Jeg havde set frem til til august og at jeg for første gang skulle undervise på Færøerne. Havde hørt så meget om vejret...
Flyveturen derop var smuk i sig selv. Det var klart og fint vejr når vi nærmede os Færøerne og så dukkede øerne op. Hvilket fantastisk syn! Det så lidt vildt ud - stejle klipper - grønne bakker - kan ikke sammenlignes med noget.
Jeg havde fået lov til at låne et sommerhus i Ud i á Trød, længst ude på en odde helt for sig selv - 5 minutter fra Sandavagur. Her var der havudsigt skal jeg love for!
Det må siges at være helt optimale rammer for et kursus.
Det var 5 smukke dage vi havde sammen, Jensia, Bjørk, Torfrid, Anne-Sophie, Lilja og jeg.
Dygtige til at male - og jeg tror alle var rigtigt godt tilfredse med den ikon de kunne tage med hjem.
De fik et meget frit valg mht. farver - jeg var lidt betænkelig men ok - lad gå - valget fik de og resultatet blev smukt.
Den sidste dag inden jeg skulle hjem kørte jeg med Bjørk på en tur til Thorshavn og Kirkjebøur - smukke steder hvor nordmenn har sat sine spor...
Tak for et herligt ophold - regner med jeg kommer tilbage i 2012!
Kærligste hilsner
Anne-Marie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg modtager med glæde dine kommentarer!