kommer - ikke-identifikation med sindet og tankerne.
Jeg tror at denne tilknytning til mit sind har været  forhindringen til at kende mit Selv,  forhindringen til at lære at  lytte til Helligånden.
Så jeg vil bruge ordene "Jeg er at jeg er" og praktisere overgivelse, det vil sige - overlade styringen.    Jeg ved jeg på denne måde kan fjerne tilknytningen til mit sind;  lade være med at lytte til  sindet, som om det var mig.
Herved bliver jeg i stand til at lytte GENNEM sindet, og ikke lade det være en  barriere.
Jeg vil nu sætte mig på toget -  jeg kender ikke vejen, jeg skal ikke styre, det kan jeg  trygt overlade   til Ham som ved.

***