Et Kurs i Mirakler

Ave Maria-Celine Dion and Icons by Anne-Marie Valton

Jeg er helt speciel...

Det første skridt i det at tilgive - er at være ærlig. Ærlig overfor mig selv. Se ærligt på hvem jeg tror jeg er - med alle de fejl og mangler, dårlige sider osv. som det indebærer. Jeg skal også turde kikke på hvilke motiver jeg har i mine forskellige forhold, forhold til familie, venner - bekendte - tilfældige osv.osv. Mine motiv? Ikke det jeg tror på overfladen. Jeg vil gerne opnå noget - ha noget den eller de andre har som retmæssigt tilkommer mig...Alt sammen er med til at styrke min tro på at jeg er adskilt, og dermed opretholder og forstærker jeg min skyldfølelse. Fred i mit hjerte og med Gud kan jeg ikke opnå så længe jeg føler skyld - skylden tiltrækker mig faktisk - det er jo egoets livret!

Altså første skridt er at være ærlig, sygdommen kan ikke kureres før den er erkendt.

Næste skridt er at forbinde det at jeg faktisk vælger i mit sind at forstærke min "specielhed", med at jeg derved skaber skyld og den smerte jeg oplever. Hvorfor bliver jeg mon ved? Jeg kan se årsagen - mit valg - og virkningen -uro, smerte og frygt.

Når det nu er mig selv som vælger - kan jeg altid bestemme mig til at vælge om. Og det er helt sikkert at hvis jeg vælger om vil resultatet blive anderledes!

Sidste skridt er at bede Jesus eller Helligånden om hjælp til at træffe et andet valg. Måske ikke kun bare bede om hjælp til at træffe et andet valg - men virkelig også VILLE give slip på ønsket om at være speciel.

Fred og kærlighed finder jeg aldrig udenfor mig selv. Det er umuligt at finde det der. Det er jo inde i mig selv - hvor svært kan det være!!