Mine sociale ferdigheter har aldrig været i top. Så er det mildt sagt.
Men så kunne man jo altids tage et glas vin ekstra - se det løsner jo på hele forestillingen!
Det er forholdsvis lett å opleve fred og glæde - når jeg går her hjemme og passer mig selv og mit hjem og min mand og familien som kommer på besøg en gang i mellem og så mine studiekammerater - "os som læser Et Kursus i Mirakler"... Det kan virke enkelt og jeg kan forledes til at tro at nu - nu kører det for mig!! Totalt.
Men som jeg har skrevet i blogindlegget "I spend my day in total peace" ja så er det en ret så skrøpelig fred.
I går aftes var der afdansningsbal i den danseklub vi er medlem af. Det er sjovt at danse - og i går var der også et band som spillede super musik.
Men inden dansen gik i gang var der jo det med middagen - og det sociale samvær.
Altså - det gik ikke så godt. Jeg bliver helt mundlam egentlig - har rigtig svært ved at finde på noget at sige - om bæverudsætningen i åen, naboen som lige har flyttet ind, vejspærringen i Tisvilde eller ja - så jeg bliver stille så - i stedet for. Og i går aftes prøvede jeg ikke på "få løsnet op " med litt (eller jeg mener for meget) ekstra vin - så var det bare som det var. Praten gikk livligt - jeg var bare ikke så meget en del af den. Men det er vel egentlig ok? Jeg får bare la det være - også den del.
Men så tenker jeg - alt jeg ser er jo projektioner - folk snakker og griner om alt og mest ingenting - det er også mig? Og de fleste liker godt å snakke om sig selv. Den kan jeg være med på. Jeg elsker også å snakke om mig selv og mine ikoner og mine fortreffeligheter. Det er ok med mig. Det er sådan som jeg er - det behøver jeg ikke pynte på - men bare se at det er sådan jeg er - og så tilgi mig selv for det - se på det - uten å dømme mig selv for det. Det er skønt.
Det ble en tidlig aften i går. Tilfreds med det som var - og så fikk festen gå videre - uten oss.
Deilig å våkne frisk og freidig!
Men altså - skal jeg virkelig til at gå på et konversasjonskursus?
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet er som om du har beskrevet mine tanker Anne-Marie. Meget spændende at følge med i.
SvarSletKNUS
<3 Mona <3