30. okt. 2010
23. okt. 2010
Alt har en glædelig udgang - Lektion 292
"Guds løfter gør ingen undtagelser.
Og Han garanterer at kun glæde kan blive det endelige resultat for alt som findes. Men det er op til os hvornår dette skal opnås - hvor længe vi tillader at en fremmed vilje tilsyneladende får modsætte sig Hans Vilje. Og så længe vi tror at denne vilje er virkelig, vil vi ikke finde den afslutning som Han har bestemt som udgangen på alle de problemer vi opfatter, alle prøvelser vi ser, og alle situationer vi møder. Aligevel er udgangen sikker. For Guds Vilje sker på jorden som i Himmelsen. Vi skal lede, og vi skal finde i overensstemmelse med Hans Vilje, som garanterer at vor vilje sker.
Vi takker Dig, Far, for at Du garanterer for at alt til sidst får en glædelig udgang. Hjælp os i ikke at gribe ind og dermed forsinke den glædelige udgang som Du har lovet os for alle problemer vi kan opfatte; for enhver prøvelse som vi tror vi fortsat vil møde".
Og hvad betyder så dette for mig?
Det betyder for mig at jeg endelig kan slutte med at bekymre mig om fremtiden. For den glædelige udgang er jo sikker.
Det betyder at jeg ikke selv skal prøve på at finde løsninger på alskens problemer jeg synes at møde - og at jeg kan have fuld tillid til at ALT løser sig til det bedste.
Det betyder også at jeg ikke modsætter mig Hans Vilje ved at tro jeg ved bedre.
Men hvor finder jeg Hans Vilje så?
Den finder jeg i mit hjerte. Den finder jeg i min intuition eller min mavefornemmelse.
Jeg finder den ikke i en stemme fra det høje som befaler mig det jeg skal sige eller gøre.
Jeg skal lede og jeg skal finde. Svaret og løsningen findes i mig.
17. sep. 2010
6. sep. 2010
4. sep. 2010
Jeg er helt speciel...
Det første skridt i det at tilgive - er at være ærlig. Ærlig overfor mig selv. Se ærligt på hvem jeg tror jeg er - med alle de fejl og mangler, dårlige sider osv. som det indebærer. Jeg skal også turde kikke på hvilke motiver jeg har i mine forskellige forhold, forhold til familie, venner - bekendte - tilfældige osv.osv. Mine motiv? Ikke det jeg tror på overfladen. Jeg vil gerne opnå noget - ha noget den eller de andre har som retmæssigt tilkommer mig...Alt sammen er med til at styrke min tro på at jeg er adskilt, og dermed opretholder og forstærker jeg min skyldfølelse. Fred i mit hjerte og med Gud kan jeg ikke opnå så længe jeg føler skyld - skylden tiltrækker mig faktisk - det er jo egoets livret!
Altså første skridt er at være ærlig, sygdommen kan ikke kureres før den er erkendt.
Næste skridt er at forbinde det at jeg faktisk vælger i mit sind at forstærke min "specielhed", med at jeg derved skaber skyld og den smerte jeg oplever. Hvorfor bliver jeg mon ved? Jeg kan se årsagen - mit valg - og virkningen -uro, smerte og frygt.
Når det nu er mig selv som vælger - kan jeg altid bestemme mig til at vælge om. Og det er helt sikkert at hvis jeg vælger om vil resultatet blive anderledes!
Sidste skridt er at bede Jesus eller Helligånden om hjælp til at træffe et andet valg. Måske ikke kun bare bede om hjælp til at træffe et andet valg - men virkelig også VILLE give slip på ønsket om at være speciel.
Fred og kærlighed finder jeg aldrig udenfor mig selv. Det er umuligt at finde det der. Det er jo inde i mig selv - hvor svært kan det være!!
Altså første skridt er at være ærlig, sygdommen kan ikke kureres før den er erkendt.
Næste skridt er at forbinde det at jeg faktisk vælger i mit sind at forstærke min "specielhed", med at jeg derved skaber skyld og den smerte jeg oplever. Hvorfor bliver jeg mon ved? Jeg kan se årsagen - mit valg - og virkningen -uro, smerte og frygt.
Når det nu er mig selv som vælger - kan jeg altid bestemme mig til at vælge om. Og det er helt sikkert at hvis jeg vælger om vil resultatet blive anderledes!
Sidste skridt er at bede Jesus eller Helligånden om hjælp til at træffe et andet valg. Måske ikke kun bare bede om hjælp til at træffe et andet valg - men virkelig også VILLE give slip på ønsket om at være speciel.
Fred og kærlighed finder jeg aldrig udenfor mig selv. Det er umuligt at finde det der. Det er jo inde i mig selv - hvor svært kan det være!!
8. aug. 2010
Hvad er Sand Tilgivelse?
Tilgivelse er muligvis den mest værdifulde gave vi overhovedet kan bruge til at transformere vore specielle forhold til Hellige forhold.
Virkelig tilgivelse har en fuldstændig forskellig mening fra den konventionelle form for tilgivelse vi kender.
Problemet med den form for tilgivelse vi (egoet) bruger er at den uundgåelig beskylder den som skal tilgives for synd og dermed gør den virkelig; og så ved tilgivelsen sætter man sig I et bedre lys ved at blive opfattet som et hjælpeløs og uskyldigt offer. Egoet skiller og dømmer. Dette er egoets tilgivelse.
Quantum Tilgivelse bliver brugt af Gary Renard (Gud ER) til at beskrive den enormt transformative oplevelse af den nye slags tilgivelse. Denne form for tilgivelse er en mirakuløs dynamik med Helligåndens Kraft i sig. Hvis der findes en ting som kan opløse mange års smertefulde forhold og straks bringe os i en permanent tilstand af Enhed – ja så er det Sand Tilgivelse.
Når vi praktiserer Sand Tilgivelse husker vi at der kun findes to mulige svar i vor virkelighed: Kærlighed og råbet om kærlighed. Råb om kærlighed viser sig som regel udad som dømmende og angribende. Quantum el. Sand Tilgivelse ses bagom ego illusionen og erkender den eneste virkelighed, at den såkaldte synd er et råb om kærlighed og som sådant fortjener et kærligt svar. Men det betyder at man i første omgang erkender at der ikke er begået nogen synd, der findes ingen synd – kun fejl begået i egoets sind. Løsningen er ikke at forstærke fejlen ved at gøre den sand, det er at overse fejlen og spørge Helligånden om at stå mellem os og de fantasier af fordømmelse som vort ego måtte have.
Hvis din partner eller nogen anden dømmer dig, husk denne vigtige Sandhed: enhver fordømmelse eller dom du reagerer på er altid din egen dom over dig selv som bliver reflekteret tilbage til dig gennem an andens angreb. Hvis du kan overse denne ego fejl i den anden person, er du i Sandhed, og tilgiver og helbreder din egen underbevidste synd. Når du med rette ser den anden persons dom som kun et råb om kærlighed, ja så helbredes din egen ubevidste skyld SAMT den der angriber. Og hvis vi kan sætte vort ego til side for et øjeblik vil vi være i stand til at se i et glimt at der i virkeligheden ikke er nogen andet, vi er ET.
Det er her vi kan kalde på det dyrebare NU. Det kræves af os at vi bevidst VIL fred og klarhed blandt vrede og utilfredshed. I dette vigtige øjeblik, bed om at få træde til side fra alle fortidige følelser, tanker og tro, og ønsk at se denne person fuldstændig fri for fortid. Se denne person på ny, uden fejltagelser. Fokuser så på Fred, Kærlighed og total forbindelse med hinanden. I dette øjeblik, når du ser den anden person uden fordømmelse, så er du også blevet fri for de mange lag af fordømmelse.. Din gave i dette øjeblik sætter jer begge fri - for altid.
Dette forhold er givet os for at lære tilgivelse. Det er et personligt klasseværelse hvor vi finder daglige muligheder for at lære den lektie der er til os og til sidst bestå eksamen. Vi skal hele vejen huske vort mål som er fred – specielt når vi bliver fristet til at agere ukærlige, føle sig angrebet, angribe igen osv. Når vi er klar over dette ser vi også at enhver frustrerende ting vi oplever faktisk aldrig er hvad den giver sig ud for at være. Derimod giver den os muligheden for at genfortolke fejl og vælge glæde og fred i stedet for, fordi i Sandhed afhænger vor lykke og frihed på at se ethvert angreb som en mulighed til at tilgive.
Ved at praktisere quatum tilgivelse lærer vi at overse ego reaktioner i andre og det betyder at du dyrker evnen til at se lige gennem det skrøbelige gennemsigtige, illusoriske selv. Dette betyder at du lærer ikke at tage ting personligt, for ved at gøre det, involverer du dit eget ego og ikke Helligånden som den identitet der skal være ansvarlig for at forstå situationen. Husk, der er ingen orden af illusioner og derfor er det en lige stor fejl at blive fornærmet som at angribe el. fordømme.
Hvis vi er besluttet på at aflære egoet, er quantum tilgivelse den hurtigste vej til frihed. Hvis vi har en speciel person vi kan agere med – giver det os en unik mulighed for at praktisere tilgivelse. Vi kan blive givet mangfoldige muligheder for at tilgive- men vi bliver også udfordret af en fælles frustration. Vi kan tilbyde tilgivelse ved at overse den andens fejl, men vi FØLER os ikke tilgivende. Først føles det som en mekanisk proces, som sker i sindet med den hensigt at tilgive. Men husk det er en beslutning taget med Helligånden, som måske kan eller måske ikke kan indebære følelsen af tilgivelse. Nogle gange tilbyder vi tilgivelse for en andens åbenlyse angreb, føler os fri som en konsekvens, men senere vender vreden og såretheden tilbage. Så kan vi tænke at den tilgivelse vi gav ikke virkede. Jo – det gør den – det gør den altid! Når lag på lag af vrede og sårethed kommer frem, kan vi bare overgive dem til Helligånden. Vor bevidste hensigt at overse fejl er en kontinuerlig proces og i begyndelsen bliver vi måske nødt til at lade som om – indtil det virker. (Fake it till you make it). Vær sikker på at dit tilbud om quantum tilgivelse altid virker. Du føler det måske ikke sådan lige der, men dens mirakuløse gevinster vil vise sig som du lærer at stole på selve processen.
Med tilladelse oversat fra ”Take me to Truth” af Nouk Sanchez og Tomas Vieira
Virkelig tilgivelse har en fuldstændig forskellig mening fra den konventionelle form for tilgivelse vi kender.
Problemet med den form for tilgivelse vi (egoet) bruger er at den uundgåelig beskylder den som skal tilgives for synd og dermed gør den virkelig; og så ved tilgivelsen sætter man sig I et bedre lys ved at blive opfattet som et hjælpeløs og uskyldigt offer. Egoet skiller og dømmer. Dette er egoets tilgivelse.
Quantum Tilgivelse bliver brugt af Gary Renard (Gud ER) til at beskrive den enormt transformative oplevelse af den nye slags tilgivelse. Denne form for tilgivelse er en mirakuløs dynamik med Helligåndens Kraft i sig. Hvis der findes en ting som kan opløse mange års smertefulde forhold og straks bringe os i en permanent tilstand af Enhed – ja så er det Sand Tilgivelse.
Når vi praktiserer Sand Tilgivelse husker vi at der kun findes to mulige svar i vor virkelighed: Kærlighed og råbet om kærlighed. Råb om kærlighed viser sig som regel udad som dømmende og angribende. Quantum el. Sand Tilgivelse ses bagom ego illusionen og erkender den eneste virkelighed, at den såkaldte synd er et råb om kærlighed og som sådant fortjener et kærligt svar. Men det betyder at man i første omgang erkender at der ikke er begået nogen synd, der findes ingen synd – kun fejl begået i egoets sind. Løsningen er ikke at forstærke fejlen ved at gøre den sand, det er at overse fejlen og spørge Helligånden om at stå mellem os og de fantasier af fordømmelse som vort ego måtte have.
Hvis din partner eller nogen anden dømmer dig, husk denne vigtige Sandhed: enhver fordømmelse eller dom du reagerer på er altid din egen dom over dig selv som bliver reflekteret tilbage til dig gennem an andens angreb. Hvis du kan overse denne ego fejl i den anden person, er du i Sandhed, og tilgiver og helbreder din egen underbevidste synd. Når du med rette ser den anden persons dom som kun et råb om kærlighed, ja så helbredes din egen ubevidste skyld SAMT den der angriber. Og hvis vi kan sætte vort ego til side for et øjeblik vil vi være i stand til at se i et glimt at der i virkeligheden ikke er nogen andet, vi er ET.
Det er her vi kan kalde på det dyrebare NU. Det kræves af os at vi bevidst VIL fred og klarhed blandt vrede og utilfredshed. I dette vigtige øjeblik, bed om at få træde til side fra alle fortidige følelser, tanker og tro, og ønsk at se denne person fuldstændig fri for fortid. Se denne person på ny, uden fejltagelser. Fokuser så på Fred, Kærlighed og total forbindelse med hinanden. I dette øjeblik, når du ser den anden person uden fordømmelse, så er du også blevet fri for de mange lag af fordømmelse.. Din gave i dette øjeblik sætter jer begge fri - for altid.
Dette forhold er givet os for at lære tilgivelse. Det er et personligt klasseværelse hvor vi finder daglige muligheder for at lære den lektie der er til os og til sidst bestå eksamen. Vi skal hele vejen huske vort mål som er fred – specielt når vi bliver fristet til at agere ukærlige, føle sig angrebet, angribe igen osv. Når vi er klar over dette ser vi også at enhver frustrerende ting vi oplever faktisk aldrig er hvad den giver sig ud for at være. Derimod giver den os muligheden for at genfortolke fejl og vælge glæde og fred i stedet for, fordi i Sandhed afhænger vor lykke og frihed på at se ethvert angreb som en mulighed til at tilgive.
Ved at praktisere quatum tilgivelse lærer vi at overse ego reaktioner i andre og det betyder at du dyrker evnen til at se lige gennem det skrøbelige gennemsigtige, illusoriske selv. Dette betyder at du lærer ikke at tage ting personligt, for ved at gøre det, involverer du dit eget ego og ikke Helligånden som den identitet der skal være ansvarlig for at forstå situationen. Husk, der er ingen orden af illusioner og derfor er det en lige stor fejl at blive fornærmet som at angribe el. fordømme.
Hvis vi er besluttet på at aflære egoet, er quantum tilgivelse den hurtigste vej til frihed. Hvis vi har en speciel person vi kan agere med – giver det os en unik mulighed for at praktisere tilgivelse. Vi kan blive givet mangfoldige muligheder for at tilgive- men vi bliver også udfordret af en fælles frustration. Vi kan tilbyde tilgivelse ved at overse den andens fejl, men vi FØLER os ikke tilgivende. Først føles det som en mekanisk proces, som sker i sindet med den hensigt at tilgive. Men husk det er en beslutning taget med Helligånden, som måske kan eller måske ikke kan indebære følelsen af tilgivelse. Nogle gange tilbyder vi tilgivelse for en andens åbenlyse angreb, føler os fri som en konsekvens, men senere vender vreden og såretheden tilbage. Så kan vi tænke at den tilgivelse vi gav ikke virkede. Jo – det gør den – det gør den altid! Når lag på lag af vrede og sårethed kommer frem, kan vi bare overgive dem til Helligånden. Vor bevidste hensigt at overse fejl er en kontinuerlig proces og i begyndelsen bliver vi måske nødt til at lade som om – indtil det virker. (Fake it till you make it). Vær sikker på at dit tilbud om quantum tilgivelse altid virker. Du føler det måske ikke sådan lige der, men dens mirakuløse gevinster vil vise sig som du lærer at stole på selve processen.
Med tilladelse oversat fra ”Take me to Truth” af Nouk Sanchez og Tomas Vieira
28. jul. 2010
Hvordan vågner jeg op af illusionen?
Fra Helligåndens Fortolkning af det Nye Testamente (The Holy Spirit’s Interpretation of the New Testament)
Lukas Evangeliet kapitel 24.
Jeg har oversat dette kapitel med tilladelse fra Regina Dawn Akers.
Jeg har bedt om at få lov til at oversætte det fordi jeg synes det var en så stor hjælp for mig når jeg læste det. Og det ville jeg gerne dele ud af.
Her understreger Helligånden vigtigheden af at vise Ham alle vore tanker og følelser - så vore blokkeringer kan blive fjernet.
(V 1-12) ₁ Jeg har lovet dig at hvis du giver Mig din tro og villighed, lytter til Mig og gør som Jeg siger, vil jeg give dig en oplevelse som du ikke forventer. ₂ Dette er vigtigt. ₃ Det er vigtigt at du giver Mig alt som er i dit sind for helbredelse, så det kan blive helbredt. ₄ Det du ikke giver Mig kan ikke blive helbredt, og det som ikke er helbredt vil blokere oplevelsen som Jeg giver.
₅ Undersøg dit sind for alle disse ting, og når du finder dem, giv dem så til Mig hurtigt uden nogen tilknytning til de tanker du har fundet. ₆ Undersøg dit sind for tvivl, al slags frygt, had, vrede, beklagelser, skyld, uværdighed, hjælpeløshed, ensomhed, depression, stræben, håb og længsler.
₇ Hver eneste tanke som ikke er af fred og glæde i dette nu kan gives til Mig. ₈ Og hver eneste af dem kan blive helbredt, for så at bringe dig den uventede erkendelse af Liv ind i dit sind.
₉Vær som Peter. ₁₀ Læg dine tvivl til side. ₁ Lad ikke din frygt holde dig tilbage i ønsket om Kærlighedens sandhed selv om det overskrider din tilsyneladende fornuft. ₁₂ Kom og se med Mig. ₁₃ Fortsæt med at have tillid til Mig og søg det Jeg tilbyder dig.
(v. 13-35) ¹ Den sygdom som er i dit sind er en syg tro som er baseret på dine sygelige ønsker. ² Denne sygdom er ikke syndig, men den gør dig blind. ³ Den er ikke syndig, for sygdommen har ikke udrettet noget. ⁴ Det som intet har udrettet kan ikke være en synd. ⁵ Den har intet gjort, fordi alt som er sandt forbliver sandt, selv indtil dette øjeblik. ⁶ Men sygdommen gør dig blind, fordi den holder dig fokuseret på sig selv gennem dit eget begær. ⁷ Når du fokuserer på sygdommen, ser du kun det som sygdommen har lært dig at se. ⁸ Dette betyder at du ikke ser sandheden, selv om den er til stede i nuet og lige foran dig nu.
⁹ Bøj dit hoved og undersøg dit hjertes ønske. ¹⁰ Ønsker du at blive bedraget? ¹¹ Ønsker du at se det du har ønsket at se eller ønsker du at se sandheden?
¹² Når du ikke længer ønsker at se det som ikke er der, vil du se Det Som er. ¹³ Der er ingen forsinkelse mellem ønsket at se det og det øjeblikkelige syn. ¹⁴ Det bliver givet fuldstændig perfekt i det øjeblik du ønsker det over alt det som forkludrer dit sind og dit syn nu.
(v 36-53) ¹ Dette skal du gøre:
² Husk alt Jeg har lært dig. ³ Praktiser det jeg har lært dig, i hvert eneste åndedrag. ⁴ Ikke lad dig distrahere. ⁵ Husk at sandheden ikke er det du ser, så det du ser må være en fejl. ⁶ Tro ikke på det og døm det ikke eller reager som om det var sandt. ⁷ Hold afstand i dine interaktioner med verden , vær bevidst om at du ikke ved, sådan at du kan forblive åben for at modtage vejledning fra En som ved.
⁸ Vær taknemlig for alt som er sandt. ⁹ Alt som er sandt er dette: Liv, Kærlighed, at dele, udvidelse og glæde.¹⁰ Disse er Guds karakteristikker og sandhedens, som du er en del af. ¹¹ Alt det du erfarer er en af disse, ellers er det en illusion som er lavet i dit sind.
¹²Tro ikke på det som ikke er virkeligt. ¹³ Hav tillid ud over den erfaring du kender nu, og en anden erfaring bliver givet i det øjeblik du har gjort dig selv klar til at modtage den.
¹⁴ Du gør dig klar på denne måde:
¹⁵ Lyt til alt som Jeg har sagt
¹⁶ Praktiser det i hvert eneste åndedrag.
¹⁷ Hold dig til din praksis.¹⁸ Klæd dig med kraft fra det høje i ydmyghed og taknemlighed. ¹⁹ Du er velsignet indeni det væsen som du er i dette nu. ²⁰ Amen.
14. jul. 2010
Vi er alle ett - CP!! (Course Platitude!)
Jeg er længe blevet så irriteret nå kursusstuderende - og lærere for den sags skyld allervenligst gjorde opmærksom på "at vi alle er ett". Ja, det står der i Kurset - men jeg fatter det jo ikke! Jeg tvivlede ikke på det er sandt et eller andet sted - men blev grovt provokeret af det...
Men så faldt femøren
På en ugelang retræte med Douglas og Marianne havde vi en dag arbejdet med begrebet "villighed". Jeg vil gerne være villig - tror jeg er villig til at følge Kurset, tror virkelig jeg er villig. Men forstår at det kan jeg jo ikke være helt.
Men i alle fald - I en EFT -behandling blev det temaet for mig - min villighed...
Det virkede!
Næste morgen så jeg et link på FB til en artikel skrevet af Regina Dawn Akers (NTI) om forståelse af at være en... Regina gik her ud fra NTI (Helligåndens Fortolkning af Det Nye Testamente) Ephesians Ch. 4.
Kort fortalt ses vi som en stor unit (maskine) (udtrykket the body of Christ bruges af Paulus i Bibelen altså alle kroppe samlet i en)).. med en stor central "server" (vort delte sind) (med the ob-server ovenover?). hvor kerne ego tanker udspringer fra den først egotanke (jeg er adskilt fra Gud)som så bliver modtaget i alle kroppe som angst, depression, frygt, angrteb, forsvar osv.
Jeg bestemmer selv hvad jeg vil videregive
I NTI bruger Helligånden billedet af det individuelle sind som en modtager, Den modtager tankerne som er i enhedens sind. Så for eksempel siden ideen om frygt er i vor enhed, bliver frygt modtaget i vort sind. Når det individuelle sind opsnapper en frygt tanke, så hæfter den individuelle sind en individuel historie til den tanke.
Så to individer kan modtage frygttanken, men en hører en historie om sygdom og en anden hører en historie om ulykkelig kærlighed.
Hvis de to individer tror på deres frygthistorier, vil disse to individer sende frygttanken tilbage til vor enhed. Andre vil igen opsnappe denne frygttanake som er blevet send videre, og vi fortsætter med at "genbruge" ego tanker gennem vor enhed.
Den anden mulighed
Men - jeg er villig - villig til at lade frygttanker vige for tanken om Fred. Hvis jeg vælger Tillid og Tilgivelse i stedet for frygt, ja så sender jeg ikke frygttanken videre til egiv "genbrug"... Nu bliver frygttanken smidt i skraldespanden og er ikke længere en del af vor enhed. I stedet for sender jeg ud en tanke om tillid og fred, og siden det var en tanke givet af Helligånden, er det en tanke som hjælper os alle.
Tanker er ikke toldfrie
Så tror jeg jeg forstår dette ordtak til fulde. Det er IKKE likegyldig hvad jeg tænker - det påvirker os alle. Det er enda viktigere for mig nu at observere mit sind, for egotanker og se på dem uten fordømmelse og overgi dem til Helligånden.
Når vi er tålmodige og villige til dette, så kommer forandringerne, og vi ser store forandringer i de tanker som kommer ind i vort sind. Observerede gengangere bliver lagt til side og optræder ikke mere. Til sidst vil gamle "outputs" blive svagere og svagere og dø ud, og Helligåndens ideer bliver det vi opfatter i vor modtager.
..jo mere jeg tror på Helligånden - jo bedre hører jeg Den Stemme
Hvis jeg modtager tonsvis af egotanker hver dag og sender dem tilbage uden ansvar- så bliver de "genbrugt" og modtaget af sindet igen og igen. For at sige det på en anden måde: Jo mere jeg tror på egoet jo mere hører jeg egoets stemme.
Når jeg begynder med at tage beslutningen om at lade mine egotanker tilgives og stede dem til hvile, og vælge Helligånden mulilgheder i stedet for, vil jeg også modtage Helligåndens ideer oftere. Ego går mod sin død i mit individuelle sind.
Ofte er egotanker historier som optræder i kæder - hvis sådan sker - så sådan og så det ... og så videre. Jeg kender kun alt for godt de fantastiske historier jeg kan skabe i mit ego sind.Jeg siger ikke at disse tanker vil få ting til at ske. Men det vil sende frygttanker videre.
Helligåndens tanker er vanligvis uden disse historier og nemme at gribe fat og beholde - så som: "Tillid", "vær tålmodig" og "dette vil gå over".
Fred i mit sind
Hvis jeg ønsker fred i mit sind, kræver det at jeg kun tror/accepterer tanker som peger mig til fred. I vil jo modtage det jeg sender ud, så jeg må vælge at sende ud KUN det som jeg ønsker at modtage.
Jeg føler jeg har taget et lille skridt på veien til at forstå hvor vigtig det er for min egen fred - ikke at sende frygt videre.
Dette hjalp mig til at forstå.. måske er det noget enkelte andre også kan bruge.
Tak til Marianne - og Douglas!
Reginas gennemgang af Kapitel 4 i Paulus brev til Efeserne (tror det hedder sådan) kan du finde i dette link: http://groups.yahoo.com/group/NTIStudyGroup/message/694
30. jun. 2010
I woke up happy this morning...
Yes, I woke up happy this morning, just like that - most mornings are like that. All mornings of my life have certainly not been like this.
For more than 25 years I was working as an airhostess with Scandinavian Airlines. Lots of mornings I woke up - wishing I was in another place than I was... wishing I was at home instead of being in Paris or Bergen. Now, I almost always wake up at home, and the strange thing is - when I wake up somewhere else - I still feel "at home". I am not afraid.
Today I have an anniversary. I am a survivor - 8 years I have "survived" (so some call it) the diagnosis of breast cancer. 8 years ago I was scared stiff, felt the blanket was pulled away under me and I was all alone in the nightmare of that diagnosis. Death - that was what scared me - thought I was going to die - in the near future. I remember I thought: what horror to wake up each morning and then remind myself - you have cancer! That was what woke me up!
I had to DO something - for myself this time - not for everybody else. And I did. I made a plan...
And you know what? It works!!! Small steps. Yoga, meditation, reading Eckhart Tolle, then introduction to A Course in Miracles.
"Everything that seems to happens to me, I ask for, and I receive as I have asked". (ACIM)
Shortly after my radiation treatments were finished, I attended a workshop, "Find you hidden resources". Here I for the first time stated that I knew I had asked for my illness. I remember the day, time and where I stated that "I might as well get cancer". This was a year before I started the study of the Course. I received what I asked for, and it has been a great blessing to me.
Step by step, very slowly I have come to the place where I can wake up happy; happy that I am still here; thankful that I am and that each and every day gives me new opportunities to forgive and learn to see no interest of mine apart from the interest of anybody else.
22. jun. 2010
Tilgivet - og glemt.
Den vigtigste funktion I mit liv er at tilgive. Det siger Jesus I bogen "Et Kursus I Mirakler".
Eller gør Han?
Nej, det gør Han faktisk ikke. Det er måden mit ego fortolker det på, i det jeg tror at jeg har en række funktioner og opgaver, nogle vigtigere end andre. Tilgivelse husker jeg en gang i mellem...
Men faktum er: Tilgivelse er min eneste funktion! Se det er jo en helt anden sag!
Nu forstår jeg ( I alle fald for et kort øjeblik) at jeg ikke har været villig til at tilgive på den måde Han fortæller mig det, men at jeg har ”gradbøjet” ordene så det passer mig lidt bedre.
Hvad er tilgivelse?
Den måde Jesus forklarer tilgivelse på I ACIM er overhovedet ikke det samme som vi er vant til at forstå ordet på.
En lille historie:
En søndagsskolelærer spurgte sin klasse om hvad vi skal gore før vi kan blive tilgivet vore synder, i det hun forventede at noen svarede at vi må angre vor synd.
En dreng I klassen tænkte længre tilbage og svarede: ”Først må du synde”. Dette er faktisk kernebegrebet i ACIM: Vi kan ikke synde, og vi har aldrig gjort det.
Jeg er opdraget med og har lært tilgivelse som en slags ” du har gjort noget forkert – men nu er jeg så stor i slaget at jeg tilgiver dig”. Dvs. jeg tilgav andre for en fejl jeg opfattede de havde gjort mod mig. På den måde ble jeg en lille smule (for ikke at sige MEGET) helllig.
Men ved at tilgive på denne falske måde gjorde jeg synd virkelig og levende. Og frem for alt, jeg tilgav faktisk ikke og jeg GLEMTE aldrig…Det var bare noget jeg sagde.
Forgive and forget...
Der er denne her historie om en katolsk præst som boede på Philippinerne, og som bar på en stor byrde af synd og skyld for noget han havde gjort mens han gik på seminariet. Ingen vidste noget om det. Der var en kvinde i hans sogn som påstod at hun kunne tale med Helligånden
Præsten var, naturlig nok, skeptisk overfor sådan en påstand, så han sagde: “Næste gang du taler med Helligånden, spørg ham om hvilken synd din præst begik på seminariet”. Kvinden indvilligede i det og gik hjem. Når hun kom tilbage nogle dage senere sagde præsten:”Spurgte du Helligånden om hvilken synd din præst havde begået?”
”Ja”, svarede kvinden, ”Jeg spurgte ham”.
”OK”, sagde præsten, ”men hvad svarede han?”
Og kvinden svarede: ” Han sagde: ’Det husker jeg ikke’”.
Det sande svar. Han huskede ikke. Forgiven – and forgotten. Helligånden gør ikke synd til virkelighed.
Til enhver tid når jeg føler jeg bærer nag – tilgiv. Men jeg skal altid huske på at jeg ikke kan gøre dette alene. Jesus eller Helligånden er der altid til at hjælpe mig.
Så forstår jeg også at den eneste der er at tilgive er mig selv. (Lektion 121, 6:3-5)
Når jeg tilgiver – så bliver jeg tilgivet. At tilgive er at overse, at lade fortiden være, ikke holde fast i det forgagne. Så i ordets dybeste forstand er tilgivelse – at glemme.
Hvordan tilgiver jeg? (der er mange måder – dette er et forslag)
Når jeg føler vrede, sorg eller smerte, er det vigtigt ikke at undertrykke følelsen – men at være i den og føle den.
1. Jeg gør mig klart at det i virkeligheden er mit eget valg at jeg føler som jeg gør, ingen kan ”få mig til at” føle mig vred. Det er mit valg.
2. Bed Helligånden om at se på denne følelse med dig. Uden fordømmelse – husk fordøm ikke dig selv.
3. Tak Helligånden for Hans hjælp med tilgivelsen. Sådan deles kærligheden.
Når alt kommer til alt er der ingen at tilgive ud over mig selv og mine misopfattelser.
Så nu kan jeg lade min gamle misopfattelse ligge, om at min mor sårede mig den gang jeg var lille, og gav mig et stort sår i min sjæl.
Det har været mit eget valg at bære på mindet og opfattelsen og de følelser som var knyttet til den usande opfattelse .
Med Helligåndens hjælp –er det nu tilgivet og glemt.
Forgive and forget - my ONLY function
The most important function in my life is to forgive. In A Course in Miracles Jesus says so.
Or does he?
No, actually he does not. This is how my ego interprets it, thinking that I have a whole bunch of functions, some more important than others. The Truth of the matter is: Forgiveness is my ONLY function! What a difference that makes.
I realize now, that I have not been at all willing to forgive the way He tells me, I have "bent" the words to suit me.
What is forgiveness?
The way Jesus explains forgiveness in ACIM is not at all the same thing as we usually understand forgiveness.
The teacher in a Sunday School asked her class what we must do before we can be forgiven of our sins, expecting someone to say that we must repent of our sin. One boy reached back even further and said: "First you must sin". This is the core message in ACIM, we have never sinned at all.
The way I was brought up and taught forgiveness, was some kind of "I am better than you" forgiveness, where I thought I forgave others for the wrong I perceived they had done, making myself a bit holier...
In that way I always made sin real and alive. And above all, I actually did not forgive OR forget.
Forgive and forget...
There us a story about a Catholic priest who lived in the Philippines, who carried a burden of guilt about his past sin. He had committed this so-called sin many years before, during his time in the seminary. No one knew of it. There was a woman in his parish who claimed she regularly spoke with the Holy Spirit. The priest was, of course, skeptical about her claim so he said: "The next time you talk to the Holy Spirit, ask him what sin it was your priest committed while he was in seminary".
The woman agreed and went home. When she returned to church a few days later, the priest said:"Did you ask the Holy Spirit what sin your priest committed in seminary?" "Yes", the woman said, "I asked Him".
"Well", said the priest, "What did he say?"
The woman answered: "He said, 'I don't remember'"
That is the only answer, the Holy Spirit does not make sin real. Forgiving and forgetting.
Any time I realize I hold a grievance - forgive. But I must always remember - I cannot do this on my own. And all forgiveness is about forgiving myself. As I forgive, so am I forgiven. To forgive is to overlook, to let the past go, to hold on to nothing. So in the deepest sense - forgive is to forget.(Lesson 121, 6:3-5)
How to forgive (there are many ways - this is one)
When I experiece my anger, it is important not to depress or deny the feeling, just feel it.
- Feel your feelings. Realize it is your own choice to feel the way you do, no one can "make" you feel angry.
- Ask the Spirit to look at the feeling with you, without judging youself for it.
- Thank the Spirit for His help in forgiveness. This is how love is shared.
Ultimately there is no one to forgive, but ourselves and our own misperceptions.
Now, I can let go of the misperception that my mother caused me pain, it was my own choice to remember and carry it with me for all these years, now it is forgiven - and forgotten.
30. maj 2010
Tanker under en faste...
Hvorfor faste? Jo, først og fremmest fordi jeg tror det er godt for min krop og også for min sjæl. Godt med en uge hvor kroppen får fred til restituering og godt for sjælen med dage i stilhed.
Om denne form for faste/udrensning
Denne gang skulle vi lave en nedtrapning til fasten over en periode på mindst 1 uge. De sidste 3 dage inden fasten med gradvist mindre mad og også indtagelse af ”toxin absorber” og ”Digestive Stimulator” om aftenen. Vi (min st oresøster og jeg)mødtes på Signebøenfjellet i vor hytte i Norge, om søndagen – klar til udrensningskur/faste om mandagen.
Vi havde to forskellige toxin absorber smag at vælge mellem – pebermynte og ingefær – vi valgte hurtigt at veksle mellem de to. Pulveret som består af psyllium husk og bentonitler skal blandes med økologisk æblejuice og drikkes hurtigt – da frøskallerne hurtigt æser – men det har den gode virkning at sulten ikke er særlig slem.
Hele denne kur er udviklet af Dr. Richard Anderson. Bentonitler får mucoid plaque på indersiden af tarmene til at slippe, godt hjulpet af Psyllium husk. Det er ganske utroligt hvad som kan gives slip på i løbet af en sådan faste og det er selvfølgelig ikke kun fysisk. Dette er min 5 faste efter denne opskrift..
Vi starter dagen med vor første ”shake” kl. 06.00 – sover så videre til vi vågner igen. Så er der tid til snak – Wenche kommer ind til mig i min dobbeltseng. Det er så hyggeligt, helt som når vi delte soveværelse som børn. Jeg har nogle forskellige guidede meditationer med – og vælger en som vi laver inden vi står op – rigtigt.
Vort morgenbad kan vi vælge at foretage i det fri – det gør vi når vejret er godt. DVS. Wenche har badet ude hver dag. Jeg er noget mere frossen og gik i bad indendørs. Så er tiden kommet til shake nr. 2 ca. kl. 09.00. Der skal drikkes 5 gange på en dag med 3 timers mellemrum… Vor mad!
Reaktioner
Det er utroligt interessant at observere mine tanker, følelser og sindsstemninger under denne uge.
For at være helt ærlig så bruger jeg faktisk rigtigt meget af min tid til at tænke på hvad jeg skal spise, skrive indkøbslister, sørge for at købe økologisk og friske råvarer, opbevare mine indkøb, planlægge måltider, forberede og tilberede maden, arrangere den, for så – klimaks – at spise den.
Ahhh – når jeg skriver det her har jeg ikke spise i 4 dage – der er en dag tilbage af den egentlige faste – så skal der trappes langsomt op med maden. Tænk så meget tid jeg har til rådighed. Det er helt uvant. Bare stå op – og ikke skulle lave morgenmad, dække bord osv. Nej – den tid får jeg helt gratis nu, tid jeg kan fylde med noget andet – men hvad? Der bliver en ganske stort tomrum – når mad helt er fjernet fra min dagligdag. Og kroppen – den bryder sig bestemt ikke om det. Den vil så gerne have mad og drikke den kan li’. Og tankene kredser ofte om det nu også er nødvendig med hele 5 dages faste – kanskje bare 3 – eller 4?? Da er det godt at være to – så vi kan holde hinanden fast i vort gode fortsæt.
A Course in Miracles og kroppens behov.
Der findes en hel del litteratur baseret på A Course in Miracles om afhængighed. F.eks. har Lee Jampolsky skrevet en: ”Forgive your addictions” tror jeg den hedder. Og Lisa Natoli har også lige udkommet med en bog om emnet ”overeating” hvor hjælpen er inspireret af ACIM. Ikke fordi jeg tror jeg har et seriøst ”overeating” problem (eller har jeg?)– men jeg er nu klar over at mad optager uforholdsmæssigt meget af min tid. Jeg bruger meget tid på at opfylde kroppens behov.
Og glæden ved god mad – hvad sker der med mig når den glæde bliver ”taget” fra mig? Ja, altså – jeg bliver faktisk lidt trist til mode, en lille smule deprimeret har jeg været et par dage. Der er ligsom ikke noget at glæde sig til? Når vi skal ”kose” os, min søster og jeg er det jo ofte med god mad og et glas vin. Og sådan er det jo også ellers. Er det blevet min narresut her i mit voksne liv? Det er utroligt så stor betydning mad har for mig. Hvorfor det mon tro? Jeg har ofte dårlig samvittighed hvis jeg har spist eller drukket for meget. Alle tiders for egoet – så bliver jeg fasthold i min tro på synd, skyld og frygt.
Egoets erstatning for Guds kærlighed? Endnu en afgud – en erstatning, en illusion i stedet for Sandheden.
Og hvad kan jeg så gøre ved det?
Jeg vil være ærlig og se at det er sådan jeg er, der er ingen ting at skjule. Og det er herligt at skrive denne blog så det hele bliver ”avslørt”!
Der er kun en løsning: Tilgivelse! Jeg beder simpelthen Helligånden om at se på det med mig. Se på at det er det mine tanker og mit sind er optaget af meget af tiden, og at det er mit mønster.
Der er kun en løsning: Tilgivelse! Jeg beder simpelthen Helligånden om at se på det med mig. Se på at det er det mine tanker og mit sind er optaget af meget af tiden, og at det er mit mønster.
Nu skal det være slut med dårlig samvittighed!!
Kære Helligånd! Se på det med mig og hjælp mig til ikke at dømme mig selv.
Det er den eneste farbare vej.
15. maj 2010
Jeg synes stadig det er synd for mig selv...
Jeg går til gymnastik hver mandag morgen - eller skal jeg sige næsten hver mandag morgen. Det hender at jeg ikke gidder og vil sove længe.
Vor instruktør hedder Anne-Marie og er helt fantastisk inspirerende - og hun finder altid på nye hårde øvelser. Men hun finder også på sjove - i flere uger har vi danset zumba - vi har gennemgået en masse forskellige danse - og fået løsnet op for lænden og svunget hofterne.
Men så er der jo også gulvøvelserne. Mave og ryg - og arme. Det er ikke så sjovt og det gør ondt.
Så er det det med armbøjninger - det er ikke godt vor min venstre arm - som er hævet en del efter min brystkræftoperation for 8 år siden. Lymferne i venstre armhule blev fjernet pga. sprædning. Og så var der strålebehandlingerne som jo ikke gjorde sagen bedre.
Men det har jeg arbejdet så meget med. Tilgivet og tilgivet og set med Helligånden på det. Jeg er ikke en krop - jeg er fri. Og det går så godt det meste af tiden.
Men forleden så kom denne evindelige tristhed igen. Lige som jeg skulle til at gøre de armbøjninger jeg ikke er god til, blev jeg overmandet af sådan en følelse af: "Hvor er det synd for mig" og de andre ved det ikke engang og kan føle med mig og synes det er synd for mig...
Og jeg som troede det var færdig og tilgivet. Men det viser sig - jeg vælger stadig at være et offer og identificere mig med kroppen og sygdomme.
Tja - det er også synd - men kære vene - jeg er da i live!
Men jeg er altså ikke helt så spirituelt avanceret som jeg nogle gange går og tror!! Og ikke så avanceret som mange av mine medstuderende af "Et Kursus i Mirakler".
Ja, og jeg ved - der er ingen derude - vi er alle et osv. osv. Jeg ved det er Sandheden - men jeg opfatter det bare ikke sådan endnu.
Jeg bliver ved med at falde tilbage igen og igen. Men måske er det ikke helt så ofte som før?
Det er jo også det ved det - jeg kan jo ikke selv bedømme mine fremskridt - og det er heller ikke nødvendigt. Det som er nødvendigt for mig er at blive ved med at bede Hellgånden om hjælp og støtte i mit tilgivelsesarbejde.
Og se at jeg skal blive ved med at være elev - Hans elev.
4. maj 2010
Boblende glæde...
Jeg henter mit barnebarn Kajsa hver mandag. Også i går - og på vej hjem faldt hun så i søvn.
Meningen var hun skulle være hos os i et par timer - og så køres hjem. Men hun sov og sov, og når hun vågnede fik hun et par jordbær, et glas juice og ville så sove lidt mere. Det gjorde hun til kl.18.00. Så det blev aftalt hun lige så godt kunne sove hos mig - bedstefar var ude og rejse..
Og i dag - har hun været her hele dagen. Vi har leget og leget - og spist og leget og sæt tegnefilm (mest Kajsa).
Men det var det med legen.
Jeg kan simpelthen ikke huske sidst jeg har følt denne boblende glæde og spænding. Vi legede gemmeleg. Jeg fandt så mange fantastiske gemmesteder, og når Kajsa nærmede sig, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at grine - og så blev jeg jo fundet! Meget sjovt synes jeg selv og også Kajsa...
Kan ikke lade være med at tænke på at Gud finder os nemmere når vi griner...
28. apr. 2010
C-drevet er fuldt. Fortiden blokkerer min fred.
Min computer har i flere uger tiltagende lidt af "hukommelsestab". Jeg blev ved med at få en fejlmelding om at C-drevet var fuldt... 70 gigabyte var opbrugt! Ja, så kan en computer altså ikke fungere optimalt. Hvis den overhovedet kom i gang, gik det helt utroligt langsomt.
Jeg gik i gang med at slette en del programmer som jeg sjældent brugte. Det hjalp bare ikke en fjøjtenes fis.
I sidst uge blev den helt gal. Da kunne mit mailprogram ikke starte. Vor IT forbindelse gav en del forslag til løsninger om afinstallering og geninstallering osv. Intet hjalp. Han mente så der kun var en udvej: En ny hard disk el. evt. computer.
Så var det min søn Frederik hjalp mig til at finde hvilke filer der mon kunne fylde så meget som 70 GB...
Efter at have fået "skjulte filer" frem, viste det sig at maskinen havde lavet backup - som fyldte 55 GB. Ingen vidste helt hvor den kommando kom fra... Men i hukommelsen lå over 1200 filer med backup af gamle sager. Slettet blev det hele - og resultatet: Nu ter computeren sig som en vårhare - det hele fungerer hurtigt og præcist.
Jeg gik i gang med at slette en del programmer som jeg sjældent brugte. Det hjalp bare ikke en fjøjtenes fis.
I sidst uge blev den helt gal. Da kunne mit mailprogram ikke starte. Vor IT forbindelse gav en del forslag til løsninger om afinstallering og geninstallering osv. Intet hjalp. Han mente så der kun var en udvej: En ny hard disk el. evt. computer.
Så var det min søn Frederik hjalp mig til at finde hvilke filer der mon kunne fylde så meget som 70 GB...
Efter at have fået "skjulte filer" frem, viste det sig at maskinen havde lavet backup - som fyldte 55 GB. Ingen vidste helt hvor den kommando kom fra... Men i hukommelsen lå over 1200 filer med backup af gamle sager. Slettet blev det hele - og resultatet: Nu ter computeren sig som en vårhare - det hele fungerer hurtigt og præcist.
Og hvad kan jeg så lære af dette mon tro?
Hvad viste det mig? Altså dette er helt vildt interessant synes jeg. Hvis jeg går og bærer på alle oplevelser, følelser og tanker fra fortiden så fungerer jeg ikke optimalt. Det hele går helt ekstremt tungt. Jeg bliver nødt til at give slip og tilgive fortiden før jeg kan finde Guds fred. Den findes kun i nuet. Fortiden er forbi og den kan ikke røre mig mere.
Og hvordan gør jeg så det? Det var nemt nok på computeren - der skulle jeg bare markere det der skulle slettes og trykke på delete-knappen og vupti - så var det hele renset ud!
Er det muligvis også så nemt i mit sind?
Ja - det tror jeg det er - eller jeg vet det er det. Det står der i Kurset!
Men det er samtidig noget av det vanskeligste...
Det som er vanskelig er å ta beslutningen, mene det, og ikke holde fast på fortiden mere.
Det som er vanskelig er å ta beslutningen, mene det, og ikke holde fast på fortiden mere.
Men det svære i dette projekt er også at identificere det i fortiden som er problematisk. Men det er nødvendig at det identificeres. Ellers virker deleteknappen jo ikke...
Jeg vil ikke være bange for at kikke på de ting i min fortid som smerter og gør mig utryg. Nå vil jeg simpelthen trykke på min egen delete knap.
Jeg vil ikke bære på sorg, skyld og frygt mere.
Jeg vil ikke bære på sorg, skyld og frygt mere.
Nå er fortiden forbi. Med Helligåndens hjælp trykker jeg nu på min helt private delete knap.
18. apr. 2010
Jeg er næsten altid i fred - eller?
Sådan tænker jeg og sådan føler jeg - at jeg for det meste er i fred. Oplevelsen på stranden for nogle måneder siden hvor jeg troede jeg så en død mand, viser at der jo må ligge nogle blokkeringer at gemme sig... Der er ting jeg h elst ikke vil kikke på. Og hvordan får jeg så fat i det? Og behøver jeg overhovedet bekymre mig om det som ligger gemt?
Ja, det tænker jeg er nødvendig. På et weekend kursus med Douglas Crawford og Marianne Pedersen tidligere i år, fik jeg erfaret hvordan det for eksempel kunne gøres - det med at få fat i tanker og følelser som ikke er "frit tilgængelige" hvis jeg må sige det sådan.
På et tidspunkt i forløbet fik vi som opgave at gå en tur ud i byen - med papir og pen. Opgaven var at kontakte og lave en forbindelse til fremmede mennesker - på måder jeg ikke normalt gør. Derefter skulle vi så skrive de tanker og følelser som opstod under forløbene. Det var en meget kedelig og besværlig opgave - det var vi alle enige om. Kunne vi ikke finde på noget andet? Nej - det kunne vi ikke. Så bare afsted i 45 minutter (alt for lang tid også!) Og gerne 3-4 forskellige mennesker, eller så mange vi nu kunne nå. Det skulle vise sig at være en uhyre effektiv måte å finne ud av hvilke tanker og følelser som ligger godt gjemt!
På med vanten. Jeg gik ned på gaden og så ind ad et vindue i en slags pizzabar at der var 2 unge mænd i fuld gang med sin frokost. Hvad skulle jeg snakke om? Hvad skulle jeg spørge om? Jeg anede det ikke. Men besluttede mig for bare at gøre det.
Ind med mig og hen til dem. "Hej - hvordan smager maden her på dette sted?" spurgte jeg - og de svarede pent at den var ok - (kikkede de ikke lidt mærkeligt på mig?) Jeg fortsatte lidt med at snakke om maden og hvad der fandtes i nærheden osv. tænkte at det gik meget godt. Mit hjerte hamrede ikke så meget som i starten. Snakkede lidt om hvad de arbejdede med osv. De arbejdede i et bilfirma - og biler kan man jo altid snakke om. Om VW versus Skoda f.eks. Så var det angsten lige pludselig kom krybende igen - altså en samtale på 3-4 minutter var ok - den tid var nu overskredet og begyndte det at blive pinligt igen? Det gjorde det... Smilte de ikke også lidt overbærende? Stakkels kone... Bliver hun ved?
Så var det jeg fik øje på en mand ved skranken - Søren, en arbejdskammerat fra tidligere - han lod som om han ikke kendte mig (min udlægning). Pludselig fik jeg en umådelig trang til at forsvare mig. "Jeg er med i et forsøg" ville jeg gerne sige - jeg gør normalt ikke sådan her... osv. osv.
Efter nogle afsluttende bemærkninger - sagde jeg pent forvel og forlod stedet og hen til en benk hvor jeg kunne kradse mine oplevelser ned. Puha - tænk min angst for at blive fordømt som værende lidt mærkelig, den var godt nok stor. Det var bare om at se på det - uden at fordømme mig selv for det - bare konstatere at sådan var det - ok. Tilgivelse.
Efter at ha' kommet lidt til hægterne gik jeg over mod Frederiksborg Slot. Der var masser af sne og jeg mødte en far med to børn. Dem var det nemt nok at komme i snak med - børnene altså, uden at de reagerede på det eller jeg? Skønt - vi endte med alle sammen at ligge på ryggen og lave engle i sneen - masser af grin. Ingen hjertebanken eller noget. Det var nok lidt for normalt for mig. Det var jo situationer jeg ikke normalt befandt mig i jeg skulle opsøge. OK.
I mod mig kom et ungt par med hund. Dem faldt jeg i snak med - men det var ikke provokerende for mig heller - at snakke om hund og vejret og sådan - nej det var for nemt - Farvel og god tur.
Nu måtte jeg se at tage mig sammen - bare gøre et eller andet jeg ikke normalt gør. Det er ikke skide nemt altså. Omsider kommer muligheden. Bagved mig går en yngre (?) fyr. Skal jeg eller? Jo, nu skal det være. Jeg vender mig om - går hen til ham og spørger: "Hvor gammel er du egentlig?" .. og hjertet sad helt i halsen. Det kunne han jo ikke forstå jeg spurge om - hvorfor det? Jo, altså bare ikke sådan for noget...
Ok han var 45. Super alder siger jeg - han ville gå - meget gerne. Jeg gik helt tæt på og rørte ved hans halstørklede - pent skjerf du , smukke farver! Jo, ja - han var også glad for det. Men nu - ja han kikke godt nok mærkeligt på mig - ha' en god dag - fin hilsen at få - og så gik han. Og der stod jeg. Hen til benken for at skrive det her ned.
Alle de tanker som for gennem mig, og ufreden - den var der fra top til tå.
Jeg var overbevist om han troede jeg var ludder - eller bare ute etter noget af det frække... Og så tænkte jeg - sådan her kunne min mor (som var manio-depressive) finde på at opføre sig i maniske faser...Han tror sikkert jeg ikke er rigtig klog... Alt blev skrevet ned. På benken kunne jeg finde freden igen. Bare observere - at det var mine tanker- så bange for andres fordømmelse. Og Guds?
Tilbage hos Douglas og Marianne fortalte vi hver i sær om vore oplevelser, tanker og følelser - det havde været så lærerigt for os alle, men jo ikke noget vi frivilligt ville inlade os på. Alt hvad der skete i min krop var det jo tydeligt at jeg selv valgte - alt var fuldstændig uskyldigt - intet skete - men jeg valgte ufred og at se fordømmelse hos dem jeg mødte.
Nu ved jeg hvad jeg skal gøre hvis jeg skulle få lyst til at udfordre mit ego igen...
11. apr. 2010
Jeg boltrer mig i selskabslivet - eller gør jeg?
Mine sociale ferdigheter har aldrig været i top. Så er det mildt sagt.
Men så kunne man jo altids tage et glas vin ekstra - se det løsner jo på hele forestillingen!
Det er forholdsvis lett å opleve fred og glæde - når jeg går her hjemme og passer mig selv og mit hjem og min mand og familien som kommer på besøg en gang i mellem og så mine studiekammerater - "os som læser Et Kursus i Mirakler"... Det kan virke enkelt og jeg kan forledes til at tro at nu - nu kører det for mig!! Totalt.
Men som jeg har skrevet i blogindlegget "I spend my day in total peace" ja så er det en ret så skrøpelig fred.
I går aftes var der afdansningsbal i den danseklub vi er medlem af. Det er sjovt at danse - og i går var der også et band som spillede super musik.
Men inden dansen gik i gang var der jo det med middagen - og det sociale samvær.
Altså - det gik ikke så godt. Jeg bliver helt mundlam egentlig - har rigtig svært ved at finde på noget at sige - om bæverudsætningen i åen, naboen som lige har flyttet ind, vejspærringen i Tisvilde eller ja - så jeg bliver stille så - i stedet for. Og i går aftes prøvede jeg ikke på "få løsnet op " med litt (eller jeg mener for meget) ekstra vin - så var det bare som det var. Praten gikk livligt - jeg var bare ikke så meget en del af den. Men det er vel egentlig ok? Jeg får bare la det være - også den del.
Men så tenker jeg - alt jeg ser er jo projektioner - folk snakker og griner om alt og mest ingenting - det er også mig? Og de fleste liker godt å snakke om sig selv. Den kan jeg være med på. Jeg elsker også å snakke om mig selv og mine ikoner og mine fortreffeligheter. Det er ok med mig. Det er sådan som jeg er - det behøver jeg ikke pynte på - men bare se at det er sådan jeg er - og så tilgi mig selv for det - se på det - uten å dømme mig selv for det. Det er skønt.
Det ble en tidlig aften i går. Tilfreds med det som var - og så fikk festen gå videre - uten oss.
Deilig å våkne frisk og freidig!
Men altså - skal jeg virkelig til at gå på et konversasjonskursus?
10. apr. 2010
Jeg er virkelig spirituel - helt seriøst...
Det er helt vildt synes jeg. Jo mere jeg læser om andre som læser/praktiserer Et Kursus i Mirakler jo mere bliver jeg i tvivl om jeg overhoved et kommet bare et lille skridt videre.
Og nu har jeg taget denne beslutning: Ikke så meget fortælle om mine fremskridt (er der nogle? - dem er jeg aligevel ikke i stand til at dømme om selv overhovedet) - men om de besværligheder der kan være i forbindelse med det at praktisere det jeg læser i Kurset.
Har lige købt et par små bøger af Kenneth Wapnick - "Parents and Children- your most difficult Classroom". Det var uhyre interessant og lærerig læsning.
Det bedste af alt var at jeg ikke fik et eneste gran dårlig samvittighed over ikke at have været en god nok mor eller barn af mine forældre.
Enkelt og greit fortæller han om hvordan disse nære relationer "fungerer" og hva jeg skal være på vakt overfor. Lar jeg meg fange og irritere av mit barns opsætsighed eller uvilje til f.eks. at rydde op - - ja så viser jeg bare klart og tydeligt at jeg har givet min kraft og magt fra mig!
Husk hele tiden på at DET KUN ER MIG SELV SOM KAN BESTEMME OVER MINE TANKER!!
Hvor har jeg dog mange gange hoppet med på den galej - mange gange om dagen i årevis...
I dag ser jeg sådan her på det: Jeg gjorde så godt jeg kunne - og så er den potte ude! Færdig med det - Tak Helligånd.
Jeg var heller ikke så specielt sød ved min mor - altid.. Men jeg gjorde så godt jeg kunne. Basta.
Fortiden er over. Det er slut med at være et offer for min "forferdelige barndom" - for det var den til tider - det har jeg altid syntes.
Mine foreldre gjorde så godt de kunne - selv som barn vælger man sine tanker bevisst eller ubevisst (mest ubevisst selvfølgelig).
Og nu har jeg taget denne beslutning: Ikke så meget fortælle om mine fremskridt (er der nogle? - dem er jeg aligevel ikke i stand til at dømme om selv overhovedet) - men om de besværligheder der kan være i forbindelse med det at praktisere det jeg læser i Kurset.
Har lige købt et par små bøger af Kenneth Wapnick - "Parents and Children- your most difficult Classroom". Det var uhyre interessant og lærerig læsning.
Det bedste af alt var at jeg ikke fik et eneste gran dårlig samvittighed over ikke at have været en god nok mor eller barn af mine forældre.
Enkelt og greit fortæller han om hvordan disse nære relationer "fungerer" og hva jeg skal være på vakt overfor. Lar jeg meg fange og irritere av mit barns opsætsighed eller uvilje til f.eks. at rydde op - - ja så viser jeg bare klart og tydeligt at jeg har givet min kraft og magt fra mig!
Husk hele tiden på at DET KUN ER MIG SELV SOM KAN BESTEMME OVER MINE TANKER!!
Hvor har jeg dog mange gange hoppet med på den galej - mange gange om dagen i årevis...
I dag ser jeg sådan her på det: Jeg gjorde så godt jeg kunne - og så er den potte ude! Færdig med det - Tak Helligånd.
Jeg var heller ikke så specielt sød ved min mor - altid.. Men jeg gjorde så godt jeg kunne. Basta.
Fortiden er over. Det er slut med at være et offer for min "forferdelige barndom" - for det var den til tider - det har jeg altid syntes.
Mine foreldre gjorde så godt de kunne - selv som barn vælger man sine tanker bevisst eller ubevisst (mest ubevisst selvfølgelig).
Nu skal jeg se å få meg et liv...
Ja - og så har jeg besluttet meg for å inføre en slagt skandinavisk språk her - jeg er ikke så god til å skrive dansk - så nå vil jeg ikke engang prøve på å få det til at se korrekt ut - bare skrive det som faller mig naturligt - og så må det være godt. Det er herligt befriende.
Vet godt der findes stavekorrektur her - men nå blir det mer meg synes jeg - på denne måte med alle stavefeil osv.
9. apr. 2010
I spend my day in total peace - or do I?
What a wonderful morning.
I feel so peaceful - like most mornings. I feel light - I feel free.I went for a walk along the beach with my dog Fiffi - like most mornings.I am a good Course student - this is working!! Nothing can disturb my peace!My walk is a couple of kilometers long - the view here along the beaches of Tisvildeleje is fantastic!
All of a sudden I just "froze".I saw a body - lying twisted among the rocks a few meters from the water. Blue pants and a red jacket - the head twisted in an unnatural way. Already I had the whole story made up in my mind, a man who had fallen overboard from a ship...My hearts was pumping like mad - I was so scared and my first thought was to turn my back on the body - and escape.But then I remembered - I choose my own thoughts - only my thoughts frightens me...So I went on. I must admit - peace did not come - just like that...As I came closer - I had second thoughts - was it really a body?
I went on - and when I came real close I discovered - it was only some fabric from a sail - what I thought was the head of the body - turned out to be a stone...There I was - observing my mind. Stories made up in my mind in less than a second -scared me stiff - for what reason?None. None whatsoever.This is how quickly my peace could turn to fear. Death frightens me still. Makes me all white inside.But it also tells me - nothing that I see - is what it REALLY is.I am most grateful for this experience. Only a few minutes earlier I thought nothing could disturb my peace.It showed me there is still much forgiveness work to be done...It showed me how easy it is to fool myself into believing my forgiveness work is done.
12. jan. 2010
Er jeg en god Kursus i Mirakler studerende?
Det vil jeg gerne være. Jeg vil faktisk gerne være den aller bedste. Og hvordan bliver jeg det? Eller er det nødvendig for mig at være bedst?Kurset siger jo – jeg er perfekt – måske bliver jeg en god Kursus-studerende ved først og fremmest at slippe ideen om at jeg absolut skal være den bedste.Men hvordan gør jeg så? Jeg kan ikke altid forlige mig med tanken om at jeg ikke skal sige fra når jeg føler mig angrebet, men hvis jeg gør det er jeg i mit ego. Det giver intet at prøve på at pynte på mit ego. Det giver intet at lade som om jeg ikke føler mig angrebet, og lægge følelserne ned i rygsækken – til alt det andet. Som Kursus studerende har jeg som mål altid at være i fred, men dette er jo ikke en fortsættelse af den flinkeskole jeg altid har gået i.På den anden side er jeg jo ikke i fred hvis jeg vælger egoet. Opgaven synes næsten umulig.Eller er den?Jeg har ledt efter svaret – og fundet noget jeg kan bruge her: http://www.facimoutreach.org/qa/indextoquestions.htm (Foundation for A Course in Miracles spørgsmål og svar side).Først og fremmest skal jeg se på min bekymring om at jeg er i mit ego. En vigtig del af tilgivelsesprocessen er at lære IKKE at frygte mit ego eller skamme mig over at jeg har angrebet for fuld udblæsning. Jeg prøver at lære at egoet i virkeligheden ikke er andet end ”en lille tosset ide” jeg glemte at grine ad. Så når jeg dømmer mig selv for at være i egoet, så bekræfter jeg jo kun at det er virkeligt og ikke kun ”en lille tosset ide”. Det ville være meget bedre hvis jeg kunne være ærlig angående mit angreb og sige: ”Jeg angreb og det føltes herligt!” . Sådan. Det var ”forkert” kun i den betydning at angreb aldrig vil give mig fred i sindet og aldrig vil føre mig hjem til Gud. Men det gør det ikke til en synd. Det viser mig bare hvilken omkostning det har at følge egoet. Når jeg ikke længere føler at omkostningen ved angreb er det værd, vil jeg bede om hjælp til at tackle tingene på en anden måde.Jeg kan ikke måle min fremgang ved at se på om jeg stadig angriber eller har angrebstanker, men snarere, med tiden, hvor hurtigt jeg husker ikke at retfærdiggøre mine angreb. Altid når jeg identificerer mig med egoet, er jeg fordømmende, føler frygt osv. for egoet forandrer sig aldrig. Men den tid jeg vælger at tilbringe med egoet – den ændres.For det andet er processen i Kurset ikke sådan at det tvinger mig til at vælge mellem tilgivelse eller at ”lægge følelserne i rygsækken”. Nej, tværtimod hjælpes jeg til at lære HVORFOR jeg angriber – hvor mine følelser kommer fra.Tidlig i arbejdsbogen (lektion 5) lærer vi at ”jeg aldrig er ude af mig selv af den grund jeg tror”. Når jeg praktiserer lektionerne indebærer det 1) at se åbent og ærligt på negative tanker og følelser, og 2) erkende at årsagen er min beslutning om at afvise kærligheden og dernæst projicere ansvaret og 3) at bede om hjælp til at ændre denne beslutning.Mine følelser af vrede, had, jalousi, bekymring osv. er mit pensum. Disse følelser indikerer hvilken lærer jeg har valgt og er faktisk den eneste målestok som viser mit sinds beslutning. Derfor er det så vigtig at være opmærksom på hvad jeg føler og oplever. Ellers har vor lærer, Jesus jo ikke noget at arbejde med! Han dømmer mig aldrig når jeg angriber. Han beder kun om at jeg lærer at erkende egoets dynamik som ligger bagved, sådan at Han kan hjælpe mig med at lave den korrektion som er nødvendig.
Abonner på:
Opslag (Atom)