Det er helt vildt synes jeg. Jo mere jeg læser om andre som læser/praktiserer Et Kursus i Mirakler jo mere bliver jeg i tvivl om jeg overhoved et kommet bare et lille skridt videre.
Og nu har jeg taget denne beslutning: Ikke så meget fortælle om mine fremskridt (er der nogle? - dem er jeg aligevel ikke i stand til at dømme om selv overhovedet) - men om de besværligheder der kan være i forbindelse med det at praktisere det jeg læser i Kurset.
Har lige købt et par små bøger af Kenneth Wapnick - "Parents and Children- your most difficult Classroom". Det var uhyre interessant og lærerig læsning.
Det bedste af alt var at jeg ikke fik et eneste gran dårlig samvittighed over ikke at have været en god nok mor eller barn af mine forældre.
Enkelt og greit fortæller han om hvordan disse nære relationer "fungerer" og hva jeg skal være på vakt overfor. Lar jeg meg fange og irritere av mit barns opsætsighed eller uvilje til f.eks. at rydde op - - ja så viser jeg bare klart og tydeligt at jeg har givet min kraft og magt fra mig!
Husk hele tiden på at DET KUN ER MIG SELV SOM KAN BESTEMME OVER MINE TANKER!!
Hvor har jeg dog mange gange hoppet med på den galej - mange gange om dagen i årevis...
I dag ser jeg sådan her på det: Jeg gjorde så godt jeg kunne - og så er den potte ude! Færdig med det - Tak Helligånd.
Jeg var heller ikke så specielt sød ved min mor - altid.. Men jeg gjorde så godt jeg kunne. Basta.
Fortiden er over. Det er slut med at være et offer for min "forferdelige barndom" - for det var den til tider - det har jeg altid syntes.
Mine foreldre gjorde så godt de kunne - selv som barn vælger man sine tanker bevisst eller ubevisst (mest ubevisst selvfølgelig).
Og nu har jeg taget denne beslutning: Ikke så meget fortælle om mine fremskridt (er der nogle? - dem er jeg aligevel ikke i stand til at dømme om selv overhovedet) - men om de besværligheder der kan være i forbindelse med det at praktisere det jeg læser i Kurset.
Har lige købt et par små bøger af Kenneth Wapnick - "Parents and Children- your most difficult Classroom". Det var uhyre interessant og lærerig læsning.
Det bedste af alt var at jeg ikke fik et eneste gran dårlig samvittighed over ikke at have været en god nok mor eller barn af mine forældre.
Enkelt og greit fortæller han om hvordan disse nære relationer "fungerer" og hva jeg skal være på vakt overfor. Lar jeg meg fange og irritere av mit barns opsætsighed eller uvilje til f.eks. at rydde op - - ja så viser jeg bare klart og tydeligt at jeg har givet min kraft og magt fra mig!
Husk hele tiden på at DET KUN ER MIG SELV SOM KAN BESTEMME OVER MINE TANKER!!
Hvor har jeg dog mange gange hoppet med på den galej - mange gange om dagen i årevis...
I dag ser jeg sådan her på det: Jeg gjorde så godt jeg kunne - og så er den potte ude! Færdig med det - Tak Helligånd.
Jeg var heller ikke så specielt sød ved min mor - altid.. Men jeg gjorde så godt jeg kunne. Basta.
Fortiden er over. Det er slut med at være et offer for min "forferdelige barndom" - for det var den til tider - det har jeg altid syntes.
Mine foreldre gjorde så godt de kunne - selv som barn vælger man sine tanker bevisst eller ubevisst (mest ubevisst selvfølgelig).
Nu skal jeg se å få meg et liv...
Ja - og så har jeg besluttet meg for å inføre en slagt skandinavisk språk her - jeg er ikke så god til å skrive dansk - så nå vil jeg ikke engang prøve på å få det til at se korrekt ut - bare skrive det som faller mig naturligt - og så må det være godt. Det er herligt befriende.
Vet godt der findes stavekorrektur her - men nå blir det mer meg synes jeg - på denne måte med alle stavefeil osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg modtager med glæde dine kommentarer!