Det "værst tænkelige" skete mig for over 10 år siden - jeg fik kræft.
Altså jeg troede det var det værst tænkelige. Jeg var faktisk overbevist om det. Og det gjorde mig så bange at jeg i i lang tid efter beskeden nærmest var paralyseret.
Nu bagefter er jeg taknemlig for at lige præcis DET skete MIG lige på det tidspunkt. Sådan så det ud :"det skete mig..." Men et eller andet sted i mig ved jeg at jeg selv valgte det.
Det har været åbningen til et helt nyt syn på verden, livet og mine medmennesker og på mig selv.
Jeg tænkte den gang at jeg hver morgen ville vågne op til den forfærdelige sandhed "du har kræft" og at jeg ville være fanget i frygten forever..
Sådan er det heldigvis ikke gået - tvært i mod. Dette er et af de tydligste beviser på at jeg ikke ved mit eget bedste.
Når jeg lige i dag fortæller det her, er det fordi jeg havde denne fantastiske følelse når jeg vågnede i morges. Bare glæde, glæde over at være der hvor jeg er...
Glæden over at jeg i dag har mulighed for at fylde min dag med noget som giver mig glæde. Frøken lalleglad? Det er muligt. Pyt med det. Det er i orden med mig.
Fred i dit, mit og alles hjerter,
Anne-Marie
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg modtager med glæde dine kommentarer!